at mene noget andet om holocaust end de fleste?
Gammel artikel om: EU-strid om jødeudryddelse
Jyllands-Posten 5 juli 2002
EU vil forbyde folk at sige, at nazisternes jøde-udryddelse aldrig fandt sted.
Unionsmodstandere og venstreorienterede protesterer over forslaget.
Af Pierre Collignon
Bruxelles Rollerne er byttet om i den europæiske debat om racisme.
Forleden kritiserede Socialistisk Folkepartis EU-parlamentariker, Pernille Frahm, den danske regering for at føre en racistisk udlændingepolitik, men nu tager hun afstand fra EU's forslag om bekæmpelse af racisme og fremmedhad – et forslag,
EU-forslaget vil nemlig gøre den såkaldte holocaust-benægtelse strafbar i alle Unionens medlemslande, og det mener Pernille Frahm er at gå for vidt. "Man skal passe på med at forbyde politiske ting, som ikke har med racisme at gøre. Jeg mener i det hele taget, at landene selv bør definere deres straffelov. Det skal EU ikke blande sig i," siger hun.
Strenge straffe
I dag er der strenge straffe for at benægte eller negligere Anden Verdenskrig jødeudryddelser i lande som Tyskland og Østrig, hvor man af historiske årsager slår hårdt ned på alle tilløb til nynazisme, men der findes ingen særlig holocaust-paragraf i den danske straffelov.
Ytringsfrihed
Ole Krarup fra Folkebevægelsen mod EU er også imod forslaget. "Det er problematisk i forhold til ytringsfriheden, fordi det går i retning af at kriminalisere politiske standpunkter. Jeg har den dybeste afsky for folk, der benægter Auschwitz, men det er ikke op til domstolene at definere historiske sandheder," siger han.
Dansk mål
Justitsminister Lene Espersen (K) har lovet at arbejde ihærdigt for at opnå politisk enighed om EU's racismeforslag under det danske formandskab - bl.a. for at tilbagevise det billede af Danmark som et fremmedhadsk land, der er blevet tegnet i den udenlandske presse siden regeringens magtovertagelse.
Lene Espersen vil imidlertid ikke svare éntydigt på, om hun personligt går ind for at forbyde holocaust-benægtelse ved lov.
"Kommissionen har fremlagt et forslag, som nu forhandles på ekspertniveau. Under de forhandlinger vil forslaget utvivlsomt blive ændret på en række punkter, og det danske EU-formandskab vil arbejde på at sikre, at vi hurtigst muligt kan nå til enighed om regler, som ikke blot er effektive, men også afbalancerede i forhold til ytringsfriheden. Det gælder også i forhold til spørgsmålet om benægtelse af holocaust," siger hun.
Stort flertal
Et stort flertal i EU-Parlamentet støtter forslaget, men samtidig ønsker den folkevalgte forsamling et lille forbehold skrevet ind i EU's regelsæt. En betænkning fra Parlamentet opfordrer til at præcisere, at f.eks. en historieprofessor ikke må blive straffet, hvis han i sin undervisning skal distribuere racistisk materiale.
Derfor mener Parlamentet, at det kun skal forbydes at benægte
holocaust, hvis det sker ud fra et racistisk motiv - og hvis det virker truende eller krænkende.
Ole B. Sørensen, medlem af EU-Parlamentet for Venstre, har blandede følelser over for forslaget om at forbyde benægtelse af holocaust. "Mit udgangspunkt er, at vi i Danmark ikke har haft de store problemer med de synspunkter, og derfor er der ikke umiddelbart brug for sådan en bestemmelse, men det er ikke helt skidt, at vi nærmer os noget fælles. Vi bygger EU på nogle fundamentale demokratiske principper, og det her
er endnu et led til at bekræfte den fælles ramme," siger han.
"Vanvid"
En af Italiens radikale medlemmer af EU-Parlamentet, løsgængeren Marco Cappato, vender sig klart mod forslaget. Han henviser til det kendte Voltaire-citat om tolerance: Jeg er uenig i, hvad du siger, men jeg vil indtil døden forsvare din ret til at sige det. "Den ånd er ved at blive trampet ned af et eurobureaukratisk vanvid,
som er langt farligere end det monster, som det påstår at bekæmpe," skriver Cappato i en pressemeddelelse.
pierre.collignon@jp.dk
Loven om ytringsfriheden er lavet af hensyn til de mennesker, som ikke er politisk korrekte, men i opposition til magthaverne. Ytringsfriheden gælder for ALLE, til højre og tilvenstre!
