Den franske revolutions slagord var ”Frihed, lighed og broderskab”. Politikere elsker sådanne slagord, som mængden sluger råt uden nærmere tankevirksomhed, og som de kan råbe med på i scanderet takt.
Skal man have lighed, så har man ingen frihed!
I lighedens navn bestemte man i moderne tid, at man i annoncer skulle søge personer af begge køn. ”m/k” hed det, men m står foran k. Altså er de ikke lige! Det bliver de heller ikke, om vi skriver ”k/m”. Personnumre kan jo heller aldrig blive lige. Rækken begynder med et ulige tal. Dem har man så tildelt mændene, og de lige tal gælder kvinderne. Er der nogen, der er fornærmede? Så kan de skændes om det, så galt de vil. De bliver aldrig lige.
Lighedssnakken er noget fordømt sludder, som vi alle sammen i virkeligheden godt ved. Også de selvglade humanister og politikerne. De anser næppe sig selv som lige med hvem som helst.
Jamen, sådan skal det ikke forstås, siger man så: det gælder lige muligheder i verden.
Sludder. Ligegyldigt hvor mange millioner man vil smide ud på at få folk klemt ned i samme form, så vil vi aldrig få lige muligheder, da vi er født forskellige.
Eller skal vi klones?
I Sverige har de fået ”kønslighed” på hjernen. Det er naturligvis dejligt, hvis der er nogenlunde lige
antal mænd og kvinder i politik og i firmabestyrelser etc., men det vigtigste må vel stadigvæk være, hvem der er mest egnet. Det er jo lige vanvittigt om man vælger en dum mand i stedet for en klog kvinde eller en uduelig kvinde frem for en dygtig mand.
Frilanceskribent Zoran Alagic og indvandrerdebattør Kurdo Baksi foreslår (for spøgs ?) i Sydsvenskan (9.1.07 ?), at man i fem år skal lade alle hvide, høje, heterosexuelle, blonde og blåøjede mænd mellem 40 og 50 komme længst ned i køen ved ansættelser, universitetsstudiepladserne, avisredaktionerne, firmabestyrelser etc. og så lade de resterende: kvinder, homosexuelle, invalidiserede, indvandrere og de over 55 prioriteres højere i fem år, så vi får rettet lidt op på al ulighed i samfundet. Dette er en opfordring både til den offentlige sektor og erhvervslivet.
Men selvfølgelig vil det svenske samfund som helhed blive mere ligestillet med de islamiske samfund, hvorfra der kommer så mange analfabeter.
