EU har endnu ikke opgivet at få Tyrkiet ind i EU til trods for, at det bliver mere og mere tydeligt for alverden, at Tyrkiet ikke på nogen måde har tænkt at opfylde de krav, som EU har stillet. De vil ikke anerkende Cypern, og de vil ikke bedre på deres ideer om ytringsfrihed. Man må stadig ikke sig noget imod tyrkiskhed, og slet ikke om de massakrer, som tyrkerne har gennemført i vor eller i vore forældres og bedsteforældres tid.
Natten mellem den 6. og 7. september 1955 gennemførte tyrkisk pøbel med statslig sanktion
en etnisk udrensning mod den græske menighed i Konstantinopel. Hensigten var at få fjernet grækerne fra byen
1955 var Cypernproblemet et meget varmt stridsemne i Tyrkiet. Sidst i august afholdtes der en konference i London, hvor England og Grækenland deltog, for at fastlægge Cyperns status. Tyrkiet havde i den anledning planeret nogle aktiviteter som en demonstration til fordel for den tyrkiske menighed
Den 6- september meddelte avisen Istanbul Express, at Atatürks hus i den græske by Thessaloniki var sprængt i luften. Selvsamme dag demonstrerede studenter i Tyrkiet. Det hele udviklede sig til hurtigt til en skarp konflikt og på bare to dage blev forretninger, kirkegårde og
kirker, som tilhørte grækerne plyndrede og ødelagte.
Det så ud som om politiet ville gribe ind, men det skete ikke før end alt var ude af enhver kontrol, og al ingriben så at sige umulig for at stoppe ødelæggelserne.
Senere kom det frem, at uroen var planlagt af Tyrkiets hemmelige politi, og at sprængningen af Atatürks hus i Thessaloniki var en del af planen.
Det blev en dyr historie for den græske menighed:
2 600 ødelagte huse
4 348 ødelagte forretninger
110 ødelagte hoteller
27 ødelagte apotheker
21 ødelagte fabrikker
28 nedbrændte kirker
35 ødelagte kirker
35 ødelagte skoler
3 ødelagte avisredaktioner
5 ødelagte idræteforeninger
Over 500.000 grækere levede i Konstatinopel i 1920, men i dag er der bare 3000, mest gamle mennesker.
