Estonia-haveriet i Östersöen i 1994 giver stadig anledning til forskellige teorier, og det vil helt sikkert blive ved, indtil man får skroget hävet og undersögt.
Den svenske regring har gjort alt muligt for at mörkelägge sagen, men Estland vil have sandheden frem i lyset:
Estonia sank hurtigere og tidligere end, hvad haverikommissionen tidligere har slået fast. Det mener forskere ved Chalmers Tekniske Höjsko9le i Göteborg, som på nu afgåede minister Sahlins opfordring undersöger Estonias forlis. Man udelukker ikke, at passagerfärgen havde hul i bunden, da den sank.
Vi ligger omkring 10 minutter tidligere end hvad man har konstateret, noget vi synes er märkeligt. Haverikommissionen mener, at selve ulykken begyndte kl. 01.15, mens vi siger, at den begyndte kl. 01.05, siger Olle Rutgersson, professor i skibsteknik ved Chalmers Tekniske Höjskole.
I henhold til haverikommissionen sank passagerfärgen Estonia kl. 01.50. Forskerne ved Chalmers mener, at det rigtige klokkeslet var klokken o1.25. Händelsesforlöbet gik altså betydelig hurtigere end hvad man tidligere har vidst.
Dette står klart efter 6 måneders studier, hvor man også har sat spörgsmål ved, om det er rimeligt, at så meget vand kunne löbe ind på så kort tid.
7000 tons vand strömmede ind i Estonia på en halv time via stävnen, hvor visiret ramlede af.
Hvad vi vil se på er, om det alene kan väre gået sådan for sig som havarikommissionen konstaterer, nemlig at alt vandet löb ind via stävnen. Vi udelukker ikke, at den store mängde vand også kom fra anden side., f.ex. via hul i bunden, som kan väre opstået ved, at färgen er stödt på noget eller ved en eventuel sprängning. Vi udelukker heller ikke, at visiret först ramlede af senere, siger Rutgersson.
Forskerne skal nu teste ialt ti forskellige teorier om årsagen til synkeforlöbet. Forskningen udföres af et konsortium i samarbejde med universitetet i Glasgow og Strathelyde i Skotland samt söforskningsinstituttet i Wageningen i Holland. Forskerne på Chalmers arbejder ud fra et bredere grundlag end haverikommissionen og udgår fra 180 overlevendes vidnesbyrd og deres opfattelse om tid, skibets häldning og lyde i forbindelse med ulykken. Oplysningerne sammenföres for at få en god gennemsnitsvärdi.
"Det giver os bedre forudsätninger for at få nöjere besked om, hvad der skete. For os spiller tiden en stor rolle. Jeg tror ikke, at haverikommissionen så det som sin opgave at beskrive händelsen i detailler, men snarere at konstatere årsagen til ulykken, mener Rutgersson.
Han vil ikke drage nogle konklusioner ud fra den kendsgerning, at händelsesforlöbet gik hurtigere end man har troet. Han siger dog, at tidsforlöbet er den vigtigste basis for at få et klarere billede af ulykken.
Hele redegörelsen ventes at väre färdig om et år.
