september 25, 2008

Noget om naivitet

Jeg blev forleden rystet over igen en gang at opleve en uvidenhed og naivitet, hvor jeg absolut ikke havde forventet den. Det drejede sig om den sidste tids forsøg på opstramninger af indvandringsreglerne. Hvorfor havde man ment, at ægteskaber burde kontrolleres? Det var unødvendigt mente taleren. Åbenbart uvidende om hvor man snyderier, der findes inden for alle regelsæt mellem de europæiske og de islamiske lande. Selvom mange mennesker har idéer om, at den muhammedanske verden ikke har så højt et kundskabsniveau som europæerne, hvilket statistisk begrundes med den høje analfabetisme og rapporter fra FN skrevet af arabere selv, så udviser de samme befolkninger en enestående opfindsomhed til snyderier.


Det ville være dejligt, om kontrol var unødvendigt, for den kommer til at koste en masse penge. Kontrollen gælder jo alt muligt i emnet: polygami (nogle koner efterladt i hjemlandet?), pigens alder, ”tilfældige” ægteskaber, der opløses igen efter indrejse (i nogle islamiske lande kan man endda opnå ægteskaber, der er superkorte, for så kaldes det ikke prostitution!) etc.etc.

Der taltes naturligvis meget om udlændingeloven af 1983. Og taleren mente, at der havde været en udbredt naivitet blandt politikerne, - at de bl.a. havde troet, at der ikke ville komme ret mange indvandrere…

Men ikke et ord om, hvad der lå forud i tiden, og kunne være medvirkende til ”politikernes naivitet" og godtagelse af en håbløs udlændingelov. Danmark var i en række år udsat for en intensiv samfundsundergravning under den kolde krig. Den fandt bevisligt vej højt op i myndigheder og på Christiansborg

En publikummer mente åbenbart, at en af årsagerne kunne være, at massemedierne aldrig tog fat på sagskomplexet med journalistisk granskning, da EU indgik den skæbensvangre aftale med de arabiske lande (”den arabiske-europæiske dialog”) i 70´erne. Det blev der ikke svaret reelt på, men taleren skyndte sig at antyde, at publikummeren nok mente og troede på en tåget ”conspiracy”, og dermed var den potte ude. Han havde godt nok i 2003 læst EUMC-kontorets krav til pressen (NB de var i virkeligheden skabt flere år før 2003), men han gav sig ikke af med ”conspiracy”, så ville man jo ”blive til grin" i den akademiske verden. ”Conspiracy” var tabu. (Ikke desto mindre er der en del akademikere, som gransker uden at ”blive til grin” eller ignorerer denne upassende tilstand hos deres akademiske brødre.)

Hvorfor blev der sagt ”conspiracy”, fordi nogen spurgte om massemediernes tavshed? Hvad for en ”conspiracy”?

Et dumt og negativtladet ord, der giver indtryk af, at noget skal gemmes under det, eller at tilhørerne endelig ikke skulle bryde sig videre om det, eller at der var noget taleren ikke vidste, hvad han skulle stille op med?

Det undrer mig meget! En forsker må altid lade døren stå åben, medmindre en sag er så gennemgravet og studeret, at resultatet ikke kan fornægtes.
Man kan måske sammenligne det med den vestlige lægeverdens tidligere modvilje mod kinesisk akupunktur eller mod kiropraktik og angst for ”at blive til grin”.

En forsker har ikke forudgående meninger om dit og dat, en forsker forsker for at finde, så der kan ikke være noget tabu eller noget ”bliven til grin”.

Det var jo det hoffolkene frygtede i Kejserens nye klæder.

Og derfor blev de til grin.

(Personligt beskæftiger jeg mig kun med facts, ting, jeg selv har set og oplevet. Jeg vover mig ikke ud på dybt vand, hvor jeg ikke kan bunde.)