Pia Kjærsgaards Ugebrev
- mandag den 15. september 2008
Sådan bevarer vi velfærden
Det er allerede blevet koldere. Om få uger begynder bladene at falde af træerne, og de første efterårsstorme melder deres ankomst. Den politiske sæson går i gang igen.
Det er nu alligevel som om, at sommeren aldrig rigtig indfandt sig i Danmark i år. Der var ikke mange dage med mere end 25 grader i skyggen, og det kan næppe være gået mange danskeres næse forbi, at hele sommeren var plaget af truslen om, at den danske udlændingepolitik var godt i gang med at blive vædret af EU.
I Dansk Folkeparti venter vi stadig på, at regeringen skal vise os alle sammen, hvordan Danmark kan komme ud af den selvskabte kattepine, som EF-domstolens afgørelse i den efterhånden berygtede Metock-dom, har sat os i. Dansk Folkeparti gav regeringen svaret allerede i juli måned: Danmark har aldrig afgivet suverænitet på udlændingeområdet, og EF-domstolens afgørelse burde sådan set ikke have betydning for Danmark; men det gode råd valgte regeringen at overhøre, og nu sidder man så i saksen, og så er gode råd som bekendt dyre.
Ansvaret for at finde en vej ud af moradset er og bliver regeringens, når man nu har valgt at overhøre Dansk Folkepartis bud: Det er regeringen – og i øvrigt stort set resten af oppositionen – der i årevis har overhørt Dansk Folkepartis advarsler mod, at EF-domstolen er forpligtet til at dømme, så EU stadigt får mere magt, og det er regeringen – og i øvrigt stort set resten af oppositionen – der vedtog opholdsdirektivet, der ligger til grund for EF-domstolens afgørelse. Til syvende og sidst er det altså politikere, der bærer ansvaret. Der har ellers godt nok været travlt ved håndvasken i de sidste måneder, hvor mange har været godt i gang med at vaske hænder og sende snavset til en domstol fyldt med ikke-folkevalgte, som befolkningen derfor heller ikke kan stille ansvar.
I syv år har Dansk Folkeparti hver eneste dag slidt og slæbt for at begrænse antallet af familiesammenføringer og asylsøgere til Danmark. Alle de anstrengelser kan vi ganske enkelt ikke acceptere, at EF-domstolen med et pennestrøg kan gøre ugjort. Regeringen og Dansk Folkeparti har en fælles interesse i at værne om den stramme danske udlændingepolitik, og det håber og tror jeg også, at regeringen omsider har forstået.
Meget er blevet sagt om Dansk Folkepartis krav om en afklaring af udlændingepolitikken forud for efterårets forhandlinger om finansloven. Udlændingepolitik og finanslov hører ikke sammen, har vi fået fortalt. Som om det ikke kostede det danske samfund en rød øre mere at skulle tage imod 12.000 familiesammenførte i stedet for 4.000. Udlændingepolitikken og finansloven hører i allerhøjeste grad sammen.
Allerede i 1997 fik Dansk Folkeparti på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik lavet en undersøgelse, der påviste, at udgifterne til masseindvandringen udgjorde knap 30 mia. kr. på årsbasis – et forhold der blev bekræftet af en rapport fra 2003 af DREAM, der nåede frem til, at indvandrere og efterkommeres såkaldt ”anderledes økonomiske adfærd” i 2006 ville koste samfundet 33 mia. kr. årligt.
Siden 2001 anslår vi, at den stramme udlændingepolitik i direkte udgifter har sparet befolkningen for 4 mia. kr. årligt. Det er penge, som man skal til at finde igen, hvis man slækker på udlændingepolitikken, hvad end det så er for at efterleve EF-domstolens afgørelse eller fordi oppositionen ført an af Socialistisk Folkeparti og Socialdemokratiet vil afskaffe starthjælpen og give asylsøgere fuld kontanthjælp og dermed igen gøre Danmark til et af de økonomisk mest attraktive lande at komme til som asylsøger.
Det vil vi ikke være med til. Den stramme udlændingepolitik, der har medført, at antallet af familiesammenføringer og meddelt opholdstilladelser til asylsøger er styrtdykket skal fastholdes. Ikke alene for at værne om fællesskabet i dette samfund, men også for at føre en ansvarlig finanspolitik, hvor der fortsat er råd til de ældre, de syge og de udsatte grupper.
Netop disse tre gruppers forhold står som bekendt højt på Dansk Folkepartis ønskeseddel, når vi skal til forhandlinger om finansloven. Vore ældre skal opleve en forbedring af deres hverdag – både de plejekrævende ældre, og de ældre, hvis største bekymring – og den kan skam være stor nok endda i disse tider, hvor fødevarepriserne bare stiger og stiger – er at få pengene fra folkepensionen til at række. Befolkningen skal kunne stole på, at hospitalerne leverer den optimale behandling, når man bliver syg – kræftramte skal kunne forvente at få strålebehandling inden for kort tid, og hjertepatienter skal ikke vandre omkring i uvished om, hvornår operationen, der redder deres liv, nu kan gennemføres. Samfundets udsatte grupper skal opleve, at deres hverdag bliver bedre ikke værre som resultat af de beslutninger, der træffes på Christiansborg. Da vi eksempelvis vedtog en forsøgsordning med lægeordineret heroin var det et skridt som vil være med til at hjælpe ganske mange ulykkelige narkomaner. Det nytter ikke at snakke om, at man har et hjerte, der banker for de svage, når man vil lette topskatten for samfundets allerrigeste. Handling skal følge snak – ellers er snakken ikke meget værd.
Dansk Folkeparti har ikke taget finansloven som gidsel for at få en afklaring på Metock-sagen. Dansk Folkeparti har krævet en løsning for netop at sørge for, at vi også i årene fremover kan føre en fornuftig finanspolitik, hvor udgifterne til familiesammenførte og asylsøgere er for nedadgående, og pengene i stedet kan bruges på ældre, syge og udsatte grupper. Det er derfor vi har krævet en afklaring af situationen forud for, at vi sætter vores signatur under en aftale med finansminister Lars Løkke Rasmussen.
I den kommende weekend tager vi i Dansk Folkeparti til årsmøde i Herning. Det gør vi i tiltro til og i forventning om, at regeringen vil og – forhåbentlig også – kan løse den gordiske knude, som regeringen selv har været med til at snøre. Jeg forventer, at vi kan fortsætte vores samarbejde med Venstre og De Konservative uanfægtet af dette ulykkelig forløb, når der er fundet en løsning, der sikrer udlændingepolitikken i årene fremover. Men det er også altafgørende for os, at løsningen er tilstrækkelig og reelt videreføre Danmarks succesrige udlændingepolitik.
Det bliver en spændende ny politisk sæson, der åbner om få uger. Vi satser på resultater og løsninger. Jeg håber også, at regeringen trækker i arbejdstøjet.
Med venlig hilsen
Pia Kjærsgaard
