I de såkaldte ”multikulturelle” samfund går man ivrigt på jagt efter kulturlevn, der afspejler en anden tid og tankegang. Man pådutter tidligere tiders forfattere moderne politisk-korrekte tanker og voldtager dermed deres værker. Nu har man kastet sig over ”Lille sorte Sambo”. Skal vi anrette en kæmpeautodafe på Rådhuspladsen og brænde den lille charmerende negerdreng?
Denne krig mod indbildt og påduttet racisme kan føres tilbage til 68´ernes virksomhed bl.a. gennem Mellemfolkeligt Samvirke og det marxistisk-påvirkede ”Kirkernes Raceprogram” o.l.
Docent Johannes Aagaards minikirkedagsseminarium i Rønde i 1978 viste sig temmelig venstreorienteret med foredrag af Rudi Dutschke, Henning Tjørnehøj, Niels Helveg Petersen m.fl. på baggrund af diverse socialistisk materiale. Man drog i felten mod alt fra Robinson Kruse til Onkel Tom og Tarzan, og enhver tegning af en neger i bananskjørt udlagdes som en nedvurdering af den sorte race, således at både Politikens illustrerede sangbøger og tegneren Jørgen Clevin blev angrebsmål.
Deltagerne i seminaret fik praktiske opgaver at løse ude i byen. De skulle bl.a. kontrollere Rønde Biblioteks bogbestand for racistiske bøger, og drog af sted med ”Bugivugi og hans fire sønner”, ”Baba Mitras Familie kommer til Danmark”, ”Robinson Kruse”, ”Onkel Toms Hytte”, ”Tintin i Afrika”, ”Sambo og Tvillingerne” og ”Kaptajn Grants Børn” til nærmere undersøgelser for ”racisme”.
Formålet var åbenbart at opelske had mod enhver, der endnu var besjælet af samme gemytlige opfattelse af jord og himmel, mennesker og dyr som minikirkedagslederen Johannes Aagaard selv havde været det i sin studietid, da han på kristelig gymnasiesommerlejr sang for på ”Negerkong Tamika, boed i Afrika, spiste negerbørn med smør, det er der ingen her, der gør. Negerkong Tamika”.
