Det er dybt forargerligt og oprørende, at ”velfærdsstaten” Danmark ikke tager sig af de grønlændere, der lider ondt hernede, men lader dem sejle deres egen sø. De undskylder sig med, at de ikke har modtaget klager, ikke har hørt noget og ikke har set noget…
Mens andre, som ikke har noget her at skaffe, råber op og kræver ind og truer deres omgivelser.
Hodjas blog omtaler de forhold, som nogle grønlændere må leve under i Gellerupparken. Der er henvisninger til mange artikler i Århus Stiftstidende, så ingen politikere i Århus kan undskylde sig med, at ”det vidste de ikke”. De skulle skamme sig, politkerne.
Grønlændere er stort set fredelige folk. Før Anden verdenskrig levede de fredsommeligt deroppe under Nordlyset, tvunget til at holde sammen i den barske natur. De kendte så at sige ikke til konflikter og slet ikke til at slå hinanden ihjel i krigshandlinger. Men så kom amerikanske soldater, som ikke havde fået undervisning om dette (eller andre) naturfolk, og siden, da Grønland blev åbent land, kom danske arbejdere!
Alkohol og narkotika og sex havde de med sig!
Man siger nok, at Jeppe drikker, men man siger ikke hvorfor!
Danmark skulle skamme sig!
For fire år siden skrev professor i sociologi ved Århus Universitet, Lise Togeby, en hvidbog om ”Grønlænderne i Danmark. En overset minoritet”.
Mange grønlændere klarer sig fint hernede, men der er desværre også en gruppe, som har haft dårlige skole- og arbejdsmuligheder, og som ender på samfundets bund. Men derfra at skulle hundses med af fremmede, drives væk med hånsord og stenkast, overfaldes og jages som dyr, så de ikke tør gå udenfor deres dør i Gellerup Parken, det er dog for galt.
Hvem er de mennesker, der udvælger de svageste til deres barbariske mishandlinger?
Tror de fremmede, at de er så meget mere værd som mennesker? Har de alle sammen arbejde og er integrerede og loyale mod danskerne, som har taget imod dem og i vid udstrækning forsørger dem.
Mon ikke flere af de alkoholiserede grønlændere har noget, som både danskere og mange andre savner: at kunne læse og skrive f.eks. for ikke at nævne det allervigtigste: at have hjertet på rette sted.
