Dannebrog er det äldste endnu brugte nationalflag i verden.
Tag vare på det!
I fölge sagnet faldt det ned fra himlen under Valdemar Sejrs kamp ved Lyndanisse i korstog mod esterne 15. juni 1219.
Mens det originale Dannebrog fra 1219 ikke findes längere, så hang det äldst bevarede danske korsflag i Mariakirken i Lybäk frem til sidste verdenskrig, hvor kirken blev lagt i ruiner.
Det stammede fra Erik af Pommerns tid, den förste unionstid. Der hänger en kopi af det på Frederiksborg. Det var rimeligvis et skibsflag i flåden og blev erobret af hanseaterne i 1427. Flaget viser jomfru Maria med barnet og Skt. Jacob med en ibskal. Et hvidt kors deler resten af flaget i fire felter med Danmarks, Norges og Sveriges våbenmärker og den pommerske grif.
Dronning Margrethes adoptivsön Erik af Pommern forstod til fulde den betydning som Öresund og Östersöen havde og oprettede Sundtolden, som i fire hundrede år skulle give Danmark store indkomster, men NB også adskillige krige.
Hanseaterne blev naturligtvis ärgerlige over Sundtolden, som vanskeliggjorde og fordyrede deres handel, og derfor mödte de op med en stor flåde ved Köbenhavn i 1427. Den var bemandet med 8000 mand, veludrustet og betydelig större end den danske, men noget gik galt, og den hanseatiske flåde led et dundrende nederlag. Den lybske borgmester Tideman Sten, som havde haft overkommandoen, blev ikke venligt modtaget ved hjemkomsten. I länker blev han fört frem for retten, og havde han ikke haft venner höjt på strå, var han blevet dömt fra livet. Hanseaternes beskämmende nederlag mindedes länge efter, og lybäkkerne hånedes med ögenavnet ”badekvast”. En badekvast var den kvast man slog sig med i badstuen. Bedre havde deres kamp ikke väret end som slag af badekvasten! Endnu omkring år 1600 kunne holländere tirre lybäkkere til raseri med dette ögenavn.
Tag vare på det!
I fölge sagnet faldt det ned fra himlen under Valdemar Sejrs kamp ved Lyndanisse i korstog mod esterne 15. juni 1219.
Mens det originale Dannebrog fra 1219 ikke findes längere, så hang det äldst bevarede danske korsflag i Mariakirken i Lybäk frem til sidste verdenskrig, hvor kirken blev lagt i ruiner.
Det stammede fra Erik af Pommerns tid, den förste unionstid. Der hänger en kopi af det på Frederiksborg. Det var rimeligvis et skibsflag i flåden og blev erobret af hanseaterne i 1427. Flaget viser jomfru Maria med barnet og Skt. Jacob med en ibskal. Et hvidt kors deler resten af flaget i fire felter med Danmarks, Norges og Sveriges våbenmärker og den pommerske grif.
Dronning Margrethes adoptivsön Erik af Pommern forstod til fulde den betydning som Öresund og Östersöen havde og oprettede Sundtolden, som i fire hundrede år skulle give Danmark store indkomster, men NB også adskillige krige.
Hanseaterne blev naturligtvis ärgerlige over Sundtolden, som vanskeliggjorde og fordyrede deres handel, og derfor mödte de op med en stor flåde ved Köbenhavn i 1427. Den var bemandet med 8000 mand, veludrustet og betydelig större end den danske, men noget gik galt, og den hanseatiske flåde led et dundrende nederlag. Den lybske borgmester Tideman Sten, som havde haft overkommandoen, blev ikke venligt modtaget ved hjemkomsten. I länker blev han fört frem for retten, og havde han ikke haft venner höjt på strå, var han blevet dömt fra livet. Hanseaternes beskämmende nederlag mindedes länge efter, og lybäkkerne hånedes med ögenavnet ”badekvast”. En badekvast var den kvast man slog sig med i badstuen. Bedre havde deres kamp ikke väret end som slag af badekvasten! Endnu omkring år 1600 kunne holländere tirre lybäkkere til raseri med dette ögenavn.
