"Stjålen barndom". Sådan hedder en forening i Sverige på o. 650 medlemmer. Det er mennesker, der føler sig ilde behandlet af samfundet, fordi de som børn er blevet placeret uden for hjemmet som fosterbørn, børnehjemsbørn eller adoptivbørn.
I Gøteborg har de rejst erstatningskrav for de urimeligheder, de har oplevet som børn mellem 1940 og 1970.
Kommunen beklager, at de føler sig krænkede, men nogen skadeserstatning vil man ikke udbetale.
Kravene må anses for forældede, siger man.
Foreningen har tidligere til Stockholms byret indleveret et krav om, at rutinerne angående børn, der fjernes fra hjemmet, bliver ændret, og at kommunerne offentlig giver en undskyldning og udbetaler en erstatning p 1 million kroner til hver af de ramte børn per år anbragt uden for hjemmet. Sagen blev imidlertid ikke tage op, idet byretten mente, at eventuel skadeserstatning til de skadelidte måtte afgøres individuelt.
Derfor ændrede foreningen "Stjålen barndom" taktik og henvendte sig i Gøteborg til kommunen først i stedet for at gå direkte til byretten. Men de agter at gå videre med sagen, så langt det er muligt.
Der ligger givetvis alvorlige problemer og megen tragedie bag disse krav. Også i Danmark hører man om meget uheldige sager i denne kategori, hvor børn er blevet fjernet fra hjemmet efter myndighedernes overfladiske eller fejlagtige oplysninger og skøn.
Jeg ved ikke, om man har en lignende forening i Danmark, men ellers var det måske på tide?
Så man strammer sig op i de pågældende myndigheder.
("Kilde: Världen i dag 10.11.06)
Gertrud
