RUC-studerende bakker nu op om ”præsteinitiativet”: De ville ifølge radioavisen torsdag kl. 12.00 komme til Hillerød på lørdag, men det afviste præsterne! Så tager RUC til Vor Frue Kirke i Kbh. i stedet for at bakke samme sag op!
Prästerne vil være på Hillerød Torv kl. 11 på lördag for at tale med folk, og så er der forbøn kl. 14.00
Vi skal åbenbart betingelsesløst og i strid med de lovligt fattede beslutninger tage imod de irakiske asylansøgere, deres fremtidige familiesammenføringer etc. og give amnesti. Med RUC´s opbakning er det klart for enhver, at det handler om politik og ikke om from næstekærlighed! Nu mangler vi blot, at også aktivisterne fra Christiania og Ungdomshuset og de hætteklædte autonome tilslutter sig demonstrationen eller på Torvet i Hillerød på lørdag eller foran Vor Frue Kirke i København...
Provst Gadegård
Man vil sikkert blive modtaget med åbne arme i Vor Frue, for alle ved jo, at domprovsten Anders Gadegaard er engageret på samme venstrefløj. Gadegaard var på barikaderne allerede for tyve år siden, da Sovjet satte alle sejl til i Danmark med magtfulde fremstød for ”fred” under den sovjetstyrede paraplyorganisationen ”Samarbejdskomiteen for Fred og Sikkerhed”:
Læger for Fred, Lærere for fred, Kvinder for Fred, Kristne for Fred. Der holdtes udstillinger, foredrag, teaterforestillinger, fredskonferencer og -møder. Der var fredsmarcher og fredscykleture, flyveblade, klistremærker og emblemer Der blev ringet med kirkeklokker og sunget slagsange. Der udarbejdedes skolemateriale til fredsundervisning på skolerne. Alle initiativer havde een fællesnævner: de var styret af kommunister og fulgt af skarer af brugbar-naive. De, der ønskede generel fred, både fra Sovjets og USAs side blev ikke godtaget i kredsen.
Midt i al denne ”hjertensgode” fredssnak holdt præsten Birte Andersen julegudstjeneste i Lundehuskirken på Østerbro i København 1983. Den blev transmitteret i TV. Hun var ikke ukendt i kirkekredse som en venstrevreden provokatør. Hendes juleprædiken var en dundertale imod kapitalismen og USA, hvilket understregedes af en gruppe demonstranter i kirken, der havde politiske slagord malet på ryggen.
Folketingsmedlem Erhard Jacobsen tog til orde mod Birte Andersens aktion imod julefreden i kirken, og der opstod avispolemik. Nogle præster bakkede op om hende, blandt dem Anders Gadegaard, dengang præst ved Sionskirken. Københavns røde biskop, Ole Bertelsen, fandt naturligvis ingen grund til at gøre indsigelser imod, at kirken blev forvandlet til en politisk slagmark.
Han gjorde jo selv sit til, at extrem-venstreorienterede theologer fik præstekald.
Anders Gadegaard holdt fast ved de kommuniststyrede fredsbevægelser som aktiv deltager og fortsatte sin politiske samaritanerkarriere i den anti-danske organisation ”Flygtninge under Jorden”.
Den 30. december 2001 var domprovsten fremme igen, nu med en prædiken, hvori han sammenlignede israelske soldaters operationer på Vestbredden og i Gaza med kong Herodes systematiske drab på drengebørnene i Betlehem.
Tidl. overrabiner Bent Melchior, daværende formand for Mosaisk Trossamfund Jacques Blum og flere andre anklagede påfølgende Anders Gadegaard for antisemitisme og henstillede, at han modererede sine ord. Ved et påfølgende forsoningsmøde 8.2.2002 foretog den danske folkekirke via sine biskopper en retræte over for det jødiske ´Mosaisk trossamfund´ og den københavnske biskop Anders Gadegaard beklagede mere eller mindre direkte sin prædiken den 30. december 2001.
Men snart fremturede han i nye angreb på jøderne omkring årsskiftet 2003-04., og i Kristeligt Dagblad bebrejdes han sin ringe historiske viden og manglende indsigt i den arabisk-israelske konflikt.
På Fandens Fødselsdag nu i december holdt biskop Erik Normann Svendsen og præsten Niels Nymann Eriksen forbøn (det tredje tiltag) for de irakiske asylansøgere i domkirken.
Og siden kom julen.
JyllandsPosten satte tingene lidt på plads i lederen 25.12.06.
Det bliver jo problematisk når “bønnen forvandles til proklamation af alt det, præsten går ind for”.
Men måske har visse præster allerede forbrødret sig så meget med islam, at de ser hen til at styre folket på samme måde som imamerne i de islamiske lande.
