Er Ritt en gevinst for København?

Ritt Bjerregaard har atter engang vist sine pampertendenser! De kan måske ikke helt måle sig med dem, vi har hørt om fra store kommunistiske diktaturer, men Danmark er jo også et lille land. Hvorfor valgte man Ritt? Det er mig ufatteligt, at den brede socialdemokratiske vælgerskare i København er hoppede på den galej. Åbenbart glemte de hendes ødselhed, mens hun var nede i Bryssel (hvor hun for resten var med til at dække over økonomisk korruption!). Jeg troede, at hun – som andre tidligere topfigurer – skulle blive dernede på elefantkirkegården*.

Ritts partifælle, det mere sparsommelige byrådsmedlem Jette Bergenholz Bautrup har protesteret over ødselheden. Hun synes, at de mange penge kunne bruges bedre på skatteborgernes børn f.ex. ved forbedring af de nedslidte skoler.
Jette Bergenholz er ikke bange for at sige partitoppen imod, skønt hun ved, at det kan koste! Jeg husker bl.a. hendes protester imod socialminister Eva Gredals dyre projekt til flytning af Kofoeds Skole til bedre forhold. Bergenholz lagde i byrådet ikke skjul på, at skolen både ideologisk og økonomisk var ude af kurs og slet ikke fungerede efter stifteren, kordegn Kofoeds hensigt. Den var blevet lige så udflippet som omgivelserne. Den styredes på det tidspunkt af Lange Jacobsen, der var rekruteret fra samme socialrådgiver-årgang som Eva Gredal. Daværende borgmester Urban Hansen mente, at flytningen af skolen kunne gøres for 17 millioner kr., men Eva Gredal fik sit projekt på 31 millioner trumfet igennem, og Bergenholz røg langt ned på kandidatlisten ved næste kommunevalg.

Sådan kan det gå! Nogle politikere råber højere end andre

*) ordet hentyder til, at toppolitikere gerne ender dér, når vælgerne hjemme er blevet lede og kede af dem.