Fornylig blev der holdt et seminarium i Jönköping om "Islamofobi og antisemitisme". Docent i religionshistorie Christer Hedin angreb med rette ordet "islamofobi". Fobi er et sygdomsbegreb, sagde han, f.eks. angsten for at køre med elevator eller gå ned i en grotte, men det kan ikke godt anvendes på modstandere af en religion. "Jeg har aldrig hørt tale om "judofobi", sagde han.
Men hvorfor man så bruger det tåbelige ord "islamofobi", kom han ikke ind på .
I psykologisk krigsførelse - og det er jo det, vi står midt i i Europa - er det meget vigtigt at give ord nye indhold og danne nye ordbegreber. Det har vi allerede set mange exempler på . Et af de mest brugte er måske ordet"racisme", der som bekendt betyder, at man anser en race for at være overlegen i forhold til en anden race. Men det forvanskedes bevidst til at være udtryk for alle former for forskelsbehandling eller afstandtagen uden enhver tanke på racisme. Ved gadeuroligheder råber og skriger autonome således "ingen racister i vore gader", hvilket oversat til gemen dansk betyder sådan noget som "vi vil ikke have folk med andre meninger her i gaderne".
Det gik helt agurk, da højesteret i samarbejde med sprognævnet baserede en dom på denne gadesnak. (Højesteret fastslog, at Karen Sunds brugte ordet »i en betydning, som sigter til forskelsbehandling og undertrykkelse af eller blot afstandtagen fra grupper af mennesker, som godt kan være af samme race som en selv«. Hun brugte ikke ordet »racistisk« i en af de to ældre betydninger (= den egentlige betydning), der har at gøre med »nazismens racelære og dens følger for jøderne« eller »en races overlegenhed over andre«.)
Hvordan kan det være racisme at "forskelsbehandle" og "tage afstand"? Vrøvl slet og ret. Vi mennesker må livet igennem forskelsbehandle og tage afstand. Er der ikke forskel på godt og ondt, på op og ned, ud og ind? Dette sludder lugter af 68´ernes hashpiber.
Det gør også fobi-snakken. Ordet islamfobi er opfundet af den islamvenlige venstreflöj for med dette psykiatriske galskabsord om muligt at skræmme mindre sprogkyndige islammodstandere.
Ordvinklinger i psykologisk krig er et våben, som skal få uforberedte og uövede mennesker til at rette deres tanker ind i bestemte baner.
Da 68´erne arbejdede på at jage en kile ind mellem forældrer og børn i 70´erne, brugte de f.eks. ordet "vold" meget bredt: Det var vold mod børnene, at der stod biler på P-pladser i stedet for at have en legeplads, eller hvis der byggedes dårlige huse, ja, til og med væggens farve i børneværelset kunne vise voksnes VOLD mod børnene.
På samme måde blev isolationsfængsel kaldt "tortur", skønt der dog er en vis forskel.
