I Sverige begyndte der et familieoprør under socialdemokratiets regering. Unge forældre ville have ret til at bestemme mere angående deres børns opvækst og være mere sammen med dem.
De ville have valgfrihed mellem den gængse institutionsopbevaring og en eller anden ordning på hjemmeplan, hvor man ud over eget barn, også tog sig af nogle andre mod en vis ydelse fra staten.
Ifølge loven skulle det være muligt at få sådanne ønsker gennemfört på kommunalt plan, hvis man kunne samle en vis portion underskrifter. Men i flere kommuner afviste man forældrene, idet man tolkede loven anderledes: borgernes ønsker (med det krævede antal underskrifter) havde kun krav på, at kommunalstyret behandlede sagen i byrådet. Og flere steder bestemte man med det samme, at det kunne der ikke være tale om.
Men de partier, som stod på spring for at vælte den socialdemokratiske regering i september 2006, lovede, at de skulle gennemføre valgfriheden. Det er de endnu ikke kommet så langt med...
Socialdemokratiets nye leder, Mona Sahlin, er naturligvis imod enhver snak om valgfrihed. Partiet har jo med stigende pres gennemført ensrettethed med kollektiv omsorg for børnene og heltidsarbejde for forældrene. Mona Sahlin hegler forslaget ned med ord som "umoderne", "forældet", "bagstræberi". Tror hun, at hun håner de borgerlige partier? I virkeligheden håner hun Sveriges unge forældre, som - hvis de får lov at vælge - vil vælge forkert efter Sahlins mening.
