Det her med at snyde EU-befolkningerne som d´Estaing nævner, er ikke noget nyt.
Trods Connollys og Buitenens revisor-afsløringer af mafialignende tilstande, bragte man ikke orden i sagerne, men fortsatte ulovlighederne.
Fremskridt nr. 04, December 2003, Årgang 31 skriver f.ex. således om en gammel sag: Eurostat bedragerierne må koste hovederBedragerierne i EU´s statistikkontor har været omfattende. Ved hjælp af oppustede underleverandørkontrakter og sorte bankkonti, har man været i stand til, at malke systemet for beløb, der menes at nå op på 100 mio. kr. Dette må få konsekvenser, ikke mindst for den spanske økonomikommissær, Pedro Solbes, der er chef for området. Har han overhovedet ikke indsigt i, hvad der laves for pengene i hans ansvarsområde?
Han bruger som undskyldning, at han var uvidende, fordi han hævder, at han ikke havde læst rapporterne, han havde modtaget om svindelmistanke. Så den sag lugter bare. Man forstår godt, at kommissionen lægger låg på og hemmeligholder det, der er kommet frem.
OLAF må væk
Blandt andet på grund af denne sag, må vi forlange, at antisvindelkontoret, OLAF, flyttes væk fra kommissionen. Det nytter ikke noget, at kontrollanterne tilhører samme organisation, som svindlerne og er undergivet chefer, som kan være indblandet og som kan standse efterforskningen. Folkene i OLAF har f.eks. pligt til at melde til højere instanser, hvilke personer, man efterforsker.
En svindelfabrik?
Derfor må OLAF have en uafhængig status ved i stedet at være undergivet Europa-Parlamentet, der jo allerede har en rolle som vagthund. Og de må have magt til, at få udleveret alt materiale, som de beder om - eventuelt med politiassistance. I den aktuelle sag er OLAF nægtet adgang til 18 ud af 78 kontrakter, hvilket er horribelt og helt, helt uacceptabelt. EU skal ikke være en svindelfabrik.
Ole Gerstrøm, udenrigspolitisk ordfører
