Det er besynderligt, at vores tidligere justitsminister, Lene Espersen, omtales i så rosende vendinger, når man ser på den tilstand, som hendes ressortområde er blevet bragt i under hendes ledelse.
Politiet er på grund af strukturændringerne udsat for en ikke tidligere set kritik, idet der åbenbart ikke mere er tid til at betjene almindelige borgere og forretningsdrivende, selv om LE ifølge pressen har givet tilladelse til at undlade at behandle over 1.000 indkomne sager. Denne ikke tidligere sete beslutning fra en folkevalgt gør ethvert retssamfund til en illusion.
Et andet område, som lider under de knap syv års ledelse, er fængselsvæsenet, der kæmper med store problemer for at udføre den pålagte opgave i forbindelse med afviklingen af de forlængede fængselsstraffe, fordi faciliteterne ikke er udbygget i samme takt, som lovene på området er ændret.
Nu skulle man tro, at kriminaliteten ville være mindre, når man betænker, hvor mange stramninger LE har fået gennemført, men jeg erindrer ikke tidligere at have hørt om så meget bandekriminalitet, som vi hører i dag. I den seneste tid er der også begået røverier i størrelsesordenen 50-60 mio. kr., ligesom vi også bliver advaret mod de fra Østeuropa kommende kriminelle. Skyderi i gaderne, der tidligere var et ukendt fænomen, er blevet en nærmest daglig foreteelse.Nu er det ikke, fordi der mangler overvågning af almindelige borgere, idet man med begrundelse i terror- og kriminalitetsbekæmpelse har forlangt, at alle telefonsamtaler og al it-kommunikation på nettet skal registreres og stå til rådighed for myndighederne. Dertil kommer tiltag, som vi skal tilbage til Besættelsen for at finde mage til, f.eks. love om myndighedernes ret til - efter eget skøn - at foretage husundersøgelse og telefonaflytning uden dommerkendelse, ligesom gaderazziaer (i visitationszonerne) hører til dagens orden. En forskel er dog, at man under krigen måtte gå med kniv. Når dertil lægges, at private i dag uden kontrol eller autorisation har tilladelse til på offentlig gade at videoovervåge forbipasserende, hvor overvågningsbillederne også står til rådighed for offentlig myndighed, mangler vi vel blot, at Lene Espersens efterfølger indfører den satellitovervågede roadpricing for at lede tanken hen på sidste århundredes overvågningssamfund eller George Orwell's ”1984”.
Kilde: JP 18.9.08
