november 28, 2006

Skampletten

Redaktøren af det svenske tidsskrift DSM (Debatt, Sanningssökande, Mediakritik), Jan Gillberg, har skrevet åbent brev til Sveriges nye regering:
Der er nu gået 12 år siden Estonias forlis.
I bogen ”Estonias undergång” redegøres der for den vildledning og den mørkelægning, som svenske myndigheder satte i scene, for at det svenske folk og verden ikke skal få at vide, hvem og hvilke, der ligger bag dette massemord. For at der virkelig er tale om et massemord, findes der allerede nu tilstrækkelig mange beviser på, og mere kommer snart at gøre sagen utvetydig.
Vildledningen og mørkelægningen indledtes den dag, Ingvar Carlsson som nytiltrådt statsminister besluttede, at Estonia ikke skulle bjerges, skønt han kort tid tidligere havde forklaret, at ”alle anstrengelser må gøres for at få fartøjet op af hensyn til de mange mennesker, som allerede er blevet ramt vældig hårdt”.
Hvad var det, som fik Ingmar Carlsson til brat at ændre mening i dette vigtige spørgsmål?
Intet har på en så ødelæggende måde kastet en mørk skygge over Sverige som demokratisk retsstat end denne vildledning og mørkelægning. Både blandt reflekterende medborgere og i omverdenen.
Vil Sveriges nye regering nu gøre op med skammen og tage fat på at sanere denne befængte byld? Eller vil den forholde sig passivt og overlade sandhedssøgendet til private? Vil Sveriges nye regering også agere bremseklods for det arbejde, som nu pågår på initiativ af parlamentet i Estland?
I et åbent brev til daværende statsminister Göran Persson anmodede den i Grænna den 10. juni 2002 nydannede forening af pårørende ”Estonia Litigation Association” (ELA)
at få nedsat en sandhedskommission med den opgave at søge sandheden om årsagerne til Estonias forlis.
Henstillingen blev hverken journalført eller besvaret.
Som udgiver af tidsskriftet DSM, som mere ihærdigt end nogen anden publikation har beskæftiget sig med spørgsmålet om sandhed, ret og ansvar, hvad angår Estonias forlis, drister jeg mig til at opfordre Sveriges nye regering til at oprette den sandhedskommis-sion, som ELA bad om for nu fire år siden.
Gränna den 28. september 2006.11.17
Jan Gillberg, udgiver af tidsskriftet DSM.
www.dsm.nu