- Alle de nordiske lande har ulöste alkoholproblemer, skönt man har prövet både dit og dat...
Jeg bilder mig ind, at Sveriges store skove bärer en del af skylden for drikkeriet. Isolationen og ensomheden var stor för i tiden i de tyndt bebyggede egne, för man fik bil, telefon og computer. Det blev almindeligt at drikke.
De unge mänd tog lommelärken med til lördagsdansen. Hvordan skulle de ellers få mod og mulighed for at byde en pige op?
Mens man i mange af Europas lande drikker lidt og tit, drikker man i Sverige själdnere, men MEGET !
Under Sveriges formandsskab i EU besluttedes det, at EU skulle udarbejde en strategi mod overforbrug af alkohol. Rapporten, der lagdes til grund herfor, har beregnet, at 55 millioner EU-borgere drikker for meget (=1/10 af befolkningerne) = d.v.s. mere end 4 enheder per dag for mänd og 2 for kvinder.
Alkohol er den 3. vigtigste årsag til for tidlig död i EU (näst efter tobak og for höjt blodtryk).
EU er det område i verden, hvor der drikkes mest alkohol = 11 liter ren alkohol om året per näse i gennemsnit.
I 2003 beregnedes alkoholskaderne at koste EU-landene 125 milliarder EURO = 1,3% af bruttonationalprodukterne.
En EU-strategi mod overdreven alkoholindtagelse imödegås naturligvis af vin-, sprit- og ölindustrien, og EU-lovgivning på området afvises derfor.
I Sverige anslår man, at alkoholforbruget koster samfundet ca. 20 milliarder kr. årligt i nedsat arbejdsindsats, bistand, behandling, öget kriminalitet og sygelighed. (Mådeholdent alkoholforbrugs positive virkninger er her fraregnet med anslåede ca. 10 milliarder kr.).
Men beregningerne angribes for at väre skönmaleri. Kritikerne mener, at sandheden om samfundets tab ligger närmere 160 milliarder kr. årligt.
Drikkeriet i Finland er taget voldsomt til efter at skatten på alkohol nedsattes for to år siden for at hindre privatimport fra udlandet, fortrinsvis fra Estland.
Fra Nordisk Ministerråd meddeles, at hjerneskader som fölge af alkohol er den mest almindelige dödsårsag for finländerne over 34 år. De drikker sig ordentlig fulde 32 gange om året, siger statistikken.
I Helsingforsområdet anslås det, at 20 til 30 % af börnene vokser op i hjem med misbrug, vold og kriminalitet.
