Man hører om og om igen, at folk spørger med undren i stemmen: jamen, hvorfor skriver avisen ikke det? Hvorfor har TV-ikke nævnt det? Og så videre…
Jamen…Da land efter land indmeldte sig i EU, lokket af økonomiske fordele, gik de med på det, som EU på det tidspunkt enten allerede havde aftalt, eller var i gang med det.
EU havde i 70´erne - uden at spørge befolkningerne - sluttet traktat med de arabiske lande: araberne skulle levere olje til EU. Til gengæld skulle EU tage imod al overskydende arbejdskraft fra de arabiske lande og fremme islam i EU.
For at undgå spektakler over sådanne aftaler, fortiede man aftalernes indhold, men papirerne ligger i EU-landenes rigsarkiver.
For at gennemføre aftalerne så ubemærket som muligt, oprettede man et overvågningskontor, EUMC, i Wien, hvorfra man gennem et netværk skulle kontrollere EU-landene og holde øje med evt. oppositionelle meninger:
”en systematisk, kritisk overvågning af mediernes nyhedsinformation”. Ikke bare de trykte medier, men også TV og radio.
EU opfordrede EU-landene til et journalistprogram: en udarbejdelse af et opførselskodex for etisk journalistik som et instrument til frivillig selvregulering (=selvcensur). Ved udarbejdelsen af sådanne retningslinjer skal man overveje visse effektive sanktionsmekanismer, som man skal søge støtte for inden for faget, hed det.
Man rekommenderede, at en europæisk pris gives for tolerance og forståelse ud over den allerede existerende journalistpris mod racisme (indstiftet af EU-kommissionen och Europarådet i samarbejde med Det Internationale Journalistforbund.
Ser vi på Sveriges massemedier, så accepterede de tydeligt nok EU´s diktatoriske nedgøring og bekæmpning af oppositionen, mens Danmark indtil en vis grad har søgt at modsætte sig disse overgreb.
