Hvorfor fortier massemedierne samarbejdet
mellem EU og de islamiske stater?
Oversættelse af nedenstående svenske brev:
Allerede da jeg for flere år siden første gang hørte tale om EU´s
omfattende samarbejde med arabstaterne (Euromediterranien),
spurgte jeg bl.a. de politiske redaktioner på Dagens Nyheter,
Svenska Dagbladet, Sveriges Television og Sveriges Radio,
hvad tavsheden beroede på. Men fik aldrig noget svar. Man
kan også spekulere på, hvorfor vi ikke fik noget at vide om
EU´s samarbejde med arabverdenen i forbindelse med folke-
afstemningen om EU-medlemsskabet. Ikke engang Nej-siden
tog fat på dette.
Kendte de ikke til det omfattende samarbejde? Ikke usandsynligt!
Da jeg for et par år siden sendte et spørgsmål om dette til rigsdags-
medlem Björn von der Esch, ringede han mig op, hvor jeg havde
fået alle de oplysninger fra. Dette samarbejde var helt nyt til og
med for ham! Jeg svarede, at han kunne få oplysningerne fra
Udenrigsministeriet eller på hans egen arbejdsplads, d.v.s. i
Rigsdagen. Han skulle – sagde han – sætte en kollega til at
lede det frem.
I den udenrigspolitiske debat den 13. maj 2004 (2003?)
spurgte A-L. Enochsen fra kristdemokraterne et spørgsmål
om Barcelonaprocessen – og regeringssamarbejdet med og
tillid til tyrannier – til udenrigsminister Freivalds, som svarede
med de sædvanlige klichéer: ….udenomssnak.
Siden da har der været totalt tyst , mens samarbejdet hele
tiden er blevet udvidet og udviklet. Associaeringsaftaler med
Syrien er færdigforhandlede, mens forhandlingerne stadig
fortegår med Libyen.
Er de ansvarlige politikere bange for folkets vrede, hvis det
kommer frem, hvor mange milliarder skattekroner, som
satses på arabverdenen? Til ingen nytte.
Muligvis burde EU og den svenske regering tænke over den
franske 1500-talsfilosof Michel de Montaignes kloge ord:
”Ved kanten af en afgrund findes der kun eet at gøre: gå
et skridt tilbage!”
Inger-Siv Mattson, pensioneret tidl. International sekretær
ved et statsligt forskningsråd.
Bogen ”De binder os på mund og hånd”, Forskningsforlaget Rafael, giver et svar, og
det er rimeligvis det rigtige. I hvert fald fremlægges der en
masse dokumentation. Man ser nøjere på verdens storpolitik
og ikke mindst storfinansen.
I en grundig redegørelse, som spænder over mange sider,
udtaler en af de helt store navne, David Rockefeller, i 1991
ved et topmøde: ”Vi er taknemmelige mod medierne, hvis
direktører har overværet vore møder og i 40 år overholdt
deres løfte om diskretion. Ellers ville det have været umuligt
for os at udvikle vor plan for verden”.
Massemedierne tier stadig om EU´s overenskomster med
de islamiske lande. Hvis de overhovedet berører emnet, så
snakker de uden om.
HVORFOR?
