Som lovet fortsättes der her med oplysninger om "EU´s rådne hjerte"
Fra år 2004:
Hollænderren Paul van Buitenen fortsatte Connollys afsløringer i EU´s højborg i Bryssel. Han var blevet ansat som revisor i EU-kommissionen 1990 og opdagede snart både skinfakturaer og nepotisme.
Da han i 1992 fik ansvar for statistik og analyser af de EU-ansattes forhold, gjorde han nye opdagelser.
Det forargede Buitenen, at ingen tog notits af forholdene, så han begyndte selv. Stabler af bevismnateriale om korruption voksede på hans skrivebord. Nogen anede uråd og fik ham fyret fra revisorjobbet, men han fortsatte i EU-Finanskontrollen. Flere sager dukkede op. Buitenen følte sig ret hjælpeløs. En officiel undersøgelse ville blive langtrukken, og han selv ville blive holdt udenfor.
Hans chef antydede, at han skulle passe på, hvis han ønskede at beholde sit arbejde.
Forhørene med de indblandede i korruptionen begyndte endelig i marts 1998. En fyldig rapport på 300 sider fra finanskontrollen forelå den 17. juli 1998, men lederen af finansafdelingen, Francois Petit, trak sin sommerferie i langdrag. Da der endnu ikke forelå noget svar fra Petit i september, gik Buitenen til sin chef, Gabrielle Speculani, som lovede at tage sig af sagen, samtidigt som hun gjorde ham klart, at han selv ikke havde lov at henvende sig til parlamentet, og at han kunne risikere at blive fyret.
Der skete stadig ingenting. Ulovlige kontrakter kørte upåtalt videre.
Dokumenterne blev flere og flere. Buitenen fortsatte at skrive breve til kommissionens ledelse og til revisionsretten, men man spændte ben for ham.
Til sidst lykkedes det dog. Han sendte brev til Magda Aeelvoet fra partiet De Grønne, og lavinen begyndte at rulle. Selvom mange parlamentsmedlemmer var ligeglade med korruptionen, endte det dog med, at man med 270 stemmer mod 225 underkendte kommissionens budget fra 1996. Buitenen var i mellemtiden blevet suspenderet med halv løn. 1999 fulgte offentliggørelsen af den økonomiske rapport, og massemedierne kastede sig over skandalen. Buitenen fik et andet job i EU-kommissionen. Selvom de skyldige og hele Santer-kommissionen blev fyret i 1999, måtte Buitenen se sin hæderlighed kastet i smudsen: kommissionens formand antydede, at han ikke var mentalt frisk, mens andre kaldte ham en religiøs fanatiker etc.
Buitenen lod sig ikke stoppe.
Efteråret 2001 har han igen afleveret et omfattende materiale til EU´s interne bedrageriafdeling, men man har næppe foretaget sig noget, skønt man i 1999 lovede bod og bedring. Der var stadig noget galt i Bryssel. Man oprettede ganske vist et ”servicekontor”, hvor de ansatte kunne henvende sig, hvis de havde mistanke om noget, men ”servicekontoret” var ikke uafhængigt. Det sorterede under kommissionen. Det er de ansatte forbudt at gå til nogen uafhængig instans. I henhold til EU`s sekretesregler må de kun henvende sig til sine overordnede angående misforhold.
Åbenhed i EU er en illusion. Åbenhed skulle generelt kræve ytringsfrihed for alle ansatte, dog med visse specielle undtagelser, siger Buitenen.
Vi er nu i 2004. Har tingene ændret sig? Det var Buitenens håb, at EU-kommisionen ville gøre en reel indsats og rense ud i egne rækker. Har EU-kommissionen rettet misforholdene? Eller fortier den stadig de uhæderligheder, der foregår bag kulisserne?
------
- også fra 2004:
Ærlighed havde stadig dårlige kår i EU
Paul van Buitenen, som i årevis havde kæmpet for åbenhed i EU-højborgen (herunder også større ytringsfrihed for personalet), måtte atter se sine afslørende revisioner om udbredt mafialignende bedragerier ignoreret af EU-kommissionen! Buitenens redegørelse og bevismateriale på 5000 sider afleveredes i 2001. Bl.a. havde chefer i EU´s statistiske afdeling formøblet 8 millioner euro. På pressekonferencerne i EU talte man udenom og hævdede at der var fuld kontrol med alt.
Den svenske EU-parlamentariker Sacrédeus krævede sommeren 2003 en uvildig undersøgelse, men dette afvistes. Derpå afgav han sammen med 63 andre EU-parlamentarikere et mistillidsvotum til de suspekte EU-kommissionærer, i håb om at fremtvinge et ansvar i kommissionen. Men – EU havde andre regler, hed det: enten måtte dette mistillidsvotum omfatte alle kommissionærer eller ingen!
Svindel i EU koster skattebetalerne omkring 8 milliarder danske kroner hvert år, - ingen klatskilling, men det værste er, at de uhæderlige personer i EU frit kan fortsætte deres virksomhed.
Buitenen blev valgt ind i EU-kommissionen fra Holland ved EU-valget 2004.
