Når EU-landenes befolkninger ikke har fået og stadig ikke får oplysning om, hvad politikerne foretager sig i EU, så skyldes det ikke mindst de mennesker, erhverv og organisationer, som stod bag hele idéen med en ”ny verdensorden” . Verdens storkapital havde udtænkt et projekt for én verden, en verdensomfattende globalisering, hvor handel og industri ville vokse yderligere og give endnu mere afkast end nogensinde.
Menneskene bag disse planer gik under navnet ”Bilderberggruppen” og omgav sig med megen hemmelighedskræmmeri. Rygterne gik, men man var i begyndelsen temmelig skeptisk. Kunde det virkelig være rigtigt, at der var en sådan gruppe, som tilranede sig magt uden at tage hensyn til befolkningerne og uden at journalister gravede i sagerne??????
Men der er ingen grund til skepsis længere.
Bilderberg Organisationnen, der også kaldes ”Globaliseringens ypperstepræster” består af en også i andre koordinationer forankret inderkreds, som trækker i snorene, og passanter, der ofte oplever møderne som kedelige. Organisationen udvikler idéer og strategier samt koordinerer international politik i kapitalistisk interesse. Møderne tilstræber enstemmighed om vigtige emner i verden. Sådanne vedtagelser bliver i regelen gennemført.
Organisationen opkaldtes efter det hollandske hotel, hvor den stiftedes 1954 af Unilevers præsident og den hollandske prins Bernhard - samt bl.a. af den danske udenrigsminister Ole Bjørn Kraft og David Rockefeller. Den skal bringe Vesteuropa og Nordamerikas politiske, financielle, industrielle og medieledere sammen, så de kan diskutere verden, stifte venskaber- og bage rævekager i fællig.
Der er angiveligt få regeringsmedlemmer i Vesteuropa og Nordamerika, som ikke har deltaget i et eller flere Bilderbergmøder, der altid er omgivet med dybeste hemmelighed. David Rockefeller sagde 1991 (http://www.mega.nu:8080/ampp/bilderberg.html): ”Vi er taknemlige mod medierne, hvis direktører har overværet vore møder og i 40 år overholdt deres løfte om diskretion. Ellers ville det have været umuligt for os at udvikle vor plan for Verden.
Iflg det kanadiske medlem, Conrad Black, vælger ”Seidenfaden” danske medlemmer (http://www.mega.nu:8080/ampp/bilderberg.html). Så Bilderbergs meninger stemmer nok med Seidenfadens og Politikens! Unilevers chefrådgiver, David Mitrany, lancerede allerede under 2. Verdenskrig en plan om funktionalisme, d.v.s. overnational integration gennem internationalisering, som ville gøre nationalstaterne overflødige. Den tanke lever stadig i Bilderberg. Fra Bilderberg kom i 1960´erne begrebet ”Transatlantic Partnership”. Måske stod Bilderberg også bag Rom-Traktaten.
Bilderbergerne synes at samarbejde tæt med såkaldte NGO´er (=ikke-statslige organisationer).
(Kilde: "De binder os på mund og hånd", forskningsforlaget Rafael)
januar 20, 2007
januar 19, 2007
Camre om globaliseringstruslen
Som lovet bringer jeg flere gamle artikler om EU og hvad der foregår bag kulisserne.
Flere af dem er egentlig for lange til at lægge ud på bloggen, men det er vigtigt at vide
besked med EU. EU´s love står jo over vore egne.
Kronik om Globaliseringstruslen 12/08-2000
Af Mogens Camre, medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti
En globaliseret verden uden grænser, uden folkenes og nationernes styring af
deres egne forhold vil blive en kaotisk og ulykkelig verden. Sammenhold og
forståelse forudsætter fælles kultur, fælles værdinormer, fremhæver dagens
kronikør med den tilføjelse, at globaliseringen ikke er et upåvirkeligt
fænomen. Vi er endnu herrer over vore egne nationer, selvom
socialdemokraterne har travlt med at fremme deres Internationale ved at
flytte magten over til et centralstyret EU
Globaliseringen er et fremherskende træk i verdens udvikling gennem de seneste to årtier, og vi taler mere og mere om dens betydning.
På grund af globaliseringen må vi lave vores samfund om, siges det. På grund af globaliseringen må vi acceptere at magten over Danmark og danskerne flyttes væk fra det danske folketing, den danske regering, de danske byråd og over til et ugennemskueligt, udemokratisk EU-system, hvor hovedsageligt ikke-danske embedsmænd bestemmer, hvordan hele Europa skal indrettes, og hvordan vi skal leve, tænke og arbejde.
På grund af globaliseringen skal vi acceptere, at vi ikke mere må føle, at Danmark er vores land - de venstreorienterede vil helst have det forbudt at synge nationalsange. Vi skal være åbne for, at fremmede mennesker, der åbenlyst udtrykker foragt for vores kultur og som modarbejder selve demokratiet, strømmer ind i landet og kræver forsørgelse og særrettigheder.
Ja, vi skal forstå, at globaliseringen medfører, at de kunstigt korrekte uddeler modersmålsprisen til folk, som taler dansk med accent, for derved klart at vise os, at dansk ingen ret har mere; de fremmede skal have landet og det er diskrimination, hvis vi kræver vort sprog respekteret.
Men hvad er denne mystiske globalisering, der anskues, som var der tale om en naturkraft, noget der bare er, og som vi intet kan gøre ved?
Ret beset er globaliseringen et udtryk for, at den tekniske udvikling har gjort det nemmere at flytte mennesker, kapital og varer kloden rundt og at staterne i meget vidt omfang har åbnet for fri bevægelighed - det, der med et fint ord hedder deregulering af kapital- og varebevægelser.
Deregulering og liberalisering indebærer nogle klare gevinster. Større frihed giver øget verdenshandel og større specialisering fører til øget vækst og rigdom. Spørgsmålet er imidlertid, hvem der har fordel af den form, globaliseringen har. Det er en primitiv, men udbredt opfattelse, at globaliseringen er til fordel for de fattige lande. Denne opfattelse kan ikke begrundes i nogen officiel statistik. Alle analyser viser, at skellene mellem de fattige lande og de rige øges, at de rige lande tilegner sig en voksende andel af jordens ressourcer og, at manglen på hæderlig, offentlig styring og regulering af de økonomiske forhold i de fattige lande bevirker, at deres sociale og politiske strukturer ikke udvikles af den øgede samhandel. Mere præcist kan det fastslås, at globaliseringen gavner de meget store multinationale virksomheder og banker - nogle økonomer taler direkte om cocacoliseringen i stedet for globaliseringen, fordi et fåtal af megastore virksomheder kommer til at dominere verdens produktion og handel og dermed opnår en magtposition, der politisk har interesse i at opretholde uligheden og de lave ulandslønninger.
I Europa medfører ændringerne, at små og mellemstore virksomheder bukker under og dermed tabes først og fremmest arbejdspladser for den del af befolkningen, som har kortvarige uddannelser og står konkurrencemæssigt svagt overfor de store virksomheders krav om højtuddannet, højfleksibel arbejdskraft, der kan klare hurtige, vedvarende forandringer. Der skabes måske en højere samlet økonomisk vækst, men derved følger ikke nødvendigvis et mere stabilt samfund eller lykkeligere mennesker.
Virkningen af mere åbne grænser og øget samkvem i en verden, der for hovedpartens vedkommende endnu er uudviklet, udgør i høj grad en trussel mod de samfundsstrukturer, de europæiske lande har opbygget. Et rigt Europa i en uudviklet verden udgør ligesom det rige USA en magnet, der trækker påvirkninger, vi måske ikke kan styre, ind over vore grænser. Overalt i EU er der en øget voldskriminalitet - i England alene 16% mere i det seneste år. Røverier er samtidig i England steget 26 %, præcis som i Danmark - det danske politi har klart erklæret, hvem der står bag. I hele EU er den økonomiske kriminalitet i vækst under klar påvirkning af de østeuropæiske og fjernøstlige mafiaer.
Det må vi helst ikke tale om. Vi må ikke kende og forstå vores samfunds forudsætninger, dets udviklingshistorie og ej heller de fremmedes. Derfor er historieundervisningen afskaffet i folkeskolen. De venstreorienterede og en god del af de såkaldte liberale synes at mene, at Vesten er uovervindelig. Vi er de rigeste, vi har den højeste teknologi, de bedste våben. Vi kan derfor tåle enhver påvirkning, mener de, og skulle vi lide skade, er det velfortjent, fordi vi gennem kolonitiden har været så onde ved folk i den tredje verden.
»Føler du ikke skyld for kolonialismens forbrydelser?« spurgte en midaldrende mand mig for nylig under et møde på et seminarium. Efter hans alder kunne han ikke være studerende. Måske var han lærer. Jeg måtte bedrøve ham med, at ingen i min familie havde været kolonisatorer og, at jeg selvfølgelig ikke følte nogen skyld for begivenheder, der skete før jeg blev født.
Den skyld, jeg kunne pådrage mig, ville være skylden for ikke at advare mod den godtroenhed, at indvandringen fra den 3. verden til Vesten er en løsning på verdens alvorlige udviklingsproblemer.
De vestlige civilisationer rummer 13 pct. af jordens befolkning. Det er ikke muligt for Vesten at løfte de to problemer, overbefolkningen og den manglende udvikling og modernisering af den 3. verden og den tidligere østblok, hvis der ikke sker en fundamental nytænkning og egenindsats i de fattige lande. Den kunne skabes, hvis de bedst begavede fra udviklingslandene blev uddannet i Vesten og derpå systematisk sendt tilbage.
Tænk hvad 10.000 vestligt uddannede kvindelige læger kunne udrette i Pakistan både for kvindesynet, den ødelæggende befolkningsspiral og sundhedstilstanden i almindelighed. Fortsæt tankegangen med andre erhvervsgrupper - også kioskejeren, der her har lært at regne - og forstå hvor absurd det er, at de fremmede, der uddannes, har ret til at slå sig ned i Vesten og glemme alt om solidaritet med deres hjemland.
Når det åbenbart er så svært at forstå, skyldes det, at mange tror, at den fattige verdens manglende udvikling kun er en følge af mangel på materielle ressourcer, teknologi og kapital. Det er en afgørende misforståelse. Fraværet af den udvikling, som kan løse landenes problemer, skyldes frem for noget en forskel i kultur. Den altdominerende faktor i den vesterlandske kultur er bekendelsen til arbejde, flid, fremdrift, rationalitet og demokrati. Det er den islamiske, den hinduistiske, den afrikanske m.fl. kulturers ulykke, at de ikke har samme værdinormer. Det er derfor, de er fattige, uudviklede og udemokratiske, og det er derfor en så stor del af vores udviklingsbistand går tabt.
Det er absurd, når direktøren for EU’s overvågningscenter mod racisme og fremmedhad, Beate Winkler siger, at europæerne må indstille sig på en betydelig indvandring, fordi EU i 2025 har behov for 35 millioner indvandrere for at holde sine strukturer i gang (dagbladet Kurier, Wien, 2/7 ). Det er for det første uendeligt utiltalende, hvis verdens hvide overklasse skulle holde sine strukturer i gang ved at tage egnede mennesker fra de fattigere lande i så stort tal. Europa har fungeret udmærket med en meget mindre befolkning end i dag. Den eksplosive udvikling i teknologien vil indebære, at vi uanset den ændrede aldersfordeling har arbejdskraft nok, og i øvrigt har EU i dag 15 millioner ledige. Erhvervsfrekvensen for 20 til 60 årige er kun 57% i EU men 75% i USA - og 79% i Danmark, så hvis der bliver mangel på arbejdskraft, må Sydeuropa øge sin erhvervsfrekvens.
En forøgelse af befolkningstallet i Europa vil kun skabe større problemer - overfyldte byer, voldsomt trafikpres, øgede miljøproblemer, øget kriminalitet. Medens vi kan styre en langsom befolkningsudvikling blandt europæerne, forholder det sig helt anderledes, hvis indvandringen fra de fremmede kulturers underklasse fortsætter endsige forøges.
Det er en fuldstændig undervurdering af forskellige kulturers stabilitet at tro, at alle indvandrere vil overtage Vestens kultur. En kultur som Islam er i sit grundindhold stabil gennem mere end tusind år og er fra totalt afvisende til direkte fjendtlig overfor den kristne kultur. Enhver kan konstatere det ved at se muslimers krav om særbehandling i Danmark, for ikke at tale om de multietniske samfund udenfor Vesten, hvor Islam hærger:
Indonesien, Filippinerne, Pakistan, Sudan etc. Da indvandrerkulturerne har langt højere fødselshyppighed end europæerne, vil deres andel øges drastisk og det betyder, at Europa vil blive totalt forandret - vi vil glide ind i en gradvis udslettelse af den europæiske kultur og vores verdensdel vil forfalde som alle lande, der beherskes af muslimsk og afrikansk kultur - et forhold som regeringen og EU vil forbyde befolkningerne at erkende.
En globaliseret verden uden grænser, uden folkenes og nationernes styring af deres egne forhold vil blive en kaotisk og ulykkelig verden. Sammenhold og forståelse forudsætter fælles kultur, fælles værdinormer. Vores kultur er udviklet i en vestlig verden, hvis religiøse grundlag er kristendommen. Kulturpåvirkningen er kommer fra højere eller ligeværdige kulturer, aldrig fra mindre udviklede. Det er mere end uklogt at søge at afvise denne kendsgerning med de venstreorienteredes nye skældsord: racist.
Mulighederne for at hele verden kan fungere i en global multikultur forudsætter en helt anden mennesketype, hvis fremkomst må anses for utopisk.
Forsøg på at påtvinge nogen en anden kultur, end de selv ønsker, må anses for en sikker vej til at skabe krig.
Globaliseringen er ikke et upåvirkeligt fænomen. Vi er endnu herrer over vore egne nationer, selvom socialdemokraterne har travlt med at fremme deres Internationale ved at flytte magten over til et centralstyret EU. Verden kan alene blive mere stabil ved at styrke demokratiske strukturer, der er tæt på borgerne, og det gælder ikke EU. Vejen til en mere bæredygtig fremtid er ikke en åben verden med kapitalens, våbnenes, narkoens, forbrydernes, epidemiernes og menneskenes frie bevægelighed, men en gennemskuelig, planlagt udvikling for at fremme demokrati og folkelig selvbestemmelse.
Flere af dem er egentlig for lange til at lægge ud på bloggen, men det er vigtigt at vide
besked med EU. EU´s love står jo over vore egne.
Kronik om Globaliseringstruslen 12/08-2000
Af Mogens Camre, medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti
En globaliseret verden uden grænser, uden folkenes og nationernes styring af
deres egne forhold vil blive en kaotisk og ulykkelig verden. Sammenhold og
forståelse forudsætter fælles kultur, fælles værdinormer, fremhæver dagens
kronikør med den tilføjelse, at globaliseringen ikke er et upåvirkeligt
fænomen. Vi er endnu herrer over vore egne nationer, selvom
socialdemokraterne har travlt med at fremme deres Internationale ved at
flytte magten over til et centralstyret EU
Globaliseringen er et fremherskende træk i verdens udvikling gennem de seneste to årtier, og vi taler mere og mere om dens betydning.
På grund af globaliseringen må vi lave vores samfund om, siges det. På grund af globaliseringen må vi acceptere at magten over Danmark og danskerne flyttes væk fra det danske folketing, den danske regering, de danske byråd og over til et ugennemskueligt, udemokratisk EU-system, hvor hovedsageligt ikke-danske embedsmænd bestemmer, hvordan hele Europa skal indrettes, og hvordan vi skal leve, tænke og arbejde.
På grund af globaliseringen skal vi acceptere, at vi ikke mere må føle, at Danmark er vores land - de venstreorienterede vil helst have det forbudt at synge nationalsange. Vi skal være åbne for, at fremmede mennesker, der åbenlyst udtrykker foragt for vores kultur og som modarbejder selve demokratiet, strømmer ind i landet og kræver forsørgelse og særrettigheder.
Ja, vi skal forstå, at globaliseringen medfører, at de kunstigt korrekte uddeler modersmålsprisen til folk, som taler dansk med accent, for derved klart at vise os, at dansk ingen ret har mere; de fremmede skal have landet og det er diskrimination, hvis vi kræver vort sprog respekteret.
Men hvad er denne mystiske globalisering, der anskues, som var der tale om en naturkraft, noget der bare er, og som vi intet kan gøre ved?
Ret beset er globaliseringen et udtryk for, at den tekniske udvikling har gjort det nemmere at flytte mennesker, kapital og varer kloden rundt og at staterne i meget vidt omfang har åbnet for fri bevægelighed - det, der med et fint ord hedder deregulering af kapital- og varebevægelser.
Deregulering og liberalisering indebærer nogle klare gevinster. Større frihed giver øget verdenshandel og større specialisering fører til øget vækst og rigdom. Spørgsmålet er imidlertid, hvem der har fordel af den form, globaliseringen har. Det er en primitiv, men udbredt opfattelse, at globaliseringen er til fordel for de fattige lande. Denne opfattelse kan ikke begrundes i nogen officiel statistik. Alle analyser viser, at skellene mellem de fattige lande og de rige øges, at de rige lande tilegner sig en voksende andel af jordens ressourcer og, at manglen på hæderlig, offentlig styring og regulering af de økonomiske forhold i de fattige lande bevirker, at deres sociale og politiske strukturer ikke udvikles af den øgede samhandel. Mere præcist kan det fastslås, at globaliseringen gavner de meget store multinationale virksomheder og banker - nogle økonomer taler direkte om cocacoliseringen i stedet for globaliseringen, fordi et fåtal af megastore virksomheder kommer til at dominere verdens produktion og handel og dermed opnår en magtposition, der politisk har interesse i at opretholde uligheden og de lave ulandslønninger.
I Europa medfører ændringerne, at små og mellemstore virksomheder bukker under og dermed tabes først og fremmest arbejdspladser for den del af befolkningen, som har kortvarige uddannelser og står konkurrencemæssigt svagt overfor de store virksomheders krav om højtuddannet, højfleksibel arbejdskraft, der kan klare hurtige, vedvarende forandringer. Der skabes måske en højere samlet økonomisk vækst, men derved følger ikke nødvendigvis et mere stabilt samfund eller lykkeligere mennesker.
Virkningen af mere åbne grænser og øget samkvem i en verden, der for hovedpartens vedkommende endnu er uudviklet, udgør i høj grad en trussel mod de samfundsstrukturer, de europæiske lande har opbygget. Et rigt Europa i en uudviklet verden udgør ligesom det rige USA en magnet, der trækker påvirkninger, vi måske ikke kan styre, ind over vore grænser. Overalt i EU er der en øget voldskriminalitet - i England alene 16% mere i det seneste år. Røverier er samtidig i England steget 26 %, præcis som i Danmark - det danske politi har klart erklæret, hvem der står bag. I hele EU er den økonomiske kriminalitet i vækst under klar påvirkning af de østeuropæiske og fjernøstlige mafiaer.
Det må vi helst ikke tale om. Vi må ikke kende og forstå vores samfunds forudsætninger, dets udviklingshistorie og ej heller de fremmedes. Derfor er historieundervisningen afskaffet i folkeskolen. De venstreorienterede og en god del af de såkaldte liberale synes at mene, at Vesten er uovervindelig. Vi er de rigeste, vi har den højeste teknologi, de bedste våben. Vi kan derfor tåle enhver påvirkning, mener de, og skulle vi lide skade, er det velfortjent, fordi vi gennem kolonitiden har været så onde ved folk i den tredje verden.
»Føler du ikke skyld for kolonialismens forbrydelser?« spurgte en midaldrende mand mig for nylig under et møde på et seminarium. Efter hans alder kunne han ikke være studerende. Måske var han lærer. Jeg måtte bedrøve ham med, at ingen i min familie havde været kolonisatorer og, at jeg selvfølgelig ikke følte nogen skyld for begivenheder, der skete før jeg blev født.
Den skyld, jeg kunne pådrage mig, ville være skylden for ikke at advare mod den godtroenhed, at indvandringen fra den 3. verden til Vesten er en løsning på verdens alvorlige udviklingsproblemer.
De vestlige civilisationer rummer 13 pct. af jordens befolkning. Det er ikke muligt for Vesten at løfte de to problemer, overbefolkningen og den manglende udvikling og modernisering af den 3. verden og den tidligere østblok, hvis der ikke sker en fundamental nytænkning og egenindsats i de fattige lande. Den kunne skabes, hvis de bedst begavede fra udviklingslandene blev uddannet i Vesten og derpå systematisk sendt tilbage.
Tænk hvad 10.000 vestligt uddannede kvindelige læger kunne udrette i Pakistan både for kvindesynet, den ødelæggende befolkningsspiral og sundhedstilstanden i almindelighed. Fortsæt tankegangen med andre erhvervsgrupper - også kioskejeren, der her har lært at regne - og forstå hvor absurd det er, at de fremmede, der uddannes, har ret til at slå sig ned i Vesten og glemme alt om solidaritet med deres hjemland.
Når det åbenbart er så svært at forstå, skyldes det, at mange tror, at den fattige verdens manglende udvikling kun er en følge af mangel på materielle ressourcer, teknologi og kapital. Det er en afgørende misforståelse. Fraværet af den udvikling, som kan løse landenes problemer, skyldes frem for noget en forskel i kultur. Den altdominerende faktor i den vesterlandske kultur er bekendelsen til arbejde, flid, fremdrift, rationalitet og demokrati. Det er den islamiske, den hinduistiske, den afrikanske m.fl. kulturers ulykke, at de ikke har samme værdinormer. Det er derfor, de er fattige, uudviklede og udemokratiske, og det er derfor en så stor del af vores udviklingsbistand går tabt.
Det er absurd, når direktøren for EU’s overvågningscenter mod racisme og fremmedhad, Beate Winkler siger, at europæerne må indstille sig på en betydelig indvandring, fordi EU i 2025 har behov for 35 millioner indvandrere for at holde sine strukturer i gang (dagbladet Kurier, Wien, 2/7 ). Det er for det første uendeligt utiltalende, hvis verdens hvide overklasse skulle holde sine strukturer i gang ved at tage egnede mennesker fra de fattigere lande i så stort tal. Europa har fungeret udmærket med en meget mindre befolkning end i dag. Den eksplosive udvikling i teknologien vil indebære, at vi uanset den ændrede aldersfordeling har arbejdskraft nok, og i øvrigt har EU i dag 15 millioner ledige. Erhvervsfrekvensen for 20 til 60 årige er kun 57% i EU men 75% i USA - og 79% i Danmark, så hvis der bliver mangel på arbejdskraft, må Sydeuropa øge sin erhvervsfrekvens.
En forøgelse af befolkningstallet i Europa vil kun skabe større problemer - overfyldte byer, voldsomt trafikpres, øgede miljøproblemer, øget kriminalitet. Medens vi kan styre en langsom befolkningsudvikling blandt europæerne, forholder det sig helt anderledes, hvis indvandringen fra de fremmede kulturers underklasse fortsætter endsige forøges.
Det er en fuldstændig undervurdering af forskellige kulturers stabilitet at tro, at alle indvandrere vil overtage Vestens kultur. En kultur som Islam er i sit grundindhold stabil gennem mere end tusind år og er fra totalt afvisende til direkte fjendtlig overfor den kristne kultur. Enhver kan konstatere det ved at se muslimers krav om særbehandling i Danmark, for ikke at tale om de multietniske samfund udenfor Vesten, hvor Islam hærger:
Indonesien, Filippinerne, Pakistan, Sudan etc. Da indvandrerkulturerne har langt højere fødselshyppighed end europæerne, vil deres andel øges drastisk og det betyder, at Europa vil blive totalt forandret - vi vil glide ind i en gradvis udslettelse af den europæiske kultur og vores verdensdel vil forfalde som alle lande, der beherskes af muslimsk og afrikansk kultur - et forhold som regeringen og EU vil forbyde befolkningerne at erkende.
En globaliseret verden uden grænser, uden folkenes og nationernes styring af deres egne forhold vil blive en kaotisk og ulykkelig verden. Sammenhold og forståelse forudsætter fælles kultur, fælles værdinormer. Vores kultur er udviklet i en vestlig verden, hvis religiøse grundlag er kristendommen. Kulturpåvirkningen er kommer fra højere eller ligeværdige kulturer, aldrig fra mindre udviklede. Det er mere end uklogt at søge at afvise denne kendsgerning med de venstreorienteredes nye skældsord: racist.
Mulighederne for at hele verden kan fungere i en global multikultur forudsætter en helt anden mennesketype, hvis fremkomst må anses for utopisk.
Forsøg på at påtvinge nogen en anden kultur, end de selv ønsker, må anses for en sikker vej til at skabe krig.
Globaliseringen er ikke et upåvirkeligt fænomen. Vi er endnu herrer over vore egne nationer, selvom socialdemokraterne har travlt med at fremme deres Internationale ved at flytte magten over til et centralstyret EU. Verden kan alene blive mere stabil ved at styrke demokratiske strukturer, der er tæt på borgerne, og det gælder ikke EU. Vejen til en mere bæredygtig fremtid er ikke en åben verden med kapitalens, våbnenes, narkoens, forbrydernes, epidemiernes og menneskenes frie bevægelighed, men en gennemskuelig, planlagt udvikling for at fremme demokrati og folkelig selvbestemmelse.
Voldtägter i Oslo 6 gange flere end i New York i forhold til indbyggerantal
http://oslopuls.no/nyheter/article1567134.ece
Voldtektsmottaket ved Oslo legevakt behandler flere voldtektsofre
enn noen gang. Nå er kapasiteten sprengt, og lederen frykter det vil
føre til at færre overgripere blir tatt.
Voldtektsmottaket ved Oslo legevakt får inn tre ganger så mange
voldtektsofre som hvert av de 11 voldtektsmottakene i millionbyen
New York. Sett i forhold til antall innbyggere er det registrerte
antallet voldtekter ved mottaket i Oslo seks ganger høyere enn det
som registreres i New York.
http://fjordman.blogspot.com/2005/06/krav-om-justisminister-drums-avgang.html
5. september 2001 presenterte Aftenposten tall fra Oslopolitiet som
viste at ikke-vestlige innvandrere var kraftig overrepresentert i
voldtektssaker. I hele 65 prosent av de anmeldte voldtektene i Oslo
var de anmeldte av ikke-vestlig opprinnelse, og i 80 prosent av
tilfellene var offeret en etnisk norsk kvinne. Til sammenligning
utgjorde ikke-vestlige innvandrere bare 14 prosent av befolkningen i
Oslo. Danmark offentliggjorde nesten identiske tall samtidig.
I Dagbladet 6. september 2001 sa professor Unni Wikan at hun ikke
var overrasket over tallene som viste at 65 prosent av
voldtektsanmeldte menn i Oslo var ikke-vestlige menn. Hun ba norske
kvinner kle seg mindre dristig. "Jeg vil ikke legge skylden for
voldtektene på de norske kvinnene. Men norske kvinner må innse at vi
lever i et flerkulturelt samfunn, og innrette seg deretter." Hun
pekte også på at voldtektsmenn i de fleste muslimske land knapt blir
straffet. "De fleste steder mener man at det er kvinnen som har
skylden for voldtekten. Og det er rimelig at innvandrere tar med seg
slike holdninger når de flytter hit til landet", sa professoren.
Undertegnede har forgjeves forsøkt å finne nyere tall som viser
andelen av innvandrere på voldtektsstatistikken i Oslo, men har
hittil ikke lykkes.
Det er meget nærliggende å tro at norske myndigheter skjuler
statistikker som viser voldtekter begått av innvandrere mot norske
kvinner i deres egen hovedstad fordi man ikke vil "bidra til
rasisme".
Voldtektsmottaket ved Oslo legevakt behandler flere voldtektsofre
enn noen gang. Nå er kapasiteten sprengt, og lederen frykter det vil
føre til at færre overgripere blir tatt.
Voldtektsmottaket ved Oslo legevakt får inn tre ganger så mange
voldtektsofre som hvert av de 11 voldtektsmottakene i millionbyen
New York. Sett i forhold til antall innbyggere er det registrerte
antallet voldtekter ved mottaket i Oslo seks ganger høyere enn det
som registreres i New York.
http://fjordman.blogspot.com/2005/06/krav-om-justisminister-drums-avgang.html
5. september 2001 presenterte Aftenposten tall fra Oslopolitiet som
viste at ikke-vestlige innvandrere var kraftig overrepresentert i
voldtektssaker. I hele 65 prosent av de anmeldte voldtektene i Oslo
var de anmeldte av ikke-vestlig opprinnelse, og i 80 prosent av
tilfellene var offeret en etnisk norsk kvinne. Til sammenligning
utgjorde ikke-vestlige innvandrere bare 14 prosent av befolkningen i
Oslo. Danmark offentliggjorde nesten identiske tall samtidig.
I Dagbladet 6. september 2001 sa professor Unni Wikan at hun ikke
var overrasket over tallene som viste at 65 prosent av
voldtektsanmeldte menn i Oslo var ikke-vestlige menn. Hun ba norske
kvinner kle seg mindre dristig. "Jeg vil ikke legge skylden for
voldtektene på de norske kvinnene. Men norske kvinner må innse at vi
lever i et flerkulturelt samfunn, og innrette seg deretter." Hun
pekte også på at voldtektsmenn i de fleste muslimske land knapt blir
straffet. "De fleste steder mener man at det er kvinnen som har
skylden for voldtekten. Og det er rimelig at innvandrere tar med seg
slike holdninger når de flytter hit til landet", sa professoren.
Undertegnede har forgjeves forsøkt å finne nyere tall som viser
andelen av innvandrere på voldtektsstatistikken i Oslo, men har
hittil ikke lykkes.
Det er meget nærliggende å tro at norske myndigheter skjuler
statistikker som viser voldtekter begått av innvandrere mot norske
kvinner i deres egen hovedstad fordi man ikke vil "bidra til
rasisme".
januar 18, 2007
Buitenen fortsatte Connollys afsløringer af EU
Som lovet fortsättes der her med oplysninger om "EU´s rådne hjerte"
Fra år 2004:
Hollænderren Paul van Buitenen fortsatte Connollys afsløringer i EU´s højborg i Bryssel. Han var blevet ansat som revisor i EU-kommissionen 1990 og opdagede snart både skinfakturaer og nepotisme.
Da han i 1992 fik ansvar for statistik og analyser af de EU-ansattes forhold, gjorde han nye opdagelser.
Det forargede Buitenen, at ingen tog notits af forholdene, så han begyndte selv. Stabler af bevismnateriale om korruption voksede på hans skrivebord. Nogen anede uråd og fik ham fyret fra revisorjobbet, men han fortsatte i EU-Finanskontrollen. Flere sager dukkede op. Buitenen følte sig ret hjælpeløs. En officiel undersøgelse ville blive langtrukken, og han selv ville blive holdt udenfor.
Hans chef antydede, at han skulle passe på, hvis han ønskede at beholde sit arbejde.
Forhørene med de indblandede i korruptionen begyndte endelig i marts 1998. En fyldig rapport på 300 sider fra finanskontrollen forelå den 17. juli 1998, men lederen af finansafdelingen, Francois Petit, trak sin sommerferie i langdrag. Da der endnu ikke forelå noget svar fra Petit i september, gik Buitenen til sin chef, Gabrielle Speculani, som lovede at tage sig af sagen, samtidigt som hun gjorde ham klart, at han selv ikke havde lov at henvende sig til parlamentet, og at han kunne risikere at blive fyret.
Der skete stadig ingenting. Ulovlige kontrakter kørte upåtalt videre.
Dokumenterne blev flere og flere. Buitenen fortsatte at skrive breve til kommissionens ledelse og til revisionsretten, men man spændte ben for ham.
Til sidst lykkedes det dog. Han sendte brev til Magda Aeelvoet fra partiet De Grønne, og lavinen begyndte at rulle. Selvom mange parlamentsmedlemmer var ligeglade med korruptionen, endte det dog med, at man med 270 stemmer mod 225 underkendte kommissionens budget fra 1996. Buitenen var i mellemtiden blevet suspenderet med halv løn. 1999 fulgte offentliggørelsen af den økonomiske rapport, og massemedierne kastede sig over skandalen. Buitenen fik et andet job i EU-kommissionen. Selvom de skyldige og hele Santer-kommissionen blev fyret i 1999, måtte Buitenen se sin hæderlighed kastet i smudsen: kommissionens formand antydede, at han ikke var mentalt frisk, mens andre kaldte ham en religiøs fanatiker etc.
Buitenen lod sig ikke stoppe.
Efteråret 2001 har han igen afleveret et omfattende materiale til EU´s interne bedrageriafdeling, men man har næppe foretaget sig noget, skønt man i 1999 lovede bod og bedring. Der var stadig noget galt i Bryssel. Man oprettede ganske vist et ”servicekontor”, hvor de ansatte kunne henvende sig, hvis de havde mistanke om noget, men ”servicekontoret” var ikke uafhængigt. Det sorterede under kommissionen. Det er de ansatte forbudt at gå til nogen uafhængig instans. I henhold til EU`s sekretesregler må de kun henvende sig til sine overordnede angående misforhold.
Åbenhed i EU er en illusion. Åbenhed skulle generelt kræve ytringsfrihed for alle ansatte, dog med visse specielle undtagelser, siger Buitenen.
Vi er nu i 2004. Har tingene ændret sig? Det var Buitenens håb, at EU-kommisionen ville gøre en reel indsats og rense ud i egne rækker. Har EU-kommissionen rettet misforholdene? Eller fortier den stadig de uhæderligheder, der foregår bag kulisserne?
------
- også fra 2004:
Ærlighed havde stadig dårlige kår i EU
Paul van Buitenen, som i årevis havde kæmpet for åbenhed i EU-højborgen (herunder også større ytringsfrihed for personalet), måtte atter se sine afslørende revisioner om udbredt mafialignende bedragerier ignoreret af EU-kommissionen! Buitenens redegørelse og bevismateriale på 5000 sider afleveredes i 2001. Bl.a. havde chefer i EU´s statistiske afdeling formøblet 8 millioner euro. På pressekonferencerne i EU talte man udenom og hævdede at der var fuld kontrol med alt.
Den svenske EU-parlamentariker Sacrédeus krævede sommeren 2003 en uvildig undersøgelse, men dette afvistes. Derpå afgav han sammen med 63 andre EU-parlamentarikere et mistillidsvotum til de suspekte EU-kommissionærer, i håb om at fremtvinge et ansvar i kommissionen. Men – EU havde andre regler, hed det: enten måtte dette mistillidsvotum omfatte alle kommissionærer eller ingen!
Svindel i EU koster skattebetalerne omkring 8 milliarder danske kroner hvert år, - ingen klatskilling, men det værste er, at de uhæderlige personer i EU frit kan fortsætte deres virksomhed.
Buitenen blev valgt ind i EU-kommissionen fra Holland ved EU-valget 2004.
Fra år 2004:
Hollænderren Paul van Buitenen fortsatte Connollys afsløringer i EU´s højborg i Bryssel. Han var blevet ansat som revisor i EU-kommissionen 1990 og opdagede snart både skinfakturaer og nepotisme.
Da han i 1992 fik ansvar for statistik og analyser af de EU-ansattes forhold, gjorde han nye opdagelser.
Det forargede Buitenen, at ingen tog notits af forholdene, så han begyndte selv. Stabler af bevismnateriale om korruption voksede på hans skrivebord. Nogen anede uråd og fik ham fyret fra revisorjobbet, men han fortsatte i EU-Finanskontrollen. Flere sager dukkede op. Buitenen følte sig ret hjælpeløs. En officiel undersøgelse ville blive langtrukken, og han selv ville blive holdt udenfor.
Hans chef antydede, at han skulle passe på, hvis han ønskede at beholde sit arbejde.
Forhørene med de indblandede i korruptionen begyndte endelig i marts 1998. En fyldig rapport på 300 sider fra finanskontrollen forelå den 17. juli 1998, men lederen af finansafdelingen, Francois Petit, trak sin sommerferie i langdrag. Da der endnu ikke forelå noget svar fra Petit i september, gik Buitenen til sin chef, Gabrielle Speculani, som lovede at tage sig af sagen, samtidigt som hun gjorde ham klart, at han selv ikke havde lov at henvende sig til parlamentet, og at han kunne risikere at blive fyret.
Der skete stadig ingenting. Ulovlige kontrakter kørte upåtalt videre.
Dokumenterne blev flere og flere. Buitenen fortsatte at skrive breve til kommissionens ledelse og til revisionsretten, men man spændte ben for ham.
Til sidst lykkedes det dog. Han sendte brev til Magda Aeelvoet fra partiet De Grønne, og lavinen begyndte at rulle. Selvom mange parlamentsmedlemmer var ligeglade med korruptionen, endte det dog med, at man med 270 stemmer mod 225 underkendte kommissionens budget fra 1996. Buitenen var i mellemtiden blevet suspenderet med halv løn. 1999 fulgte offentliggørelsen af den økonomiske rapport, og massemedierne kastede sig over skandalen. Buitenen fik et andet job i EU-kommissionen. Selvom de skyldige og hele Santer-kommissionen blev fyret i 1999, måtte Buitenen se sin hæderlighed kastet i smudsen: kommissionens formand antydede, at han ikke var mentalt frisk, mens andre kaldte ham en religiøs fanatiker etc.
Buitenen lod sig ikke stoppe.
Efteråret 2001 har han igen afleveret et omfattende materiale til EU´s interne bedrageriafdeling, men man har næppe foretaget sig noget, skønt man i 1999 lovede bod og bedring. Der var stadig noget galt i Bryssel. Man oprettede ganske vist et ”servicekontor”, hvor de ansatte kunne henvende sig, hvis de havde mistanke om noget, men ”servicekontoret” var ikke uafhængigt. Det sorterede under kommissionen. Det er de ansatte forbudt at gå til nogen uafhængig instans. I henhold til EU`s sekretesregler må de kun henvende sig til sine overordnede angående misforhold.
Åbenhed i EU er en illusion. Åbenhed skulle generelt kræve ytringsfrihed for alle ansatte, dog med visse specielle undtagelser, siger Buitenen.
Vi er nu i 2004. Har tingene ændret sig? Det var Buitenens håb, at EU-kommisionen ville gøre en reel indsats og rense ud i egne rækker. Har EU-kommissionen rettet misforholdene? Eller fortier den stadig de uhæderligheder, der foregår bag kulisserne?
------
- også fra 2004:
Ærlighed havde stadig dårlige kår i EU
Paul van Buitenen, som i årevis havde kæmpet for åbenhed i EU-højborgen (herunder også større ytringsfrihed for personalet), måtte atter se sine afslørende revisioner om udbredt mafialignende bedragerier ignoreret af EU-kommissionen! Buitenens redegørelse og bevismateriale på 5000 sider afleveredes i 2001. Bl.a. havde chefer i EU´s statistiske afdeling formøblet 8 millioner euro. På pressekonferencerne i EU talte man udenom og hævdede at der var fuld kontrol med alt.
Den svenske EU-parlamentariker Sacrédeus krævede sommeren 2003 en uvildig undersøgelse, men dette afvistes. Derpå afgav han sammen med 63 andre EU-parlamentarikere et mistillidsvotum til de suspekte EU-kommissionærer, i håb om at fremtvinge et ansvar i kommissionen. Men – EU havde andre regler, hed det: enten måtte dette mistillidsvotum omfatte alle kommissionærer eller ingen!
Svindel i EU koster skattebetalerne omkring 8 milliarder danske kroner hvert år, - ingen klatskilling, men det værste er, at de uhæderlige personer i EU frit kan fortsætte deres virksomhed.
Buitenen blev valgt ind i EU-kommissionen fra Holland ved EU-valget 2004.
Islamiske "Fredsagenter" skal ud på skoler!
Olaf Gerlach Hansen, tidligere leder af CKU, - Center for Kultur og Udvikling, som hører under udenrigsministeriet - holdt en tale i Rabat i Marokko den 13. juni 2005.
Han forklarede, hvordan man i praxis skulle få gennemført det projekt, EU allerede havde aftalt i traktaten ”Den arabiske-europæiske dialog” med de arabiske lande i 70´erne: en sammensmeltning af de islamiske lande og EU til et EURABIA.
Muhammedanerne kunne og ville ikke integreres. Så måtte man ”genopdrage” europæerne og få dem til at gå ind for islamisering.
Dette skulle stort set gennemføres i det multikulturelle år 2006. Alle ved, at skal man ændre et samfund, går det lettest gennem børneopdragelsen. Se på Maos Kina, Nordkorea og Vietnam, Sovjetunionens pionerer, Hitlerjugend m.m.
Derfor arrangerede Udenrigsministeriet og CKU et større arrangement: udstillingen ”The Images of The Middle East”, som lagde an på unge og børn, lavede noget skolepropagandamateriale og skaffede islamiske lærere adgang til danske skoler!
Udover 10 danske byer, deltog også Helsingborg i arrangementet.
Og nu afsløres det, at projektet for islamiseringen går videre i samme skure: nu skal man uddanne muslimske ”fredsagenter”, som skal drive propaganda i Sverige og siden i Norge og Danmark.
15 unge muslimer fra Sverige rejser til Ægypten fredag 19.1.07 til et pilotkursus under Anna Lindh Fondens Institut i Alexandria. Dette Institut er blot en videreførsel af EU´s såkaldte ”Barcelonaproces”, som skal skaffe alle Nordafrikas islamiske befolkninger de samme gode vilkår i EU som Mellemøstens lande fik med ovennævnte ”Dialog”.
Kurset skal lære de unge deltagende fredsapostle at ”sprede forståelse for islam og forståelse mellem muslimer, kristne og sekulære”.
”Vi kommer til at træffe store navne dernede”, bl.a. den tidligere våbeninspektør Hans Blix, en ægyptisk mufti og religionsministeren, fortæller Instituttes leder, Jan Henningsson yderst begejstret. (Mufti er en retslærd embedsmand i det muslimske samfund og den som udsteder fatwaer).
Der bliver mange forelæsninger bl.a. på Al Azhar-Universitetet i Kairo. ”De nyuddannede fredsagenter skal ud på skolerne og til myndighederne for at fortælle om islam og
imødegå forskellige modsætninger”.
”Vi vil lægge grunden til en muslimsk fredsbevægelse i Sverige. Vi har en hundrede unge mennesker mellem 16 og 25 år, som er med. I Helsingborg har to unge allerede meldt sig, og vi
begynder i februar eller marts”.
Fredsagenterne skal ”uddanne nye agenter, så fredsbevægelsen kan spredes som ringe i vandet. Vi er begyndt at tage kontakt med muslimer i Danmark og Norge og håber på et netværk for en nordisk fredskultur”.
Kilde: Helsingborg Dagblad 18.1.07
Han forklarede, hvordan man i praxis skulle få gennemført det projekt, EU allerede havde aftalt i traktaten ”Den arabiske-europæiske dialog” med de arabiske lande i 70´erne: en sammensmeltning af de islamiske lande og EU til et EURABIA.
Muhammedanerne kunne og ville ikke integreres. Så måtte man ”genopdrage” europæerne og få dem til at gå ind for islamisering.
Dette skulle stort set gennemføres i det multikulturelle år 2006. Alle ved, at skal man ændre et samfund, går det lettest gennem børneopdragelsen. Se på Maos Kina, Nordkorea og Vietnam, Sovjetunionens pionerer, Hitlerjugend m.m.
Derfor arrangerede Udenrigsministeriet og CKU et større arrangement: udstillingen ”The Images of The Middle East”, som lagde an på unge og børn, lavede noget skolepropagandamateriale og skaffede islamiske lærere adgang til danske skoler!
Udover 10 danske byer, deltog også Helsingborg i arrangementet.
Og nu afsløres det, at projektet for islamiseringen går videre i samme skure: nu skal man uddanne muslimske ”fredsagenter”, som skal drive propaganda i Sverige og siden i Norge og Danmark.
15 unge muslimer fra Sverige rejser til Ægypten fredag 19.1.07 til et pilotkursus under Anna Lindh Fondens Institut i Alexandria. Dette Institut er blot en videreførsel af EU´s såkaldte ”Barcelonaproces”, som skal skaffe alle Nordafrikas islamiske befolkninger de samme gode vilkår i EU som Mellemøstens lande fik med ovennævnte ”Dialog”.
Kurset skal lære de unge deltagende fredsapostle at ”sprede forståelse for islam og forståelse mellem muslimer, kristne og sekulære”.
”Vi kommer til at træffe store navne dernede”, bl.a. den tidligere våbeninspektør Hans Blix, en ægyptisk mufti og religionsministeren, fortæller Instituttes leder, Jan Henningsson yderst begejstret. (Mufti er en retslærd embedsmand i det muslimske samfund og den som udsteder fatwaer).
Der bliver mange forelæsninger bl.a. på Al Azhar-Universitetet i Kairo. ”De nyuddannede fredsagenter skal ud på skolerne og til myndighederne for at fortælle om islam og
imødegå forskellige modsætninger”.
”Vi vil lægge grunden til en muslimsk fredsbevægelse i Sverige. Vi har en hundrede unge mennesker mellem 16 og 25 år, som er med. I Helsingborg har to unge allerede meldt sig, og vi
begynder i februar eller marts”.
Fredsagenterne skal ”uddanne nye agenter, så fredsbevægelsen kan spredes som ringe i vandet. Vi er begyndt at tage kontakt med muslimer i Danmark og Norge og håber på et netværk for en nordisk fredskultur”.
Kilde: Helsingborg Dagblad 18.1.07
januar 17, 2007
EU´s rådne hjerte
Eftersom EU ikke har opgivet tanken om en fælles forfatning, men pønser på at fremkomme med et forfatningsforslag igen, så er det nok på tide at kikke tilbage på forskellige artikler fra tidligere. Der er stadig mange, som ikke har rede på, hvad der er foregået bag kulisserne. Og givetvis er der foregået meget mere end det, som fremlægges her i den kommende tid.
Er råddenskaben forbi i Bryssel?
Da de nye øststater blev optaget i EU, udtalte en græsk politiker håb om, at EU fremover skulle blive mere åbent.
Lad os tage et kik tilbage. Læser man Jean Monnets og Jacques Delors tanker om det EU, de arbejdede på, ser man, at det fra begyndelsen gjaldt at nedbryde nationalstaternes suverænitet og smelte alt sammen til en fælles enhedsstat.
Bernhard Conolly ansattes i EU-kommissionen 1978. Han blev leder for kommissionens afdeling for monetære opgaver, men blev så chockeret over hemmelighedskræmmeriet og hændelserne i magtens elfenbenstårn, at han anså sig tvungen til at afsløre det.
1995 udkom hans bog ”The rotten heart of Europe” (Europas rådne hjerte) om det ”økonomiske og politiske perverterede samarbejde”, som skulle lede til EMU.
Bogen vakte opsigt. Udsnit citeredes i engelske massemedier den 4. september 1995 - samme dag som EU-kommissionen holdt sin første pressekonference efter sommerferien. Naturligvis rettede journalisterne en række spørgsmål til kommissionen angående Conollys afsløringer.
De kunde ikke svare, eftersom de ikke havde læst bogen. Men et var klart: manden skulle omgående smides ud. Samtlige dørvagter fik hans foto og nægtede ham adgang, allerede inden man havde angivet nogen disciplinær begrundelse. Den kom dog, og resultatet var på forhånd givet.
Connolly havde skrevet bogen uden tilladelse fra kommissionen. Han forsvarede sig med, at den ikke indeholdt nyt eller utilgængeligt materiale.
På 400 sider berettede Connolly velbegrundet om ”Europas rådne hjerte”, valutasamarbejdet og det politiske rævespil. Euron skulle efter hans argumentation løfte den politiske union på plads. Eliten i Frankrig og Tyskland skulle dele magten. De europæiske politikere lagde ikke skjul på, at de ville skabe ”The United States of Europe”, specielt ikke når de talte indbyrdes eller var udenfor valgperioden.
Connolly skrev:
”Allerede fra de første forberedelser til Romtraktaten argumenterede Jean Monnet ihærdigt for at nationalstaterne skulle overlade magt til en gradvis opbygning af en enhed og en samling af den effektive buraukratiske elite i Europas lande, så at man skabte et kraftfelt, hvor en union ikke længere kunne stoppes. Overgivningen af magt skulle begynde med relativt kontroversielle økonomiske funktioner og stålproduktionen for på den måde at mindske uroen for at den nationale suverænitet blev nedbrudt. Man skulle se til at magten ikke skulle kunne føres tilbage igen. Dette garanteredes gennem traktatdoktrinen ”acquis communitaire”, som sikrede, at al magt, som overførtes til EU´s samfundsinstitutioner, gjordes til permanent EU-lov, mens man samtidigt strøg den i medlemslandenes nationale lovsamlinger.”
”I det ny Europa er magt og ansvar tydeligt adskilt. Selv der, hvor der findes formelt offentligt ansvar, er det ikke lovfæstet.”
Glem alt om den hårde, stabile Euro. Det var kun lokkemad for noget helt andet. Nationalstaterne skulle fratages sin suverænitet og EU-staten skulle gennemtrumfes. Den økonomiske stabilitetspagt, indført uden at landene har orden i deres økonomier, vil lede til politisk ustabilitet.
Den 12. februar 1998 meddelte 154 tyske økonomiprofessorer med Wilhelm Hankel som talsmand, at Europaprojektet var fuldkommen udsigtsløst. Det omtaltes samme dag på TV-programmet ”Tagesschau” (fra ARD TV). Hankel er professor i pengepolitik og udviklingsøkonomi ved Göthe Universitetet i Frankfurt am Main.
Connolly forlod EU-kontoret og blev økonomisk rådgiver for en række internationale selskaber og europæiske nationalbanker.
Her kommer mere næste gang…
Er råddenskaben forbi i Bryssel?
Da de nye øststater blev optaget i EU, udtalte en græsk politiker håb om, at EU fremover skulle blive mere åbent.
Lad os tage et kik tilbage. Læser man Jean Monnets og Jacques Delors tanker om det EU, de arbejdede på, ser man, at det fra begyndelsen gjaldt at nedbryde nationalstaternes suverænitet og smelte alt sammen til en fælles enhedsstat.
Bernhard Conolly ansattes i EU-kommissionen 1978. Han blev leder for kommissionens afdeling for monetære opgaver, men blev så chockeret over hemmelighedskræmmeriet og hændelserne i magtens elfenbenstårn, at han anså sig tvungen til at afsløre det.
1995 udkom hans bog ”The rotten heart of Europe” (Europas rådne hjerte) om det ”økonomiske og politiske perverterede samarbejde”, som skulle lede til EMU.
Bogen vakte opsigt. Udsnit citeredes i engelske massemedier den 4. september 1995 - samme dag som EU-kommissionen holdt sin første pressekonference efter sommerferien. Naturligvis rettede journalisterne en række spørgsmål til kommissionen angående Conollys afsløringer.
De kunde ikke svare, eftersom de ikke havde læst bogen. Men et var klart: manden skulle omgående smides ud. Samtlige dørvagter fik hans foto og nægtede ham adgang, allerede inden man havde angivet nogen disciplinær begrundelse. Den kom dog, og resultatet var på forhånd givet.
Connolly havde skrevet bogen uden tilladelse fra kommissionen. Han forsvarede sig med, at den ikke indeholdt nyt eller utilgængeligt materiale.
På 400 sider berettede Connolly velbegrundet om ”Europas rådne hjerte”, valutasamarbejdet og det politiske rævespil. Euron skulle efter hans argumentation løfte den politiske union på plads. Eliten i Frankrig og Tyskland skulle dele magten. De europæiske politikere lagde ikke skjul på, at de ville skabe ”The United States of Europe”, specielt ikke når de talte indbyrdes eller var udenfor valgperioden.
Connolly skrev:
”Allerede fra de første forberedelser til Romtraktaten argumenterede Jean Monnet ihærdigt for at nationalstaterne skulle overlade magt til en gradvis opbygning af en enhed og en samling af den effektive buraukratiske elite i Europas lande, så at man skabte et kraftfelt, hvor en union ikke længere kunne stoppes. Overgivningen af magt skulle begynde med relativt kontroversielle økonomiske funktioner og stålproduktionen for på den måde at mindske uroen for at den nationale suverænitet blev nedbrudt. Man skulle se til at magten ikke skulle kunne føres tilbage igen. Dette garanteredes gennem traktatdoktrinen ”acquis communitaire”, som sikrede, at al magt, som overførtes til EU´s samfundsinstitutioner, gjordes til permanent EU-lov, mens man samtidigt strøg den i medlemslandenes nationale lovsamlinger.”
”I det ny Europa er magt og ansvar tydeligt adskilt. Selv der, hvor der findes formelt offentligt ansvar, er det ikke lovfæstet.”
Glem alt om den hårde, stabile Euro. Det var kun lokkemad for noget helt andet. Nationalstaterne skulle fratages sin suverænitet og EU-staten skulle gennemtrumfes. Den økonomiske stabilitetspagt, indført uden at landene har orden i deres økonomier, vil lede til politisk ustabilitet.
Den 12. februar 1998 meddelte 154 tyske økonomiprofessorer med Wilhelm Hankel som talsmand, at Europaprojektet var fuldkommen udsigtsløst. Det omtaltes samme dag på TV-programmet ”Tagesschau” (fra ARD TV). Hankel er professor i pengepolitik og udviklingsøkonomi ved Göthe Universitetet i Frankfurt am Main.
Connolly forlod EU-kontoret og blev økonomisk rådgiver for en række internationale selskaber og europæiske nationalbanker.
Her kommer mere næste gang…
januar 16, 2007
Gæve Kvinder
Angantyrs Hjørne slog for en uges tid siden til lyd for, at unge mennesker trængte til nye idoler ud over deres sports- og musikidoler. Han foreslog 12 brave kvinder, som - trods angreb og mordtrusler - kæmper for kvinders rettigheder og tilværelse imod islamiseringens nedgøring og tvang. Det er en kamp, som siger sparto til blåstrømper og rødstrømper! Den kræver ikke bare mod og mandshjerte men megen kyndighed.
Den, han nævnte først, kender vi alle: Ayaan Hirsi Ali. Og den italiensk parlamentsmedlem Daniela Santanchè nævntes fornylig her på bloggen.
Serap Cileli skriver på sin hjemmeside:
Vi er jeres Døttre, ikke jeres Ære.
Kvinderettigheder er menneskerettigheder.
Kære besøgere på min hjemmeside: mandlig vold rundt om i verden mod kvinder og børn er ikke nogen ”privatsag”.
Vi må ikke tillade, at ”Beskyttelsen af privatlivet” bliver til beskyttelse af voldsmændene.
Der findes inden religiøs eller kulturel retfærdiggørelse for vold og voldsanvendelse mod
kvinder og børn.
Derfor må der heller ikke findes accept af vold, som begrundes med kultur eller religion.
Fælles mod vold!
Serap Cileli.
Den, han nævnte først, kender vi alle: Ayaan Hirsi Ali. Og den italiensk parlamentsmedlem Daniela Santanchè nævntes fornylig her på bloggen.
Serap Cileli skriver på sin hjemmeside:
Vi er jeres Døttre, ikke jeres Ære.
Kvinderettigheder er menneskerettigheder.
Kære besøgere på min hjemmeside: mandlig vold rundt om i verden mod kvinder og børn er ikke nogen ”privatsag”.
Vi må ikke tillade, at ”Beskyttelsen af privatlivet” bliver til beskyttelse af voldsmændene.
Der findes inden religiøs eller kulturel retfærdiggørelse for vold og voldsanvendelse mod
kvinder og børn.
Derfor må der heller ikke findes accept af vold, som begrundes med kultur eller religion.
Fælles mod vold!
Serap Cileli.
januar 13, 2007
Strømafbrydelse
derfor postes ikke på bloggen pt. Forhåbentlig kortvarigt.
Politianmeldelsen af imamerne...
I forbindelse med den såkaldte Muhammedkrise i 2006 politianmeldtes nogle af de involverede muslimer. Man havde næppe forventet sig noget resultat. Her følger selve anmeldelsen samt Statsadvokatens svar.
Vi har jo desværre ingen love, der tager rigtig sigte på 5.-kolonne-virksomhed.
den 20. februar 2006
POLITIANMELDELSE
Til Københavns Politi, Politigården
Islamisk Trossamfund repræsenteret af følgende islamister: imamerne Abu Laban, Abu Bashar og Kassan Ahmad samt islamprædikanten Ahmed Akkari har ikke bare opildnet Mellemøstens befolkninger, men gennem verdenspressen også muhammedanere i hele verden mod Danmark ved falske og løgnagtige handlinger:
De har spredt uanstændige tegninger af Muhammed blandt muslimer på en sådan måde, at disse har fået det indtryk, at tegningerne var identiske med de tegninger Jyllands-Posten offentliggjorde den 30. september 2005 som svar på den muslimske trussel og provokation mod vor grundlovssikrede ytringsfrihed, hvorved ingen tegner med navns nævnelse turde illustrere Bluitgens bog om Muhammed.
Ved denne opgejling af folkemasserne har ovennævnte imamer fremprovokeret
1) Forhånelse og ringeagt for den danske stat i store dele af verden.
2) Handelsboykott mod det dansk-svenske mejerifirma Arla og andre skandinaviske firmaer.
3) Trusler mod skandinaviske statsborgeres gods og liv.
4) Angreb på og besættelse af dansk statsområde - nemlig besættelse af den danske ambassade i
Indonesien, besættelse og afbrænding af den danske ambassade i Damaskus og afbrænding af det
danske generalkonsulat i Beirut.
5) Gennem ovennævnte provokationer punkt 1-4, har man med udenlandsk bistand,
magtanvendelser og trusler forsøgt at påtvinge Danmark en ændring af statsforfatningen ved
indskrænkning af grundlovens ytringsfrihed.
På denne baggrund indgiver jeg følgende politianmeldelse i henhold til straffelovens kapitel 12 12 § 99, der omhandler forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed, og § 100 om offentlige udtalelser, der tilskynder til fjendtligheder samt endvidere politianmeldelse i henhold til straffelovens kapitel 13 13, § 111, der omhandler forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder m.v.
§ 99:
Den, som foretager en handling, der sigter til at påføre den danske stat
eller nogen med den for krigstilfælde forbunden stat krig,
besættelse eller andre fjendtligheder såsom blokade eller anden
tvangsforanstaltning, eller som i øvrigt virker for, at den danske
stats bestemmelsesfrihed ved udenlandsk bistand krænkes, straffes
med fængsel indtil på livstid.
§ 100.
Den, som ved offentlige udtalelser tilskynder til, eller som fremkalder
øjensynlig fare for fjendtlige forholdsregler mod den danske stat,
straffes med fængsel indtil 6 år.
Stk. 2.
Den, som ved offentlige udtalelser tilskynder til, eller som fremkalder
øjensynlig fare for fremmed magts indblanding i den danske stats
anliggender, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år.
Straffeloven kap. 13 13. § 111.
Den, som foretager en handling, der sigter til ved udenlandsk bistand,
ved magtanvendelse eller trussel derom at forandre statsforfatningen
eller sætte den ud af kraft, straffes med fængsel indtil på livstid.
(Underskrevnes navn er fjernet her)
- - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Kopi af svar fra) Statsadvokaten.
Statsadvokaten for særlige internationale straffesager
Jens Kofods Gade 1, 1268 Kbh. K
Telefon 33 30 72 50
Fax 33 30 72 70
E-Mail. SICO@ANKL.DK
http://www.sice.ankl.dk/
Dato 09.01.2007
Journal Nr. SAIS-2006-6200-0001
Bedes anført ved svarskrivelser
Sagsbehandler: FO
(Til X)
Vedr. anmeldelse om strafbart forhold.
Ved brev af 20. februar 2006 til Poltidirektøren i København har De indgivet anmeldelse mod Abu Laban, Abu Bashr og Ahmed Akkari for strafbart forhold begået i forbindelse med de pågældendes deltagelse i delegationer af herboende muslimske imamerns besøg i Mellemøsten i anledning af den såkaldte Muhammed-krise.
Det meddeles, at jeg i dag i medfør af retsplejelovens § 749, stk. 2, har indstillet efterforskningen i sagen, idet der ikke er begrundet mistanke om, at et strafbart foorhold, der forfølges af det offentlige, er begået. Om begrundelsen for denne afgørelse henvises til vedlagte redegørelse for efterforskningens resultater.
Jeg kan oplyse, at der i alt er indkommet 110 anmeldelser svarende til Deres i anledning af de omtalte rejser og forskellige herboende muslimers udtalelser i øvrigt under krisen. Politiet har videresendt anmeldelserne til behandling i statsadvokaturen, der har til opgave at behandle sager om alvorlig kriminalitet begået i udlandet af personer med bopæl i Danmark. Af praktiske årsager har de anmeldelser, der vedrører udtalelser fremsat her i landet, ligeledes indgået i efterforskningen.
Om muligheden for at klage over afgørelsen for at få ændret den henvises til klagevejledningen. Der foreligger ikke oplysning om forhold, der viser, at De er klageberettiget.
Hvis de mener at være klageberettiget, kan eventuel klage sendes hertil eller til Rigsadvokaten, Frederiksholms Kanal 16, 1220 København K.
Fristen for indsendelse af klage er 4 uger efter, at De har fået meddelelse om afgørelsen. De bedes nærmere begrunde, hvorfor De mener Dem klageberettiget.
Med venlig hilsen
Birgitte Vestberg.
- - - - - - - - - - - - - -
Nedenstående er en afskrift af et stykke af statsadvokatens 4-sider lange juridiske redegørelse for de forskellige paragraffer i straffeloven, som der henvistes til i politianmeldelsen mod imamerne.
”På denne baggrund har efterforskningen været koncentreret om at belyse, hvad de omtalte muslimske delegationer har forsøgt at opnå ved besøgene i mellemøstlige lande.
Der foreligger i sagen en oversættelse af den mappe med materiale om sagen på arabisk, som delegationerne medbragte på rejserne og angiveligt udleverede til samtalepartnere i Mellemøsten. Materialet i mappen, hvis oversættelse er offentliggjort i dagbladet Politiken, indeholder en redegørelse for sagen om Jyllands-Postens Muhammed-tegninger samt oplysning om forhold i Danmark generelt. Mappens indhold fremstår på en række punkter ukorrekt eller upræcist, men der er ikke i mappen indeholdt nogen form for opfordring til fjendtligheder mod den danske stat.
Der har været gennemført afhøringer af en række af de anmeldte personer.
Mohamad Al Khaled Samha (kaldet Abu Bashar), Zeki Kocer og Ahmed Mohamad Mostafa Harby, der deltog i den delegation, som besøgte Ægypten den 4.-11. december 2005 har i det væsentlige samstemmende forklaret, at baggrunden for rejsen var en tiltagende bekymring blandt fremtrædende danske muslimer for, at der skulle opstå voldelige konflikter i Danmark i kølvandet på Jyllands-Postens offentliggørelse af tegninger af profeten Muhammed. Delegationen skulle derfor søge politisk vejledning hos den ægyptiske regering og religiøs vejledning dels på Al-Azhar universitetet i Cairo, der anses for en af de førende muslimske uddannelsesinstitutioner, dels hos den ægyptiske stormufti. Ved møder med ægyptiske embedsmænd kunne delegationen konstatere, at den ægyptiske regering var i besiddelse af et væsentligt mere detaljeret materiale om sagen end indholdet af den ovenfor omtalte mappe. Der blev ikke med den ægyptiske regering drøftet iværksættelse af fjendtligheder mod Danmark.
På et møde med stormufti Ali Jumaa blev der af denne fremlagt et udkast til fatwa (religiøs erklæring eller påbud), der krævede en undskyldning fra Danmark og pålagde troende muslimer at boykotte Danmark, såfremt en sådan ikke fremkom. Delegationen fandt, at en sådan fatwa ville være ødelæggende for dialogen i Danmark, hvorfor man overtalte stormuftien til at undlade at udstede fatwaen.
Ahmed Sami Abu-Laban har forklaret, at han ikke deltog i rejsen til Ægypten, men han har forklaret i overensstemmelse med ovenstående om baggrunden for delegationens udsendelse.
Ahmed Akkari har forklaret, at han deltog i den delegation, der besøgte Libanon og Syrien i perioden 14.-31. december 2005. Der blev holdt møder med politiske og religiøse ledere, hvorunder disse udtrykte tilfredshed med, at danske muslimer havde valgt at forfølge sagen af juridisk vej (politianmeldelse mod Jyllands-Postens redaktører). Der blev ikke drøftet nogen form for fjendtlighed rettet mod Danmark.
Abdul Wahid Pedersen har forklaret, at han ikke deltog i de nævnte delegationer til Mellemøsten, men alene i en konference i Bahrain i marts 2006 om beskyttelse af profetens omdømme.
Der er fra udenrigsministeriet modtaget et omfattende skriftligt materiale vedrørende presseomtale af Muhammed-krisen i mellemøstlige lande. Dette materiale giver ikke belæg for at antage, at delegationerne eller enkeltperonser har fremsat opfordringer som omtalt i straffelovens § 99 eller § 100.”
(Underskrevet: Birgitte Vestberg)
Politianmeldelsen af imamerne...
I forbindelse med den såkaldte Muhammedkrise i 2006 politianmeldtes nogle af de involverede muslimer. Man havde næppe forventet sig noget resultat. Her følger selve anmeldelsen samt Statsadvokatens svar.
Vi har jo desværre ingen love, der tager rigtig sigte på 5.-kolonne-virksomhed.
den 20. februar 2006
POLITIANMELDELSE
Til Københavns Politi, Politigården
Islamisk Trossamfund repræsenteret af følgende islamister: imamerne Abu Laban, Abu Bashar og Kassan Ahmad samt islamprædikanten Ahmed Akkari har ikke bare opildnet Mellemøstens befolkninger, men gennem verdenspressen også muhammedanere i hele verden mod Danmark ved falske og løgnagtige handlinger:
De har spredt uanstændige tegninger af Muhammed blandt muslimer på en sådan måde, at disse har fået det indtryk, at tegningerne var identiske med de tegninger Jyllands-Posten offentliggjorde den 30. september 2005 som svar på den muslimske trussel og provokation mod vor grundlovssikrede ytringsfrihed, hvorved ingen tegner med navns nævnelse turde illustrere Bluitgens bog om Muhammed.
Ved denne opgejling af folkemasserne har ovennævnte imamer fremprovokeret
1) Forhånelse og ringeagt for den danske stat i store dele af verden.
2) Handelsboykott mod det dansk-svenske mejerifirma Arla og andre skandinaviske firmaer.
3) Trusler mod skandinaviske statsborgeres gods og liv.
4) Angreb på og besættelse af dansk statsområde - nemlig besættelse af den danske ambassade i
Indonesien, besættelse og afbrænding af den danske ambassade i Damaskus og afbrænding af det
danske generalkonsulat i Beirut.
5) Gennem ovennævnte provokationer punkt 1-4, har man med udenlandsk bistand,
magtanvendelser og trusler forsøgt at påtvinge Danmark en ændring af statsforfatningen ved
indskrænkning af grundlovens ytringsfrihed.
På denne baggrund indgiver jeg følgende politianmeldelse i henhold til straffelovens kapitel 12 12 § 99, der omhandler forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed, og § 100 om offentlige udtalelser, der tilskynder til fjendtligheder samt endvidere politianmeldelse i henhold til straffelovens kapitel 13 13, § 111, der omhandler forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder m.v.
§ 99:
Den, som foretager en handling, der sigter til at påføre den danske stat
eller nogen med den for krigstilfælde forbunden stat krig,
besættelse eller andre fjendtligheder såsom blokade eller anden
tvangsforanstaltning, eller som i øvrigt virker for, at den danske
stats bestemmelsesfrihed ved udenlandsk bistand krænkes, straffes
med fængsel indtil på livstid.
§ 100.
Den, som ved offentlige udtalelser tilskynder til, eller som fremkalder
øjensynlig fare for fjendtlige forholdsregler mod den danske stat,
straffes med fængsel indtil 6 år.
Stk. 2.
Den, som ved offentlige udtalelser tilskynder til, eller som fremkalder
øjensynlig fare for fremmed magts indblanding i den danske stats
anliggender, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år.
Straffeloven kap. 13 13. § 111.
Den, som foretager en handling, der sigter til ved udenlandsk bistand,
ved magtanvendelse eller trussel derom at forandre statsforfatningen
eller sætte den ud af kraft, straffes med fængsel indtil på livstid.
(Underskrevnes navn er fjernet her)
- - - - - - - - - - - - - - - - - -
(Kopi af svar fra) Statsadvokaten.
Statsadvokaten for særlige internationale straffesager
Jens Kofods Gade 1, 1268 Kbh. K
Telefon 33 30 72 50
Fax 33 30 72 70
E-Mail. SICO@ANKL.DK
http://www.sice.ankl.dk/
Dato 09.01.2007
Journal Nr. SAIS-2006-6200-0001
Bedes anført ved svarskrivelser
Sagsbehandler: FO
(Til X)
Vedr. anmeldelse om strafbart forhold.
Ved brev af 20. februar 2006 til Poltidirektøren i København har De indgivet anmeldelse mod Abu Laban, Abu Bashr og Ahmed Akkari for strafbart forhold begået i forbindelse med de pågældendes deltagelse i delegationer af herboende muslimske imamerns besøg i Mellemøsten i anledning af den såkaldte Muhammed-krise.
Det meddeles, at jeg i dag i medfør af retsplejelovens § 749, stk. 2, har indstillet efterforskningen i sagen, idet der ikke er begrundet mistanke om, at et strafbart foorhold, der forfølges af det offentlige, er begået. Om begrundelsen for denne afgørelse henvises til vedlagte redegørelse for efterforskningens resultater.
Jeg kan oplyse, at der i alt er indkommet 110 anmeldelser svarende til Deres i anledning af de omtalte rejser og forskellige herboende muslimers udtalelser i øvrigt under krisen. Politiet har videresendt anmeldelserne til behandling i statsadvokaturen, der har til opgave at behandle sager om alvorlig kriminalitet begået i udlandet af personer med bopæl i Danmark. Af praktiske årsager har de anmeldelser, der vedrører udtalelser fremsat her i landet, ligeledes indgået i efterforskningen.
Om muligheden for at klage over afgørelsen for at få ændret den henvises til klagevejledningen. Der foreligger ikke oplysning om forhold, der viser, at De er klageberettiget.
Hvis de mener at være klageberettiget, kan eventuel klage sendes hertil eller til Rigsadvokaten, Frederiksholms Kanal 16, 1220 København K.
Fristen for indsendelse af klage er 4 uger efter, at De har fået meddelelse om afgørelsen. De bedes nærmere begrunde, hvorfor De mener Dem klageberettiget.
Med venlig hilsen
Birgitte Vestberg.
- - - - - - - - - - - - - -
Nedenstående er en afskrift af et stykke af statsadvokatens 4-sider lange juridiske redegørelse for de forskellige paragraffer i straffeloven, som der henvistes til i politianmeldelsen mod imamerne.
”På denne baggrund har efterforskningen været koncentreret om at belyse, hvad de omtalte muslimske delegationer har forsøgt at opnå ved besøgene i mellemøstlige lande.
Der foreligger i sagen en oversættelse af den mappe med materiale om sagen på arabisk, som delegationerne medbragte på rejserne og angiveligt udleverede til samtalepartnere i Mellemøsten. Materialet i mappen, hvis oversættelse er offentliggjort i dagbladet Politiken, indeholder en redegørelse for sagen om Jyllands-Postens Muhammed-tegninger samt oplysning om forhold i Danmark generelt. Mappens indhold fremstår på en række punkter ukorrekt eller upræcist, men der er ikke i mappen indeholdt nogen form for opfordring til fjendtligheder mod den danske stat.
Der har været gennemført afhøringer af en række af de anmeldte personer.
Mohamad Al Khaled Samha (kaldet Abu Bashar), Zeki Kocer og Ahmed Mohamad Mostafa Harby, der deltog i den delegation, som besøgte Ægypten den 4.-11. december 2005 har i det væsentlige samstemmende forklaret, at baggrunden for rejsen var en tiltagende bekymring blandt fremtrædende danske muslimer for, at der skulle opstå voldelige konflikter i Danmark i kølvandet på Jyllands-Postens offentliggørelse af tegninger af profeten Muhammed. Delegationen skulle derfor søge politisk vejledning hos den ægyptiske regering og religiøs vejledning dels på Al-Azhar universitetet i Cairo, der anses for en af de førende muslimske uddannelsesinstitutioner, dels hos den ægyptiske stormufti. Ved møder med ægyptiske embedsmænd kunne delegationen konstatere, at den ægyptiske regering var i besiddelse af et væsentligt mere detaljeret materiale om sagen end indholdet af den ovenfor omtalte mappe. Der blev ikke med den ægyptiske regering drøftet iværksættelse af fjendtligheder mod Danmark.
På et møde med stormufti Ali Jumaa blev der af denne fremlagt et udkast til fatwa (religiøs erklæring eller påbud), der krævede en undskyldning fra Danmark og pålagde troende muslimer at boykotte Danmark, såfremt en sådan ikke fremkom. Delegationen fandt, at en sådan fatwa ville være ødelæggende for dialogen i Danmark, hvorfor man overtalte stormuftien til at undlade at udstede fatwaen.
Ahmed Sami Abu-Laban har forklaret, at han ikke deltog i rejsen til Ægypten, men han har forklaret i overensstemmelse med ovenstående om baggrunden for delegationens udsendelse.
Ahmed Akkari har forklaret, at han deltog i den delegation, der besøgte Libanon og Syrien i perioden 14.-31. december 2005. Der blev holdt møder med politiske og religiøse ledere, hvorunder disse udtrykte tilfredshed med, at danske muslimer havde valgt at forfølge sagen af juridisk vej (politianmeldelse mod Jyllands-Postens redaktører). Der blev ikke drøftet nogen form for fjendtlighed rettet mod Danmark.
Abdul Wahid Pedersen har forklaret, at han ikke deltog i de nævnte delegationer til Mellemøsten, men alene i en konference i Bahrain i marts 2006 om beskyttelse af profetens omdømme.
Der er fra udenrigsministeriet modtaget et omfattende skriftligt materiale vedrørende presseomtale af Muhammed-krisen i mellemøstlige lande. Dette materiale giver ikke belæg for at antage, at delegationerne eller enkeltperonser har fremsat opfordringer som omtalt i straffelovens § 99 eller § 100.”
(Underskrevet: Birgitte Vestberg)
januar 12, 2007
Systematisk, kritisk overvågning af massemedierne!
Man hører om og om igen, at folk spørger med undren i stemmen: jamen, hvorfor skriver avisen ikke det? Hvorfor har TV-ikke nævnt det? Og så videre…
Jamen…Da land efter land indmeldte sig i EU, lokket af økonomiske fordele, gik de med på det, som EU på det tidspunkt enten allerede havde aftalt, eller var i gang med det.
EU havde i 70´erne - uden at spørge befolkningerne - sluttet traktat med de arabiske lande: araberne skulle levere olje til EU. Til gengæld skulle EU tage imod al overskydende arbejdskraft fra de arabiske lande og fremme islam i EU.
For at undgå spektakler over sådanne aftaler, fortiede man aftalernes indhold, men papirerne ligger i EU-landenes rigsarkiver.
For at gennemføre aftalerne så ubemærket som muligt, oprettede man et overvågningskontor, EUMC, i Wien, hvorfra man gennem et netværk skulle kontrollere EU-landene og holde øje med evt. oppositionelle meninger:
”en systematisk, kritisk overvågning af mediernes nyhedsinformation”. Ikke bare de trykte medier, men også TV og radio.
EU opfordrede EU-landene til et journalistprogram: en udarbejdelse af et opførselskodex for etisk journalistik som et instrument til frivillig selvregulering (=selvcensur). Ved udarbejdelsen af sådanne retningslinjer skal man overveje visse effektive sanktionsmekanismer, som man skal søge støtte for inden for faget, hed det.
Man rekommenderede, at en europæisk pris gives for tolerance og forståelse ud over den allerede existerende journalistpris mod racisme (indstiftet af EU-kommissionen och Europarådet i samarbejde med Det Internationale Journalistforbund.
Ser vi på Sveriges massemedier, så accepterede de tydeligt nok EU´s diktatoriske nedgøring og bekæmpning af oppositionen, mens Danmark indtil en vis grad har søgt at modsætte sig disse overgreb.
Jamen…Da land efter land indmeldte sig i EU, lokket af økonomiske fordele, gik de med på det, som EU på det tidspunkt enten allerede havde aftalt, eller var i gang med det.
EU havde i 70´erne - uden at spørge befolkningerne - sluttet traktat med de arabiske lande: araberne skulle levere olje til EU. Til gengæld skulle EU tage imod al overskydende arbejdskraft fra de arabiske lande og fremme islam i EU.
For at undgå spektakler over sådanne aftaler, fortiede man aftalernes indhold, men papirerne ligger i EU-landenes rigsarkiver.
For at gennemføre aftalerne så ubemærket som muligt, oprettede man et overvågningskontor, EUMC, i Wien, hvorfra man gennem et netværk skulle kontrollere EU-landene og holde øje med evt. oppositionelle meninger:
”en systematisk, kritisk overvågning af mediernes nyhedsinformation”. Ikke bare de trykte medier, men også TV og radio.
EU opfordrede EU-landene til et journalistprogram: en udarbejdelse af et opførselskodex for etisk journalistik som et instrument til frivillig selvregulering (=selvcensur). Ved udarbejdelsen af sådanne retningslinjer skal man overveje visse effektive sanktionsmekanismer, som man skal søge støtte for inden for faget, hed det.
Man rekommenderede, at en europæisk pris gives for tolerance og forståelse ud over den allerede existerende journalistpris mod racisme (indstiftet af EU-kommissionen och Europarådet i samarbejde med Det Internationale Journalistforbund.
Ser vi på Sveriges massemedier, så accepterede de tydeligt nok EU´s diktatoriske nedgøring og bekæmpning af oppositionen, mens Danmark indtil en vis grad har søgt at modsætte sig disse overgreb.
- bagerst i køen?
Den franske revolutions slagord var ”Frihed, lighed og broderskab”. Politikere elsker sådanne slagord, som mængden sluger råt uden nærmere tankevirksomhed, og som de kan råbe med på i scanderet takt.
Skal man have lighed, så har man ingen frihed!
I lighedens navn bestemte man i moderne tid, at man i annoncer skulle søge personer af begge køn. ”m/k” hed det, men m står foran k. Altså er de ikke lige! Det bliver de heller ikke, om vi skriver ”k/m”. Personnumre kan jo heller aldrig blive lige. Rækken begynder med et ulige tal. Dem har man så tildelt mændene, og de lige tal gælder kvinderne. Er der nogen, der er fornærmede? Så kan de skændes om det, så galt de vil. De bliver aldrig lige.
Lighedssnakken er noget fordømt sludder, som vi alle sammen i virkeligheden godt ved. Også de selvglade humanister og politikerne. De anser næppe sig selv som lige med hvem som helst.
Jamen, sådan skal det ikke forstås, siger man så: det gælder lige muligheder i verden.
Sludder. Ligegyldigt hvor mange millioner man vil smide ud på at få folk klemt ned i samme form, så vil vi aldrig få lige muligheder, da vi er født forskellige.
Eller skal vi klones?
I Sverige har de fået ”kønslighed” på hjernen. Det er naturligvis dejligt, hvis der er nogenlunde lige
antal mænd og kvinder i politik og i firmabestyrelser etc., men det vigtigste må vel stadigvæk være, hvem der er mest egnet. Det er jo lige vanvittigt om man vælger en dum mand i stedet for en klog kvinde eller en uduelig kvinde frem for en dygtig mand.
Frilanceskribent Zoran Alagic og indvandrerdebattør Kurdo Baksi foreslår (for spøgs ?) i Sydsvenskan (9.1.07 ?), at man i fem år skal lade alle hvide, høje, heterosexuelle, blonde og blåøjede mænd mellem 40 og 50 komme længst ned i køen ved ansættelser, universitetsstudiepladserne, avisredaktionerne, firmabestyrelser etc. og så lade de resterende: kvinder, homosexuelle, invalidiserede, indvandrere og de over 55 prioriteres højere i fem år, så vi får rettet lidt op på al ulighed i samfundet. Dette er en opfordring både til den offentlige sektor og erhvervslivet.
Men selvfølgelig vil det svenske samfund som helhed blive mere ligestillet med de islamiske samfund, hvorfra der kommer så mange analfabeter.
Skal man have lighed, så har man ingen frihed!
I lighedens navn bestemte man i moderne tid, at man i annoncer skulle søge personer af begge køn. ”m/k” hed det, men m står foran k. Altså er de ikke lige! Det bliver de heller ikke, om vi skriver ”k/m”. Personnumre kan jo heller aldrig blive lige. Rækken begynder med et ulige tal. Dem har man så tildelt mændene, og de lige tal gælder kvinderne. Er der nogen, der er fornærmede? Så kan de skændes om det, så galt de vil. De bliver aldrig lige.
Lighedssnakken er noget fordømt sludder, som vi alle sammen i virkeligheden godt ved. Også de selvglade humanister og politikerne. De anser næppe sig selv som lige med hvem som helst.
Jamen, sådan skal det ikke forstås, siger man så: det gælder lige muligheder i verden.
Sludder. Ligegyldigt hvor mange millioner man vil smide ud på at få folk klemt ned i samme form, så vil vi aldrig få lige muligheder, da vi er født forskellige.
Eller skal vi klones?
I Sverige har de fået ”kønslighed” på hjernen. Det er naturligvis dejligt, hvis der er nogenlunde lige
antal mænd og kvinder i politik og i firmabestyrelser etc., men det vigtigste må vel stadigvæk være, hvem der er mest egnet. Det er jo lige vanvittigt om man vælger en dum mand i stedet for en klog kvinde eller en uduelig kvinde frem for en dygtig mand.
Frilanceskribent Zoran Alagic og indvandrerdebattør Kurdo Baksi foreslår (for spøgs ?) i Sydsvenskan (9.1.07 ?), at man i fem år skal lade alle hvide, høje, heterosexuelle, blonde og blåøjede mænd mellem 40 og 50 komme længst ned i køen ved ansættelser, universitetsstudiepladserne, avisredaktionerne, firmabestyrelser etc. og så lade de resterende: kvinder, homosexuelle, invalidiserede, indvandrere og de over 55 prioriteres højere i fem år, så vi får rettet lidt op på al ulighed i samfundet. Dette er en opfordring både til den offentlige sektor og erhvervslivet.
Men selvfølgelig vil det svenske samfund som helhed blive mere ligestillet med de islamiske samfund, hvorfra der kommer så mange analfabeter.
De bedst egnede bagerst i køen?
Den franske revolutions slagord var ”Frihed, lighed og broderskab”. Politikere elsker sådanne slagord, som mængden sluger råt uden nærmere tankevirksomhed, og som de kan råbe med på i scanderet takt.
Skal man have lighed, så har man ingen frihed!
I lighedens navn bestemte man i moderne tid, at man i annoncer skulle søge personer af begge køn. ”m/k” hed det, men m står foran k. Altså er de ikke lige! Det bliver de heller ikke, om vi skriver ”k/m”. Personnumre kan jo heller aldrig blive lige. Rækken begynder med et ulige tal. Dem har man så tildelt mændene, og de lige tal gælder kvinderne. Er der nogen, der er fornærmede? Så kan de skændes om det, så galt de vil. De bliver aldrig lige.
Lighedssnakken er noget fordømt sludder, som vi alle sammen i virkeligheden godt ved. Også de selvglade humanister og politikerne. De anser næppe sig selv som lige med hvem som helst.
Jamen, sådan skal det ikke forstås, siger man så: det gælder lige muligheder i verden.
Sludder. Ligegyldigt hvor mange millioner man vil smide ud på at få folk klemt ned i samme form, så vil vi aldrig få lige muligheder, da vi er født forskellige.
Eller skal vi klones?
I Sverige har de fået ”kønslighed” på hjernen. Det er naturligvis dejligt, hvis der er nogenlunde lige
antal mænd og kvinder i politik og i firmabestyrelser etc., men det vigtigste må vel stadigvæk være, hvem der er mest egnet. Det er jo lige vanvittigt om man vælger en dum mand i stedet for en klog kvinde eller en uduelig kvinde frem for en dygtig mand.
Frilanceskribent Zoran Alagic og indvandrerdebattør Kurdo Baksi foreslår (for spøgs ?) i Sydsvenskan (9.1.07 ?), at man i fem år skal lade alle hvide, høje, heterosexuelle, blonde og blåøjede mænd mellem 40 og 50 komme længst ned i køen ved ansættelser, universitetsstudiepladserne, avisredaktionerne, firmabestyrelser etc. og så lade de resterende: kvinder, homosexuelle, invalidiserede, indvandrere og de over 55 prioriteres højere i fem år, så vi får rettet lidt op på al ulighed i samfundet. Dette er en opfordring både til den offentlige sektor og erhvervslivet.
Men selvfølgelig vil det svenske samfund som helhed blive mere ligestillet med de islamiske samfund, hvorfra der kommer så mange analfabeter.
Skal man have lighed, så har man ingen frihed!
I lighedens navn bestemte man i moderne tid, at man i annoncer skulle søge personer af begge køn. ”m/k” hed det, men m står foran k. Altså er de ikke lige! Det bliver de heller ikke, om vi skriver ”k/m”. Personnumre kan jo heller aldrig blive lige. Rækken begynder med et ulige tal. Dem har man så tildelt mændene, og de lige tal gælder kvinderne. Er der nogen, der er fornærmede? Så kan de skændes om det, så galt de vil. De bliver aldrig lige.
Lighedssnakken er noget fordømt sludder, som vi alle sammen i virkeligheden godt ved. Også de selvglade humanister og politikerne. De anser næppe sig selv som lige med hvem som helst.
Jamen, sådan skal det ikke forstås, siger man så: det gælder lige muligheder i verden.
Sludder. Ligegyldigt hvor mange millioner man vil smide ud på at få folk klemt ned i samme form, så vil vi aldrig få lige muligheder, da vi er født forskellige.
Eller skal vi klones?
I Sverige har de fået ”kønslighed” på hjernen. Det er naturligvis dejligt, hvis der er nogenlunde lige
antal mænd og kvinder i politik og i firmabestyrelser etc., men det vigtigste må vel stadigvæk være, hvem der er mest egnet. Det er jo lige vanvittigt om man vælger en dum mand i stedet for en klog kvinde eller en uduelig kvinde frem for en dygtig mand.
Frilanceskribent Zoran Alagic og indvandrerdebattør Kurdo Baksi foreslår (for spøgs ?) i Sydsvenskan (9.1.07 ?), at man i fem år skal lade alle hvide, høje, heterosexuelle, blonde og blåøjede mænd mellem 40 og 50 komme længst ned i køen ved ansættelser, universitetsstudiepladserne, avisredaktionerne, firmabestyrelser etc. og så lade de resterende: kvinder, homosexuelle, invalidiserede, indvandrere og de over 55 prioriteres højere i fem år, så vi får rettet lidt op på al ulighed i samfundet. Dette er en opfordring både til den offentlige sektor og erhvervslivet.
Men selvfølgelig vil det svenske samfund som helhed blive mere ligestillet med de islamiske samfund, hvorfra der kommer så mange analfabeter.
januar 10, 2007
Dødstrusler
Det italienske parlamentsmedlem Daniela Santanché fik mandag aften (8/1) dødstrusler fra London. Brevets to sider, en på arabisk og en på engelsk, var suppleret med fotos af Theo van Gogh og Hirsi Ali.
Over og under billederne var der skrevet i hånden på arabisk: ”Dette er timen for min befrielse” og nedenunder: ”Nu er din time kommen”.
Under billederne var der et tredje af en fuldkommen tilsløret kvinde, som mindede om omslagsbilledet på Santanchés bog ”Den bandlyste kvinde. Fra omskærelse til befrielse”. Brevets engelske tekst var fra BBC den 23. oktober: Santanché ”har sagt, at sløret ikke er et krav i Koranen”, og at ”hun er blevet kaldt vantro af en imam.”
I virkeligheden har Santanché allerede levet under beskyttelse siden 20. oktober som følge af udsendelsen ”Modstrøms”, hvor hun af imamen Ali Abu Shwaima blev skældt ud for at være ”en vantro”, som ”spreder had”. Imamen er en af grundlæggerne af Foreningen af islamiske samfund og organisationer i Italien.
Efter hans mening er Santanché ”ignorant”, når hun hævder, ”at sløret ikke er et religiøst symbol og ikke er foreskrevet i Koranen.” For Abu Shwaima, som drømmer om at islamisere Italien i løbet af ti år og som lever polygamt, ”er sløret en lov fra Allah. Det er Allah, som siger det, mennesker kan ikke nægte det.”
Så Santanché risikerer livet for at hævde, at sløret ikke er et islamisk krav og forsvarer kvinders rettigheder til ikke at bære det. En rettighed, som 85% af de muslimske kvinder i Italien tilslutter sig ifølge en undersøgelse offentliggjort under hendes rubrik i ”Il Giornale”.
Den arabiske tekst i brevet til Santanché angriber naturligvis, at muslimske kvinder i Vesten lægger sløret og tager arbejde på alle områder. Hvad er resultatet? de styrter ned på den laveste trin af udsvævelser og prostitution.
Den moderne kvinde er et værktøj og en leg i hænderne på perverterede og onde mænd. Oh, unge muslinske kvinde, islam er oprettet som en barriere for at beskytte dig med liderlighed. Din Hijab er din skønhed og skal beskytte din ære.” - ”Adskillelsen mellem mænd og kvinder er en moralsk nødvendighed. Sammenblanding er kilden til alt ondt og anledning til al elendighed.
Oh, unge muslimske kvinder, vær som Allah og hans profet har ønsket det, ikke som forførerne og de degenererede ønsker det.
Også en italiener af ægyptisk oprindelse, Mohamed Ahmed, sætter livet på spil. Han er leder for en privat TV i Padova, som anmelder islamisk extremisme og terrorisme. Forleden nat satte de ild på hans bil uden for hans hus. Han er blevet truet flere gange, men giver ikke op. ”Det er min pligt at fortsætte for Italiens vel”.
Kilde: Corriere della sera, Milano 10.1.07
Over og under billederne var der skrevet i hånden på arabisk: ”Dette er timen for min befrielse” og nedenunder: ”Nu er din time kommen”.
Under billederne var der et tredje af en fuldkommen tilsløret kvinde, som mindede om omslagsbilledet på Santanchés bog ”Den bandlyste kvinde. Fra omskærelse til befrielse”. Brevets engelske tekst var fra BBC den 23. oktober: Santanché ”har sagt, at sløret ikke er et krav i Koranen”, og at ”hun er blevet kaldt vantro af en imam.”
I virkeligheden har Santanché allerede levet under beskyttelse siden 20. oktober som følge af udsendelsen ”Modstrøms”, hvor hun af imamen Ali Abu Shwaima blev skældt ud for at være ”en vantro”, som ”spreder had”. Imamen er en af grundlæggerne af Foreningen af islamiske samfund og organisationer i Italien.
Efter hans mening er Santanché ”ignorant”, når hun hævder, ”at sløret ikke er et religiøst symbol og ikke er foreskrevet i Koranen.” For Abu Shwaima, som drømmer om at islamisere Italien i løbet af ti år og som lever polygamt, ”er sløret en lov fra Allah. Det er Allah, som siger det, mennesker kan ikke nægte det.”
Så Santanché risikerer livet for at hævde, at sløret ikke er et islamisk krav og forsvarer kvinders rettigheder til ikke at bære det. En rettighed, som 85% af de muslimske kvinder i Italien tilslutter sig ifølge en undersøgelse offentliggjort under hendes rubrik i ”Il Giornale”.
Den arabiske tekst i brevet til Santanché angriber naturligvis, at muslimske kvinder i Vesten lægger sløret og tager arbejde på alle områder. Hvad er resultatet? de styrter ned på den laveste trin af udsvævelser og prostitution.
Den moderne kvinde er et værktøj og en leg i hænderne på perverterede og onde mænd. Oh, unge muslinske kvinde, islam er oprettet som en barriere for at beskytte dig med liderlighed. Din Hijab er din skønhed og skal beskytte din ære.” - ”Adskillelsen mellem mænd og kvinder er en moralsk nødvendighed. Sammenblanding er kilden til alt ondt og anledning til al elendighed.
Oh, unge muslimske kvinder, vær som Allah og hans profet har ønsket det, ikke som forførerne og de degenererede ønsker det.
Også en italiener af ægyptisk oprindelse, Mohamed Ahmed, sætter livet på spil. Han er leder for en privat TV i Padova, som anmelder islamisk extremisme og terrorisme. Forleden nat satte de ild på hans bil uden for hans hus. Han er blevet truet flere gange, men giver ikke op. ”Det er min pligt at fortsætte for Italiens vel”.
Kilde: Corriere della sera, Milano 10.1.07
januar 09, 2007
"Fy, fy, fy - skamme, skamme, skamme..."
En historie fra Nordland.
På Castorskolen i Bjurholm i Västerbotten læste en klasse i efteråret om nazismen. Og så skete det igen i Sverige: to drenge gjorde hitlerhilsen og sagde Heil Hitler.
Er det ikke frygteligt? Er det ikke gruopvækkende?
Og tænk skolepersonalet havde endda sagt, at sådan noget måtte man ikke. ”Fy, fy, fy, skamme, skamme, skamme - hvad må man såååå?”
Og så gjorde de det alligevel!!!
”Der er ingen formildende omstændigheder”, tordnede rektor Lars Vestman og anmeldte dem til politiet. Der står i skolereglementet, at man ikke tåler nogen krænkelser. Enhver kriminel handling anmeldes om den skyldige er over 12 år.
Der er indledt forundersøgelse og holdt forhør med drengene, og det styrkede mistankerne, siger kammeranklager Stina Westman.
Om episoden fører til retssag, ved hun ikke. Det er et ringe lovbrud.
Castorskolen har tidligere haft problemer med nazipropaganda på skolen, men ikke nu mere hverken på skolen eller i kommunen. Men det er vigtig at anmelde, siger rektor.
Drengenes skolekammerater kendte ikke til det skete, men fordømte det, da de hørte om det.
Lars Vestman synes, det er vigtigt, at skolen anmelder kriminalitet. Man skal ikke stikke noget under stolen. Vi arbejder meget for at modvirke krænkninger og mobbning, og man skal være klar og tydelig over for eleverne.
De skal vide, hvad der gælder på Castorskolen!
Castoreum - bævergejl - brugtes i gammel tid som krampestillende medicin - mod latterkrampe?
På Castorskolen i Bjurholm i Västerbotten læste en klasse i efteråret om nazismen. Og så skete det igen i Sverige: to drenge gjorde hitlerhilsen og sagde Heil Hitler.
Er det ikke frygteligt? Er det ikke gruopvækkende?
Og tænk skolepersonalet havde endda sagt, at sådan noget måtte man ikke. ”Fy, fy, fy, skamme, skamme, skamme - hvad må man såååå?”
Og så gjorde de det alligevel!!!
”Der er ingen formildende omstændigheder”, tordnede rektor Lars Vestman og anmeldte dem til politiet. Der står i skolereglementet, at man ikke tåler nogen krænkelser. Enhver kriminel handling anmeldes om den skyldige er over 12 år.
Der er indledt forundersøgelse og holdt forhør med drengene, og det styrkede mistankerne, siger kammeranklager Stina Westman.
Om episoden fører til retssag, ved hun ikke. Det er et ringe lovbrud.
Castorskolen har tidligere haft problemer med nazipropaganda på skolen, men ikke nu mere hverken på skolen eller i kommunen. Men det er vigtig at anmelde, siger rektor.
Drengenes skolekammerater kendte ikke til det skete, men fordømte det, da de hørte om det.
Lars Vestman synes, det er vigtigt, at skolen anmelder kriminalitet. Man skal ikke stikke noget under stolen. Vi arbejder meget for at modvirke krænkninger og mobbning, og man skal være klar og tydelig over for eleverne.
De skal vide, hvad der gælder på Castorskolen!
Castoreum - bævergejl - brugtes i gammel tid som krampestillende medicin - mod latterkrampe?
Er verden fuldkommen af lave?
Er verden fuldkommen af lave?
Nogle 68´ere indførte nye normer for samliv med kollektiv sex. Mentalhygiejnen og dens underafdeling, BRIS, søgte at nedgøre kernefamilien. Den svenske politiker Gudrun Schyman, der var leder af kommunistpartiet, tordnede et ”Død over Familien”, og fra det svenske socialdemokratiets ungdom kom et forslag om at indføre polygami. Kunstig befrugtning er ikke længere kun for barnløse ægtepar, men også for homosexuelle.
Nu ser jeg, at man i Canada har indført noget nyt: En domstol i Ontario besluttede at ”udfylde et hul i lovgivningen” og lade tre voksne: 2 lesbiske kvinder og en mand være forældre til samme barn.
Det lyder vanvittigt. Skilsmissestatistik viser tydeligt nok, at samliv i et ægteskab ikke er så let, som man måske tror, når man gifter sig, men det bliver næppe lettere - hverken for de voksne eller barnet - hvis tre voksne skal opdrage barnet og bestemme.
Kilde: Världen idag 8.1.07
Nogle 68´ere indførte nye normer for samliv med kollektiv sex. Mentalhygiejnen og dens underafdeling, BRIS, søgte at nedgøre kernefamilien. Den svenske politiker Gudrun Schyman, der var leder af kommunistpartiet, tordnede et ”Død over Familien”, og fra det svenske socialdemokratiets ungdom kom et forslag om at indføre polygami. Kunstig befrugtning er ikke længere kun for barnløse ægtepar, men også for homosexuelle.
Nu ser jeg, at man i Canada har indført noget nyt: En domstol i Ontario besluttede at ”udfylde et hul i lovgivningen” og lade tre voksne: 2 lesbiske kvinder og en mand være forældre til samme barn.
Det lyder vanvittigt. Skilsmissestatistik viser tydeligt nok, at samliv i et ægteskab ikke er så let, som man måske tror, når man gifter sig, men det bliver næppe lettere - hverken for de voksne eller barnet - hvis tre voksne skal opdrage barnet og bestemme.
Kilde: Världen idag 8.1.07
Christiania
Nu vil staten bygge huse på Christiania, den gamle Bådsmandsgade kaserne.
Jeg håber, at man tager hensyn til det naturmæssige smukke område og ikke bare klasker moderne cementhuse op uden charme.
Desværre har Christianitterne ødelagt en del af de historiske bygninger, bl.a. krudthuset fra Chr. 5´s tid. København har ikke for mange bygninger, der går så langt tilbage, så det bør absolut restaureres.
Jeg håber, at man tager hensyn til det naturmæssige smukke område og ikke bare klasker moderne cementhuse op uden charme.
Desværre har Christianitterne ødelagt en del af de historiske bygninger, bl.a. krudthuset fra Chr. 5´s tid. København har ikke for mange bygninger, der går så langt tilbage, så det bør absolut restaureres.
januar 07, 2007
Blåøjet
Ved demonstrationsopbakningen på Hillerød Torv for præsterne og imamen - den tidligere narkohandler Wahid Pedersen - talte jeg med mange mennesker og tog imod alle flyveblade, man rakte mig, revl og krat for at se, om jeg kunne få nogle nye input. Man bør jo læse alle synspunkter!
Præsternes flyveblad har pressen omtalt, bortset måske fra den røde streg nederst på bladet, som vel var et symbol på den politiske linje?
Der var kommet en ekstra præst til: Birgitte Grøn, ansat i Hillerød skoletjeneste som religionspædagogisk leder, tlf. 26715373, e-mail: bg@km.dk. Hun skal åbenbart retlede børnene i religion og demokrati.
Selvom man ikke skal generalisere, så stak det i øjnene, at folk på torvet bestod af fire grupper: politiske medløbere - godtroende troende - nysgerrige og - modstandere.
En ældre kone løb omkring med en tryksag med en iøjenfaldende overskrift: Stor tak til præsterne.
Man kunne jo også takke tegnerne for muhammedbillederne i JyllandsPosten, fordi de åbnede folks øjne mere end noget andet, så islam kom til at stå i klarere lys.
Flyvebladet med den ”store tak til præsterne” afslørede da også, hvor umodne danskere endnu kan være. Bare på grund af de fem ord var der mange, der tog imod skriftet med åbne arme.
Siden opdagede de, at det var guden Allahs budskab. ”Danskerne må indse, at vi har ret til jeres land. Koranen Sura 33.27 siger: ”Og Allah gav jer deres (de vantros) land, som endnu ikke er betrådt. Allah har magt over alle ting”.
Som muslim skal man ikke følge danske love, da de er lavet af kuffar, d.v.s. mennesker af lavere kategori.
På samme naive måde tager danskere imod præsternes og massemediernes udlægninger! Uden eget ræsonnement. Uden egne forsøg på at sætte sig ind i baggrunden og sagen som helhed. Ligeså blåøjet som de arabiske landes mange analfabeter under imamvældet.
Præsternes flyveblad har pressen omtalt, bortset måske fra den røde streg nederst på bladet, som vel var et symbol på den politiske linje?
Der var kommet en ekstra præst til: Birgitte Grøn, ansat i Hillerød skoletjeneste som religionspædagogisk leder, tlf. 26715373, e-mail: bg@km.dk. Hun skal åbenbart retlede børnene i religion og demokrati.
Selvom man ikke skal generalisere, så stak det i øjnene, at folk på torvet bestod af fire grupper: politiske medløbere - godtroende troende - nysgerrige og - modstandere.
En ældre kone løb omkring med en tryksag med en iøjenfaldende overskrift: Stor tak til præsterne.
Man kunne jo også takke tegnerne for muhammedbillederne i JyllandsPosten, fordi de åbnede folks øjne mere end noget andet, så islam kom til at stå i klarere lys.
Flyvebladet med den ”store tak til præsterne” afslørede da også, hvor umodne danskere endnu kan være. Bare på grund af de fem ord var der mange, der tog imod skriftet med åbne arme.
Siden opdagede de, at det var guden Allahs budskab. ”Danskerne må indse, at vi har ret til jeres land. Koranen Sura 33.27 siger: ”Og Allah gav jer deres (de vantros) land, som endnu ikke er betrådt. Allah har magt over alle ting”.
Som muslim skal man ikke følge danske love, da de er lavet af kuffar, d.v.s. mennesker af lavere kategori.
På samme naive måde tager danskere imod præsternes og massemediernes udlægninger! Uden eget ræsonnement. Uden egne forsøg på at sætte sig ind i baggrunden og sagen som helhed. Ligeså blåøjet som de arabiske landes mange analfabeter under imamvældet.
Får Olav Hergel også EU-journalistpris?
Cavlingprisen - vor fornemmeste journalistpris gik til Olav Hergel og fotograf Miriam Dalsgaard ved Politiken, men der hersker delte meninger i pressen, om det var et rigtigt valg. Der ymtes om, at det mere gjaldt politisk korrekthed.
Olav Hergel skrev om de irakiske asylansøgeres børn, et emne så følelsesladet, at enhver skribent kan lade sig rive med. Det politisk-korrekte emne indgik i det såkaldte ”præsteinitiativ”.
Lad det være sagt: jeg kender ikke Hergels journalistik, men jeg blev ganske overrasket over hans udtalelser ved et journalistmøde i december i Trykkefrihedsselskabet. Han brugte tomme floskler, som jeg ikke havde tiltroet ham. De danskere, der er imod indvandring af ideologiske eller økonomiske grunde, blev betegnet som ”islamofober” fyldt med ”fordomme”. Udtrykkene ligger langt fra det, man forventer sig af en dygtig journalist, værdig til en pris.
Der er god grund til at nære bekymringer over islams fremfærd, og det har ikke det bitterste med ”fordomme” at gøre. Tvært imod. Hvad vidste danskere om islam før de stod i landet og begyndte at råbe op og stille krav? I bedste fald havde danskerne måske som skolebørn set Øhlenschlægers ”Aladdin” på skolescenen? Eller - de yngre generationer - Disneys fortolkning af samme emne i TV?...
Men nu kan Hergel måske se frem til en ny pris?
Da vi tilsluttede os EU, tilsluttede vi os også deres beslutninger, først og fremmest deres plan om sammensmeltningen mellem Europa og de islamiske lande. Man kunde naturligvis forudse, at ikke alle europæere var med på den plan. Så i 1995 gjorde EU rede for, hvordan EU ville bekæmpe oppositionen: man skulle - ligesom i diktaturlande - bearbejde børnene, d.v.s. sætte ind i undervisningen fra barneskole til højere uddannelse og forskning. Man skulle kikke nøjere på alle emner i staten som retssystem, politi, reklame etc.
Om journalistik står der (Slutrapporten från EU´s rådgivande Kommission till bekæmpelse af ”racisme” och ”fremmedhad”, Bruxelles den 23 maj 1995, 6906/1/96): ”Man opfordrer til en udarbejdelse af et opførselskodex for etisk journalistik som et instrument til frivillig selvregulering (=selvcensur). Ved udarbejdelsen af sådanne retningslinjer skal man overveje visse effektive sanktionsmekanismer, som man skal søge støtte for inden for faget.” (side 32).
Man anbefaler, at en europeisk pris gives for tolerance og forståelse udover den allerede existerende journalistpris mod racisme (indstiftet af EU-komissionen og Europarådet i samarbejde med Det Internationale Journalistforbund)” (Side 33)
Olav Hergel skrev om de irakiske asylansøgeres børn, et emne så følelsesladet, at enhver skribent kan lade sig rive med. Det politisk-korrekte emne indgik i det såkaldte ”præsteinitiativ”.
Lad det være sagt: jeg kender ikke Hergels journalistik, men jeg blev ganske overrasket over hans udtalelser ved et journalistmøde i december i Trykkefrihedsselskabet. Han brugte tomme floskler, som jeg ikke havde tiltroet ham. De danskere, der er imod indvandring af ideologiske eller økonomiske grunde, blev betegnet som ”islamofober” fyldt med ”fordomme”. Udtrykkene ligger langt fra det, man forventer sig af en dygtig journalist, værdig til en pris.
Der er god grund til at nære bekymringer over islams fremfærd, og det har ikke det bitterste med ”fordomme” at gøre. Tvært imod. Hvad vidste danskere om islam før de stod i landet og begyndte at råbe op og stille krav? I bedste fald havde danskerne måske som skolebørn set Øhlenschlægers ”Aladdin” på skolescenen? Eller - de yngre generationer - Disneys fortolkning af samme emne i TV?...
Men nu kan Hergel måske se frem til en ny pris?
Da vi tilsluttede os EU, tilsluttede vi os også deres beslutninger, først og fremmest deres plan om sammensmeltningen mellem Europa og de islamiske lande. Man kunde naturligvis forudse, at ikke alle europæere var med på den plan. Så i 1995 gjorde EU rede for, hvordan EU ville bekæmpe oppositionen: man skulle - ligesom i diktaturlande - bearbejde børnene, d.v.s. sætte ind i undervisningen fra barneskole til højere uddannelse og forskning. Man skulle kikke nøjere på alle emner i staten som retssystem, politi, reklame etc.
Om journalistik står der (Slutrapporten från EU´s rådgivande Kommission till bekæmpelse af ”racisme” och ”fremmedhad”, Bruxelles den 23 maj 1995, 6906/1/96): ”Man opfordrer til en udarbejdelse af et opførselskodex for etisk journalistik som et instrument til frivillig selvregulering (=selvcensur). Ved udarbejdelsen af sådanne retningslinjer skal man overveje visse effektive sanktionsmekanismer, som man skal søge støtte for inden for faget.” (side 32).
Man anbefaler, at en europeisk pris gives for tolerance og forståelse udover den allerede existerende journalistpris mod racisme (indstiftet af EU-komissionen og Europarådet i samarbejde med Det Internationale Journalistforbund)” (Side 33)
se Hodgas blog
Se min kommentar på Hodjas blog "Patetisk fremmöde til stötte for prästeinitiativets hykleri" den 6. januar som kommentar nr. 2.
Hodja skrev sit indläg samme dag og kunde derfor ikke vide, hvormange der var, eller om det bare gjaldt kirken...
Tallene varierer voldsomt i aviserne!
Hodja skrev sit indläg samme dag og kunde derfor ikke vide, hvormange der var, eller om det bare gjaldt kirken...
Tallene varierer voldsomt i aviserne!
januar 06, 2007
Historien om de apatiske børn (fra 2005)
I månedsvis hørte svenskerne om, hvordan asylsøgende indvandreres børn lå apatisk hen, psykisk påvirket af deres familiers ulykkelige situation. De spiste ikke, legede ikke, snakkede ikke. De bare lå! Nogle måtte mades. Nogle slæbtes rundt i kørestole.
Langt over halvdelen af de 424 asylsøgende med ”apatiske” børn kom fra det tidligere Sovjet og Jugoslavien.
Det var så at sige kun i Sverige, indvandrerbørn blev ramt af den mystiske sygdom. Et problem for psykiatrisk expertise!
Nogle ymtede om, at det hele var et stort fupnummer: at børnene på forældrenes foranledning - med trusler om klø eller med bedøvende medikamenter - spillede komedie, for at forældrene kunde opnå opholdstilladelse i Sverige. Ja, selv lederen af statens integrationsvæsen, Barbro Holmberg, antydede forsigtigt sin mistanke.
Om dagen var børnene under tilsyn af plejepersonale eller lignende, men om natten måtte deres forældre selvholde opsyn.
En politimand i Nordland, som stod for hjemtransport af udviste, var så uforsigtig at udtale sig til en journalist efteråret 2005: han havde observeret, at børnene forandredes, når de kom op i flyet. De kunne gå uden kørestol og spiste med god appetit. I stedet for at undersøge politimandens beretning, anmeldte journalisten ham for ”diskrimination”.
Andres iagttagelser stemte overens med politiets, men dette blev fortiet. Dels er den almindelige ”Svensson” utrolig autoritetestro og naiv og synger immerværk den samme indoktrinerede jammervise om, at Sverige må hjælpe. Dels er der jo mange penge i forholdene: læger, psykiatere, psykologer, advokater og tolke har deres gode udkomme af de gentagne asylangøgninger.
Svenska Dagbladet afslørede endelig hele svindlen:
En rejseburaukæde i det tidligere Sovjet med filialer i de islamiske Kaukasusrepublikker havde specialiseret sig i rejser for asylsøgende til Sverige. ”Vil du blive statsborger i Sverige?” hed det. Burauet havde skaffet 700 personer asyl i Sverige. Priserne lå mellem 3.000 og 15.000 dollar, hvilket vil sige, at burauet som minimum havde haft en indkomst på over 20 millioner svenske kroner.
Rejseburauet forklarede kunderne:
Man skulle ikke tage sine papirer med til Sverige, for så risikerede man at blive hjemsendt.
Men man kunne finde tilforladelig hjælp hos præster og Svenska Kyrkan.
Og man navngav endog en række advokater og russiske kontakter.
Man informerede også om, hvordan forældrene kunne opnå asyl ved at gøre børnene apatiske, bedøve dem med forskellige medikamenter. De måtte blot passe på, at det ikke blev opdaget.
Sommeren 2005 foretog det russiske politi så en razzia. Rejseburauet gik under jorden.
Det svenske Säpo, der modsvarer det danske PET, er informeret om sagen.
Kilde: Svenska Dagbladet, Expressen m.m.
Langt over halvdelen af de 424 asylsøgende med ”apatiske” børn kom fra det tidligere Sovjet og Jugoslavien.
Det var så at sige kun i Sverige, indvandrerbørn blev ramt af den mystiske sygdom. Et problem for psykiatrisk expertise!
Nogle ymtede om, at det hele var et stort fupnummer: at børnene på forældrenes foranledning - med trusler om klø eller med bedøvende medikamenter - spillede komedie, for at forældrene kunde opnå opholdstilladelse i Sverige. Ja, selv lederen af statens integrationsvæsen, Barbro Holmberg, antydede forsigtigt sin mistanke.
Om dagen var børnene under tilsyn af plejepersonale eller lignende, men om natten måtte deres forældre selvholde opsyn.
En politimand i Nordland, som stod for hjemtransport af udviste, var så uforsigtig at udtale sig til en journalist efteråret 2005: han havde observeret, at børnene forandredes, når de kom op i flyet. De kunne gå uden kørestol og spiste med god appetit. I stedet for at undersøge politimandens beretning, anmeldte journalisten ham for ”diskrimination”.
Andres iagttagelser stemte overens med politiets, men dette blev fortiet. Dels er den almindelige ”Svensson” utrolig autoritetestro og naiv og synger immerværk den samme indoktrinerede jammervise om, at Sverige må hjælpe. Dels er der jo mange penge i forholdene: læger, psykiatere, psykologer, advokater og tolke har deres gode udkomme af de gentagne asylangøgninger.
Svenska Dagbladet afslørede endelig hele svindlen:
En rejseburaukæde i det tidligere Sovjet med filialer i de islamiske Kaukasusrepublikker havde specialiseret sig i rejser for asylsøgende til Sverige. ”Vil du blive statsborger i Sverige?” hed det. Burauet havde skaffet 700 personer asyl i Sverige. Priserne lå mellem 3.000 og 15.000 dollar, hvilket vil sige, at burauet som minimum havde haft en indkomst på over 20 millioner svenske kroner.
Rejseburauet forklarede kunderne:
Man skulle ikke tage sine papirer med til Sverige, for så risikerede man at blive hjemsendt.
Men man kunne finde tilforladelig hjælp hos præster og Svenska Kyrkan.
Og man navngav endog en række advokater og russiske kontakter.
Man informerede også om, hvordan forældrene kunne opnå asyl ved at gøre børnene apatiske, bedøve dem med forskellige medikamenter. De måtte blot passe på, at det ikke blev opdaget.
Sommeren 2005 foretog det russiske politi så en razzia. Rejseburauet gik under jorden.
Det svenske Säpo, der modsvarer det danske PET, er informeret om sagen.
Kilde: Svenska Dagbladet, Expressen m.m.
januar 05, 2007
Mentalhygeijnen gjorde stor skade i Danmark
Her kommer en artikel om Mentalhygiejnen. Den har gjort megen skade i Danmark,
og det glæder mig, at se at der er nogen, der har gravet en bunke oplysninger frem
om den.
Mentalhygiejnebevægelsen [1]
begyndte med stiftelsen af USAs Nationale Kommitté for Mental
Hygiejne i 1909. "Giv os de unge, og vi vil skabe et nyt
menneskesind og en ny Jord på ét slægtled". Rockefeller Foundation
har hele tiden støttet bevægelsen.
I 1945 -47 stiftedes Verdenssammenslutningen for Mentalhygiejne
(WFMH). Den skulle fremme det højest mulige stade af mentalt velvære
blandt alle folkeslag.
Stifteren Chisholm sagde: "Den eneste psykologiske kraft, som kan
frembringe disse perversioner (dvs. fordomme, isolation, evnen til
følelser, ukritisk antagelse af urimelige ting) er moralitet,
forestilling om ret og vrangt. I mange generationer har vi bøjet
nakken for syndsbevidstheden. Vi har slugt de giftige visheder, som
vore forældre, søndags- og dagskolelærere har fodret os med. Men det
er først på det seneste at man har fundet ud af, at sådant
fremkalder neuroser og manglende følelsesmæssig modenhed til at være
borger i et demokrati.
Vi må tilsidesætte vore forældres fejlagtige gamle adfærdsmønstre og
opdrage børnene offentligt. Hvis det ikke kan gøres med det gode, så
må det ske voldeligt!"
WFMHs stiftere havde med Rockefeller Foundation været tæt knyttet
til den Globale Racehygiejniske Sammensslutning - som støttede
Hitlers udryddelse af sindssyge.
Eggert Petersens Mentalhygiejnisk Forskningsinstitut og
Mentalhygiejnisk Landsforening [2] fik i 60´erne og 70´erne et
katastrofalt tag i danske psykoterapeuter. Heldigvis dog ikke uden
meget energisk modspil fra en lille flok. Gertrud Galster har kæmpet
bravt imod mentalhygiejnebevægelsen - og i "Danskeren" juni 2003
beskrevet forfærdende følger af denne bevægelse i det danske
samfund.
Bevægelsen brugte/bruger tavistock-hjernevask [3]. Alle
tavistock-teknikker har et eneste mål: At nedbryde den enkeltes
sjælelige styrke og gøre ham hjælpeløs mod den Nye Verdensordens,
globalismens, diktatorer.
Enhver teknik, som egner sig til at nedbryde familieenheden og
familie-indprentede ledetanker om religion, ære, fædrelandskærlighed
og sexuel adfærd bruges af tavistock-videnskabsfolkene som våben
til at kontrollere masserne, til at gøre dem til plastisk og ukritisk
modellervoks, i globalisternes hænder. Tavistocks stifter, Rees, blev
første præsident for WFMH! Han opfordrede til konstant propaganda-
pres på universiteter, skoler, kirker, lægevidenskab og medicinstuderende,
tjenestemænd og fagforeningsledere: "Vi har gjort et nyttigt angreb
på en række professioner. De 2 letteste af dem er naturligvis
lærerprofessionen og kirken. De 2 sværeste er retsvidenskab og
medicin. Hvis vi skal infiltrere andre menneskers erhverv og sociale
tiltag tror jeg, at vi må infiltrere de demokrati-fjendtlige og
organisere en slags 5. kolonneaktivitet". Massehjernevaskteknikker
udvikledes og blev først brugt af amerikanerne på krigsfanger i
Korea. Tavistock Instituttet beskæftiger sig med kulturvidenskab,
økonomi, organisationsadfærd, politisk videnskab, psykoanalyse,
psykologi og psykiatri. Dens profets, Sigmund Freuds, retningslinier
for at kontrollere mennesker gjorde instituttet til verdens centrum
for organisationsstiftelsesideologi og -rådgivning. Hovedkvarteret
er i London - med virksomhed fra Sussex Universitet til USAs
Stanford Research Institute med 3300 ansatte samt Strategic and
International Studies,Georgetown , USA, hvor der desuden er utallige
undergrupper.
Ingen i USA får angiveligt en fremtrædende stilling på
noget område uden at have været igennem en tavistock-hjernevask.
Bl.a.Rockefellers Trilateral Commission samt Romklubben sender
instrukser til Tavistock. CIA og dens forgænger har altid arbejdet
efter de retningslinier, som Tavistock Institute har lavet.
Velfærdsideologien [4]
I tiden 1950-1968 fordobledes danskernes velstand. Da ideologi bider
dårligt på rige folk, blev de forenede kulturradikale, 68´er og
mentalhygiejniske ideologer bange for at miste magten over os. De
indførte derfor den svenske velfærdsmodel, dvs. overførte velstanden
fra borgernes lommer via kolossale skatter til statskassen.
Til gengæld gav man os tryghed fra vugge til grav, skabte et morskabs-
og lykkesamfund med garanti for trivsel ved frådseri, pjat og
bagateller i stedet for åndsliv. Og med erstatning til dem, der ikke
fandt det så morsomt - mindst i form af gratis lykkepiller.
Livskvalitet blev en ret- ellers er "det jo samfundets skyld"! Dette
samfund kan man nu ikke mere tænke væk - og ideologerne har derved
sikret deres magt over os og vor sjæl for al fremtid!
Anders Bruun-Laursen
--------------------------------------------------------------------
[1] http://www.crossroad.to/Excerpts/chronologies/mind-control.htm
[2] http://www.toolan.com/hitler/phoenix.html.
[3] http://www.rense.com/general12/twaa.htm
[4]
http://nytdanmark.blogspot.com/2006/05/dansk-velfaerds-historie.html
og det glæder mig, at se at der er nogen, der har gravet en bunke oplysninger frem
om den.
Mentalhygiejnebevægelsen [1]
begyndte med stiftelsen af USAs Nationale Kommitté for Mental
Hygiejne i 1909. "Giv os de unge, og vi vil skabe et nyt
menneskesind og en ny Jord på ét slægtled". Rockefeller Foundation
har hele tiden støttet bevægelsen.
I 1945 -47 stiftedes Verdenssammenslutningen for Mentalhygiejne
(WFMH). Den skulle fremme det højest mulige stade af mentalt velvære
blandt alle folkeslag.
Stifteren Chisholm sagde: "Den eneste psykologiske kraft, som kan
frembringe disse perversioner (dvs. fordomme, isolation, evnen til
følelser, ukritisk antagelse af urimelige ting) er moralitet,
forestilling om ret og vrangt. I mange generationer har vi bøjet
nakken for syndsbevidstheden. Vi har slugt de giftige visheder, som
vore forældre, søndags- og dagskolelærere har fodret os med. Men det
er først på det seneste at man har fundet ud af, at sådant
fremkalder neuroser og manglende følelsesmæssig modenhed til at være
borger i et demokrati.
Vi må tilsidesætte vore forældres fejlagtige gamle adfærdsmønstre og
opdrage børnene offentligt. Hvis det ikke kan gøres med det gode, så
må det ske voldeligt!"
WFMHs stiftere havde med Rockefeller Foundation været tæt knyttet
til den Globale Racehygiejniske Sammensslutning - som støttede
Hitlers udryddelse af sindssyge.
Eggert Petersens Mentalhygiejnisk Forskningsinstitut og
Mentalhygiejnisk Landsforening [2] fik i 60´erne og 70´erne et
katastrofalt tag i danske psykoterapeuter. Heldigvis dog ikke uden
meget energisk modspil fra en lille flok. Gertrud Galster har kæmpet
bravt imod mentalhygiejnebevægelsen - og i "Danskeren" juni 2003
beskrevet forfærdende følger af denne bevægelse i det danske
samfund.
Bevægelsen brugte/bruger tavistock-hjernevask [3]. Alle
tavistock-teknikker har et eneste mål: At nedbryde den enkeltes
sjælelige styrke og gøre ham hjælpeløs mod den Nye Verdensordens,
globalismens, diktatorer.
Enhver teknik, som egner sig til at nedbryde familieenheden og
familie-indprentede ledetanker om religion, ære, fædrelandskærlighed
og sexuel adfærd bruges af tavistock-videnskabsfolkene som våben
til at kontrollere masserne, til at gøre dem til plastisk og ukritisk
modellervoks, i globalisternes hænder. Tavistocks stifter, Rees, blev
første præsident for WFMH! Han opfordrede til konstant propaganda-
pres på universiteter, skoler, kirker, lægevidenskab og medicinstuderende,
tjenestemænd og fagforeningsledere: "Vi har gjort et nyttigt angreb
på en række professioner. De 2 letteste af dem er naturligvis
lærerprofessionen og kirken. De 2 sværeste er retsvidenskab og
medicin. Hvis vi skal infiltrere andre menneskers erhverv og sociale
tiltag tror jeg, at vi må infiltrere de demokrati-fjendtlige og
organisere en slags 5. kolonneaktivitet". Massehjernevaskteknikker
udvikledes og blev først brugt af amerikanerne på krigsfanger i
Korea. Tavistock Instituttet beskæftiger sig med kulturvidenskab,
økonomi, organisationsadfærd, politisk videnskab, psykoanalyse,
psykologi og psykiatri. Dens profets, Sigmund Freuds, retningslinier
for at kontrollere mennesker gjorde instituttet til verdens centrum
for organisationsstiftelsesideologi og -rådgivning. Hovedkvarteret
er i London - med virksomhed fra Sussex Universitet til USAs
Stanford Research Institute med 3300 ansatte samt Strategic and
International Studies,Georgetown , USA, hvor der desuden er utallige
undergrupper.
Ingen i USA får angiveligt en fremtrædende stilling på
noget område uden at have været igennem en tavistock-hjernevask.
Bl.a.Rockefellers Trilateral Commission samt Romklubben sender
instrukser til Tavistock. CIA og dens forgænger har altid arbejdet
efter de retningslinier, som Tavistock Institute har lavet.
Velfærdsideologien [4]
I tiden 1950-1968 fordobledes danskernes velstand. Da ideologi bider
dårligt på rige folk, blev de forenede kulturradikale, 68´er og
mentalhygiejniske ideologer bange for at miste magten over os. De
indførte derfor den svenske velfærdsmodel, dvs. overførte velstanden
fra borgernes lommer via kolossale skatter til statskassen.
Til gengæld gav man os tryghed fra vugge til grav, skabte et morskabs-
og lykkesamfund med garanti for trivsel ved frådseri, pjat og
bagateller i stedet for åndsliv. Og med erstatning til dem, der ikke
fandt det så morsomt - mindst i form af gratis lykkepiller.
Livskvalitet blev en ret- ellers er "det jo samfundets skyld"! Dette
samfund kan man nu ikke mere tænke væk - og ideologerne har derved
sikret deres magt over os og vor sjæl for al fremtid!
Anders Bruun-Laursen
--------------------------------------------------------------------
[1] http://www.crossroad.to/Excerpts/chronologies/mind-control.htm
[2] http://www.toolan.com/hitler/phoenix.html.
[3] http://www.rense.com/general12/twaa.htm
[4]
http://nytdanmark.blogspot.com/2006/05/dansk-velfaerds-historie.html
januar 04, 2007
RUC bakker op om præsterne
RUC-studerende bakker nu op om ”præsteinitiativet”: De ville ifølge radioavisen torsdag kl. 12.00 komme til Hillerød på lørdag, men det afviste præsterne! Så tager RUC til Vor Frue Kirke i Kbh. i stedet for at bakke samme sag op!
Prästerne vil være på Hillerød Torv kl. 11 på lördag for at tale med folk, og så er der forbøn kl. 14.00
Vi skal åbenbart betingelsesløst og i strid med de lovligt fattede beslutninger tage imod de irakiske asylansøgere, deres fremtidige familiesammenføringer etc. og give amnesti. Med RUC´s opbakning er det klart for enhver, at det handler om politik og ikke om from næstekærlighed! Nu mangler vi blot, at også aktivisterne fra Christiania og Ungdomshuset og de hætteklædte autonome tilslutter sig demonstrationen eller på Torvet i Hillerød på lørdag eller foran Vor Frue Kirke i København...
Provst Gadegård
Man vil sikkert blive modtaget med åbne arme i Vor Frue, for alle ved jo, at domprovsten Anders Gadegaard er engageret på samme venstrefløj. Gadegaard var på barikaderne allerede for tyve år siden, da Sovjet satte alle sejl til i Danmark med magtfulde fremstød for ”fred” under den sovjetstyrede paraplyorganisationen ”Samarbejdskomiteen for Fred og Sikkerhed”:
Læger for Fred, Lærere for fred, Kvinder for Fred, Kristne for Fred. Der holdtes udstillinger, foredrag, teaterforestillinger, fredskonferencer og -møder. Der var fredsmarcher og fredscykleture, flyveblade, klistremærker og emblemer Der blev ringet med kirkeklokker og sunget slagsange. Der udarbejdedes skolemateriale til fredsundervisning på skolerne. Alle initiativer havde een fællesnævner: de var styret af kommunister og fulgt af skarer af brugbar-naive. De, der ønskede generel fred, både fra Sovjets og USAs side blev ikke godtaget i kredsen.
Midt i al denne ”hjertensgode” fredssnak holdt præsten Birte Andersen julegudstjeneste i Lundehuskirken på Østerbro i København 1983. Den blev transmitteret i TV. Hun var ikke ukendt i kirkekredse som en venstrevreden provokatør. Hendes juleprædiken var en dundertale imod kapitalismen og USA, hvilket understregedes af en gruppe demonstranter i kirken, der havde politiske slagord malet på ryggen.
Folketingsmedlem Erhard Jacobsen tog til orde mod Birte Andersens aktion imod julefreden i kirken, og der opstod avispolemik. Nogle præster bakkede op om hende, blandt dem Anders Gadegaard, dengang præst ved Sionskirken. Københavns røde biskop, Ole Bertelsen, fandt naturligvis ingen grund til at gøre indsigelser imod, at kirken blev forvandlet til en politisk slagmark.
Han gjorde jo selv sit til, at extrem-venstreorienterede theologer fik præstekald.
Anders Gadegaard holdt fast ved de kommuniststyrede fredsbevægelser som aktiv deltager og fortsatte sin politiske samaritanerkarriere i den anti-danske organisation ”Flygtninge under Jorden”.
Den 30. december 2001 var domprovsten fremme igen, nu med en prædiken, hvori han sammenlignede israelske soldaters operationer på Vestbredden og i Gaza med kong Herodes systematiske drab på drengebørnene i Betlehem.
Tidl. overrabiner Bent Melchior, daværende formand for Mosaisk Trossamfund Jacques Blum og flere andre anklagede påfølgende Anders Gadegaard for antisemitisme og henstillede, at han modererede sine ord. Ved et påfølgende forsoningsmøde 8.2.2002 foretog den danske folkekirke via sine biskopper en retræte over for det jødiske ´Mosaisk trossamfund´ og den københavnske biskop Anders Gadegaard beklagede mere eller mindre direkte sin prædiken den 30. december 2001.
Men snart fremturede han i nye angreb på jøderne omkring årsskiftet 2003-04., og i Kristeligt Dagblad bebrejdes han sin ringe historiske viden og manglende indsigt i den arabisk-israelske konflikt.
På Fandens Fødselsdag nu i december holdt biskop Erik Normann Svendsen og præsten Niels Nymann Eriksen forbøn (det tredje tiltag) for de irakiske asylansøgere i domkirken.
Og siden kom julen.
JyllandsPosten satte tingene lidt på plads i lederen 25.12.06.
Det bliver jo problematisk når “bønnen forvandles til proklamation af alt det, præsten går ind for”.
Men måske har visse præster allerede forbrødret sig så meget med islam, at de ser hen til at styre folket på samme måde som imamerne i de islamiske lande.
Prästerne vil være på Hillerød Torv kl. 11 på lördag for at tale med folk, og så er der forbøn kl. 14.00
Vi skal åbenbart betingelsesløst og i strid med de lovligt fattede beslutninger tage imod de irakiske asylansøgere, deres fremtidige familiesammenføringer etc. og give amnesti. Med RUC´s opbakning er det klart for enhver, at det handler om politik og ikke om from næstekærlighed! Nu mangler vi blot, at også aktivisterne fra Christiania og Ungdomshuset og de hætteklædte autonome tilslutter sig demonstrationen eller på Torvet i Hillerød på lørdag eller foran Vor Frue Kirke i København...
Provst Gadegård
Man vil sikkert blive modtaget med åbne arme i Vor Frue, for alle ved jo, at domprovsten Anders Gadegaard er engageret på samme venstrefløj. Gadegaard var på barikaderne allerede for tyve år siden, da Sovjet satte alle sejl til i Danmark med magtfulde fremstød for ”fred” under den sovjetstyrede paraplyorganisationen ”Samarbejdskomiteen for Fred og Sikkerhed”:
Læger for Fred, Lærere for fred, Kvinder for Fred, Kristne for Fred. Der holdtes udstillinger, foredrag, teaterforestillinger, fredskonferencer og -møder. Der var fredsmarcher og fredscykleture, flyveblade, klistremærker og emblemer Der blev ringet med kirkeklokker og sunget slagsange. Der udarbejdedes skolemateriale til fredsundervisning på skolerne. Alle initiativer havde een fællesnævner: de var styret af kommunister og fulgt af skarer af brugbar-naive. De, der ønskede generel fred, både fra Sovjets og USAs side blev ikke godtaget i kredsen.
Midt i al denne ”hjertensgode” fredssnak holdt præsten Birte Andersen julegudstjeneste i Lundehuskirken på Østerbro i København 1983. Den blev transmitteret i TV. Hun var ikke ukendt i kirkekredse som en venstrevreden provokatør. Hendes juleprædiken var en dundertale imod kapitalismen og USA, hvilket understregedes af en gruppe demonstranter i kirken, der havde politiske slagord malet på ryggen.
Folketingsmedlem Erhard Jacobsen tog til orde mod Birte Andersens aktion imod julefreden i kirken, og der opstod avispolemik. Nogle præster bakkede op om hende, blandt dem Anders Gadegaard, dengang præst ved Sionskirken. Københavns røde biskop, Ole Bertelsen, fandt naturligvis ingen grund til at gøre indsigelser imod, at kirken blev forvandlet til en politisk slagmark.
Han gjorde jo selv sit til, at extrem-venstreorienterede theologer fik præstekald.
Anders Gadegaard holdt fast ved de kommuniststyrede fredsbevægelser som aktiv deltager og fortsatte sin politiske samaritanerkarriere i den anti-danske organisation ”Flygtninge under Jorden”.
Den 30. december 2001 var domprovsten fremme igen, nu med en prædiken, hvori han sammenlignede israelske soldaters operationer på Vestbredden og i Gaza med kong Herodes systematiske drab på drengebørnene i Betlehem.
Tidl. overrabiner Bent Melchior, daværende formand for Mosaisk Trossamfund Jacques Blum og flere andre anklagede påfølgende Anders Gadegaard for antisemitisme og henstillede, at han modererede sine ord. Ved et påfølgende forsoningsmøde 8.2.2002 foretog den danske folkekirke via sine biskopper en retræte over for det jødiske ´Mosaisk trossamfund´ og den københavnske biskop Anders Gadegaard beklagede mere eller mindre direkte sin prædiken den 30. december 2001.
Men snart fremturede han i nye angreb på jøderne omkring årsskiftet 2003-04., og i Kristeligt Dagblad bebrejdes han sin ringe historiske viden og manglende indsigt i den arabisk-israelske konflikt.
På Fandens Fødselsdag nu i december holdt biskop Erik Normann Svendsen og præsten Niels Nymann Eriksen forbøn (det tredje tiltag) for de irakiske asylansøgere i domkirken.
Og siden kom julen.
JyllandsPosten satte tingene lidt på plads i lederen 25.12.06.
Det bliver jo problematisk når “bønnen forvandles til proklamation af alt det, præsten går ind for”.
Men måske har visse præster allerede forbrødret sig så meget med islam, at de ser hen til at styre folket på samme måde som imamerne i de islamiske lande.
Gensyn med tidl. artikel om vor marxistiske kirke
Er folkekirken overhovedet kristen? Ingen vil vel påstå at venstresocialisternes, kommunisternes og Socialistisk Folkepartis partiprogram er kristeligt og gudshengivent?
68-generationens kommunistbegejstring ramte også den danske folkekirke. Socialismens budskab om solidaritet blev for mange det samme som Jesu budskab, skønt kommunismen erstattede Gud med staten og kærlighed med tvang. Religionen blev udvandet. Jesu ord: Giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er, blev tilsidesat. Adskillige præster, som var tilhængere af venstresocialisterne og socialistisk folkeparti, blandede deres politiske kamp og religionforkyndelse sammen.
Folkekirken havde plads til det hele. Næsten da! For Harald Søbyes Røde Bibel blev dog for meget, så han måtte af med kjole og krave. Der var udflippede præster som Erik Bock med hans børnemagtshalløj og flitterstadskirke i Christiania og Aage Schiøler, som arbejdede på at få et nyt Christiania op at stå ved Skive. Rødstrømpe-teologer som Ulla Sandbæk og Lene Sjørup erklærede, at Gud som faderbillede måtte væk, så man kunne bede ”Moder vor”, og hvorfor var Jesus en mand?
Aktivisten Birte Andersen holdt politisk juleprædiken i Lundehuskirken med unge mennesker med politiske slagord malet på ryggen. Hun blev bakket op af flere præster, og den røde biskop Ole Bertelsen viste sig at være indforstået med politiske manifester under kirketjenesten. Samme biskop banede vej for Hans Anker Jørgensen ansættelse som præst ved Allehelgens Kirke på Amager: Jørgensen skiftede officielt parti fra venstresocialisterne til SF og anbefaledes af Ole Bertelsen, så menighedsrådet faldt til føje. Det forhindrede dog ikke Jørgensen i at drive politik i kirken ved at udelade kirkebønnen og uddele propaganda på kirketrappen. Han lagde navn til fraktionen, ”Kristne for Socialisme”. Deres logo viser et kors, der tilsyneladende venskabeligt lægger sin ene arm omkring et andet kors, mens den anden arm løftes med en stor brutal knytnæve.
Margrethe Auken prædikede ligeledes marxisme både ved politiske møder og på prædikestolen og i mange år undlod også hun at bede for kongehuset, skønt det er påbudt. Hun lancerede en ganske speciel bøn med et underligt ordvalg, en bøn om, at Gud vil følge og forfølge enhver, der har magt over andre.
Præsten Hans Nebel havde kontakter både i Sovjet, DDR og på Cuba og sad i hovedbestyrelsen for Dansk-Cubansk Forening. Han oprettede ”basismenighed” ved sin kirke med foredragsholdere fra VS og SF og drev propaganda for et kommunistisk Mellemamerika.
Han var formand for ”Forbundet for Fred og Sikkerhed” og meget aktiv i ”Kristne for Nedrustning”. Skønt hele fredsbevægelsen var under sovjetisk styring vandt den utroligt gehør hos danske kirkefolk. Nogle havde - som Hans Nebel - en positiv holdning til Store Broder Sovjet, andre var bare utrolig brugbar-naive og lod sig lede af kirkens marxistiske aktivister.
Domprovst Ole Jensen, som deltog i en marxistisk ”konference” om Christiania, valgtes til forstander for Grundtvigs Højskole i Hillerød, fordi han havde ”den brede, grundtvigske livsholdning”.
Mange institutioner og organisationer, som var oprettet på kristent grundlag, konverterede til marxismen. Det gjaldt bl.a. Kofoeds Skole, som under forstander Lange Jacobsen flippede helt ud, mens Kirkens Korshær var pot og pande med VS´eren Tine Bryld om at acceptere hash og i børneåret 1979 vakte Korshæren nogen undren ved at stille sig positiv til børnepornografi!
Arne Skovhus som aldrig lagde skjul på, at han som VS´er kæmpede energisk på alle fronter - ikke mindst med politisk teater - for at ændre samfundet i marxistisk retning, blev forstander for Kristeligt Studentersettlement, samarbejdede naturligvis med andre VS`ere og holdt foredrag på Dansk Bibelskole. Som forstander for Settlementet afløstes han ved sin død af Ulla Habermann fra Dansk-Cubansk Forening.
Jesus-kommunismen udbredtes gennem det theologiske fakultet, kurser, bibelskoler, seminarier, pastoralskoler, børnebøger (”Kammerat Jesus”), Jens Jørgen Thorsens Jesu-film-projekt, radioprogrammer ved Mogens Hansen og religionssociolog Hans Iversen, Kristeligt Dagblad, som nu til og med kører frem med islam på deres hjemmeside.....
Glebe-Møller startede sit theologiske professorat på RUC og fortsatte på Københavns Universitet, og studenterpræsten Jens Brøndum blev afdelingsleder ved pastoralseminariet og anbefalede varmt ”Kristne for Socialisme”, thi ”den danske Kirke må råbe op”, sagde han.
Jeg har kun nævnt nogle få af Jesu-kommunisterne inden for folkekirken. Der er mange flere.
I psykologisk krig gælder det at få nøglestillinger, hvorfra man kan udbrede sit glade budskab om nye revolutionerende tanker. Danskere forventede med god grund, at folkekirkens ansatte skulle forsvare den kristne tro og hele den kristne tradition og kultur, som vort land bygger på, og afvise fortsat islamisering. Det får de til og med løn for! Men kirkeministeren svigtede sit mandat, og præster og biskopper har kastet sig om halsen på islam.
Muslimerne gnider sig givetvis i hænderne.
-------------------------------------------------------------------------------------------
68-generationens kommunistbegejstring ramte også den danske folkekirke. Socialismens budskab om solidaritet blev for mange det samme som Jesu budskab, skønt kommunismen erstattede Gud med staten og kærlighed med tvang. Religionen blev udvandet. Jesu ord: Giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er, blev tilsidesat. Adskillige præster, som var tilhængere af venstresocialisterne og socialistisk folkeparti, blandede deres politiske kamp og religionforkyndelse sammen.
Folkekirken havde plads til det hele. Næsten da! For Harald Søbyes Røde Bibel blev dog for meget, så han måtte af med kjole og krave. Der var udflippede præster som Erik Bock med hans børnemagtshalløj og flitterstadskirke i Christiania og Aage Schiøler, som arbejdede på at få et nyt Christiania op at stå ved Skive. Rødstrømpe-teologer som Ulla Sandbæk og Lene Sjørup erklærede, at Gud som faderbillede måtte væk, så man kunne bede ”Moder vor”, og hvorfor var Jesus en mand?
Aktivisten Birte Andersen holdt politisk juleprædiken i Lundehuskirken med unge mennesker med politiske slagord malet på ryggen. Hun blev bakket op af flere præster, og den røde biskop Ole Bertelsen viste sig at være indforstået med politiske manifester under kirketjenesten. Samme biskop banede vej for Hans Anker Jørgensen ansættelse som præst ved Allehelgens Kirke på Amager: Jørgensen skiftede officielt parti fra venstresocialisterne til SF og anbefaledes af Ole Bertelsen, så menighedsrådet faldt til føje. Det forhindrede dog ikke Jørgensen i at drive politik i kirken ved at udelade kirkebønnen og uddele propaganda på kirketrappen. Han lagde navn til fraktionen, ”Kristne for Socialisme”. Deres logo viser et kors, der tilsyneladende venskabeligt lægger sin ene arm omkring et andet kors, mens den anden arm løftes med en stor brutal knytnæve.
Margrethe Auken prædikede ligeledes marxisme både ved politiske møder og på prædikestolen og i mange år undlod også hun at bede for kongehuset, skønt det er påbudt. Hun lancerede en ganske speciel bøn med et underligt ordvalg, en bøn om, at Gud vil følge og forfølge enhver, der har magt over andre.
Præsten Hans Nebel havde kontakter både i Sovjet, DDR og på Cuba og sad i hovedbestyrelsen for Dansk-Cubansk Forening. Han oprettede ”basismenighed” ved sin kirke med foredragsholdere fra VS og SF og drev propaganda for et kommunistisk Mellemamerika.
Han var formand for ”Forbundet for Fred og Sikkerhed” og meget aktiv i ”Kristne for Nedrustning”. Skønt hele fredsbevægelsen var under sovjetisk styring vandt den utroligt gehør hos danske kirkefolk. Nogle havde - som Hans Nebel - en positiv holdning til Store Broder Sovjet, andre var bare utrolig brugbar-naive og lod sig lede af kirkens marxistiske aktivister.
Domprovst Ole Jensen, som deltog i en marxistisk ”konference” om Christiania, valgtes til forstander for Grundtvigs Højskole i Hillerød, fordi han havde ”den brede, grundtvigske livsholdning”.
Mange institutioner og organisationer, som var oprettet på kristent grundlag, konverterede til marxismen. Det gjaldt bl.a. Kofoeds Skole, som under forstander Lange Jacobsen flippede helt ud, mens Kirkens Korshær var pot og pande med VS´eren Tine Bryld om at acceptere hash og i børneåret 1979 vakte Korshæren nogen undren ved at stille sig positiv til børnepornografi!
Arne Skovhus som aldrig lagde skjul på, at han som VS´er kæmpede energisk på alle fronter - ikke mindst med politisk teater - for at ændre samfundet i marxistisk retning, blev forstander for Kristeligt Studentersettlement, samarbejdede naturligvis med andre VS`ere og holdt foredrag på Dansk Bibelskole. Som forstander for Settlementet afløstes han ved sin død af Ulla Habermann fra Dansk-Cubansk Forening.
Jesus-kommunismen udbredtes gennem det theologiske fakultet, kurser, bibelskoler, seminarier, pastoralskoler, børnebøger (”Kammerat Jesus”), Jens Jørgen Thorsens Jesu-film-projekt, radioprogrammer ved Mogens Hansen og religionssociolog Hans Iversen, Kristeligt Dagblad, som nu til og med kører frem med islam på deres hjemmeside.....
Glebe-Møller startede sit theologiske professorat på RUC og fortsatte på Københavns Universitet, og studenterpræsten Jens Brøndum blev afdelingsleder ved pastoralseminariet og anbefalede varmt ”Kristne for Socialisme”, thi ”den danske Kirke må råbe op”, sagde han.
Jeg har kun nævnt nogle få af Jesu-kommunisterne inden for folkekirken. Der er mange flere.
I psykologisk krig gælder det at få nøglestillinger, hvorfra man kan udbrede sit glade budskab om nye revolutionerende tanker. Danskere forventede med god grund, at folkekirkens ansatte skulle forsvare den kristne tro og hele den kristne tradition og kultur, som vort land bygger på, og afvise fortsat islamisering. Det får de til og med løn for! Men kirkeministeren svigtede sit mandat, og præster og biskopper har kastet sig om halsen på islam.
Muslimerne gnider sig givetvis i hænderne.
-------------------------------------------------------------------------------------------
Et grelt exempel på indvandres ansøögning...
Alt for ofte udtaler folk sig i deres hjertes godhed om forhold, de ikke kender til eller kun har liden kendskab til. Det gælder ikke mindst på tale om asylansøgere. Alle sager indenfor socialsektoren hører som bekendt under tavshedspligten, og derfor kan vi udenfor stående i reglen ikke have fuld indsigt i forholdene. Og det er de færreste, der overhovedet har tid og mulighed for at grave i sagerne.
Og massemedierne vinkler ofte sagerne.
Hvad ved de ti præster og deres medløbere om de irakiske asylansøgere?
Her er et grelt eksempel fra Sverige på, hvordan forældre bruger deres børn for at få permanent ophold og statsborgerskab i et andet land.
UPPROP!
Senast den 1 mars (2003) ska Utlänningsnämnden för sjätte gången avgöra om familjen Imamovic från Bosnien skall få stanna i Sverige för gott. Fallet med den ögonsjuka flickan Nadina har sysselsatt den svenska journalistkåren en längre tid och den ena snyftvalsen efter den andra har serverats allmänheten i media.
FAKTA ÄR FÖLJANDE:
Den 18 mars 1999 kom familjen (moder och tre barn) till Exeter i USA med hjälp av en amerikansk valbevakare som kommit i kontakt med Nadinas äldre syster Edina. Nadina undersöktes vid ögonkliniken vid Massachusett`s General Hospital samt vid Perkin`s Institute for the Blind vid Boston Children`s Hospital.
Efter noggranna undersökningar konstaterade samtliga ögonspecialister att det inte går att operera Nadinas ögon och att det inte heller går att förhindra att hon blir blind.*
De amerikanska läkarna erbjöd familjen Imamovic (Nadina) vård i USA men inga utfästelser gjordes om permanent uppehållstillstånd och socialt omhändertagande varvid man avstod från att utnyttja erbjudandet om vård.
Efter att ha återvänt till Bosnien åkte familjen, med systern Edina som språkrör, till Sverige och efter fem avslag på asylansökan åkte familjen helt överraskande till Tyskland i somras innan det femte avslaget hunnit överlämnas.
Nu skall det sjätte överklagandet behandlas av Utlänningsnämnden och i TV4 den 23 november satt systern Edina i studion och anklagade det svenska Migrationsverket för att Nadina kommer att bli blind. Tala om fräckhet! Familjen har sedan 1999 vetat om att Nadinas sjukdom inte kan åtgärdas med operation och att flickan obönhörligen kommer att bli blind.
Den vård Nadina behöver finns att tillgå i Bosnien. Det har svenska läkare tagit reda på. Om inte familjen hade rest världen runt för att få permanent uppehållstillstånd någon annanstans hade Nadina kunnat få den vården ett antal år i hemlandet.
SKRIV ELLER RING TILL
Integrationsverket, Box 633, 601 14 NORRKÖPING. Tel. 011-36 13 00
Utlänningsnämnden, Box 45102, 104 30 STOCKHOLM. " 08-728 46 00
ELLER
HÖR AV ER TILL ERA POLITIKER PÅ LOKAL- OCH RIKSNIVÅ!
Det som försiggår i "fallet Nadina" är inget annat är ren och skär utpressning på falska grunder. Hjälp till att sätta stopp för detta bedrägeri.
*Källa artikel i Portsmouth Herald av Jason Schreiber den 28 mars 1999.
Ifølge Dagens Nyheter søgte familien i alt 8 gange om opholdstilladelse i Sverige.
Og massemedierne vinkler ofte sagerne.
Hvad ved de ti præster og deres medløbere om de irakiske asylansøgere?
Her er et grelt eksempel fra Sverige på, hvordan forældre bruger deres børn for at få permanent ophold og statsborgerskab i et andet land.
UPPROP!
Senast den 1 mars (2003) ska Utlänningsnämnden för sjätte gången avgöra om familjen Imamovic från Bosnien skall få stanna i Sverige för gott. Fallet med den ögonsjuka flickan Nadina har sysselsatt den svenska journalistkåren en längre tid och den ena snyftvalsen efter den andra har serverats allmänheten i media.
FAKTA ÄR FÖLJANDE:
Den 18 mars 1999 kom familjen (moder och tre barn) till Exeter i USA med hjälp av en amerikansk valbevakare som kommit i kontakt med Nadinas äldre syster Edina. Nadina undersöktes vid ögonkliniken vid Massachusett`s General Hospital samt vid Perkin`s Institute for the Blind vid Boston Children`s Hospital.
Efter noggranna undersökningar konstaterade samtliga ögonspecialister att det inte går att operera Nadinas ögon och att det inte heller går att förhindra att hon blir blind.*
De amerikanska läkarna erbjöd familjen Imamovic (Nadina) vård i USA men inga utfästelser gjordes om permanent uppehållstillstånd och socialt omhändertagande varvid man avstod från att utnyttja erbjudandet om vård.
Efter att ha återvänt till Bosnien åkte familjen, med systern Edina som språkrör, till Sverige och efter fem avslag på asylansökan åkte familjen helt överraskande till Tyskland i somras innan det femte avslaget hunnit överlämnas.
Nu skall det sjätte överklagandet behandlas av Utlänningsnämnden och i TV4 den 23 november satt systern Edina i studion och anklagade det svenska Migrationsverket för att Nadina kommer att bli blind. Tala om fräckhet! Familjen har sedan 1999 vetat om att Nadinas sjukdom inte kan åtgärdas med operation och att flickan obönhörligen kommer att bli blind.
Den vård Nadina behöver finns att tillgå i Bosnien. Det har svenska läkare tagit reda på. Om inte familjen hade rest världen runt för att få permanent uppehållstillstånd någon annanstans hade Nadina kunnat få den vården ett antal år i hemlandet.
SKRIV ELLER RING TILL
Integrationsverket, Box 633, 601 14 NORRKÖPING. Tel. 011-36 13 00
Utlänningsnämnden, Box 45102, 104 30 STOCKHOLM. " 08-728 46 00
ELLER
HÖR AV ER TILL ERA POLITIKER PÅ LOKAL- OCH RIKSNIVÅ!
Det som försiggår i "fallet Nadina" är inget annat är ren och skär utpressning på falska grunder. Hjälp till att sätta stopp för detta bedrägeri.
*Källa artikel i Portsmouth Herald av Jason Schreiber den 28 mars 1999.
Ifølge Dagens Nyheter søgte familien i alt 8 gange om opholdstilladelse i Sverige.
januar 03, 2007
Slumstrup
Bloggen ”Skattetryk” skrev i går 2/1 06 om ”En mediefascist!" i DR.
Her er en kommentar:
Radio og TV skal naturligvis opfylde både befolkningens ønsker og behov. Det er ingen skade til at se, hvordan andre, f.eks. eventuelle modstandere tænker eller har det, tvært imod.
MEN - det er en forudsætning, at det, der sendes, skal være sandt og stræbe efter den fulde sandhed. Skønmaler man ved kun at fortælle det halve af en sag og fortie resten, så bliver det jo løgn. Bagsiden af medaillen skal også med. Det gælder i høj grad programmer om de islamiske landes mennesker og forhold, hvor vi jo i reglen belæres om, hvor dejligt alt er i islam. Ja, Gud hvor er det dejligt!!!
P1 redaktør Finn Slumstrup siger, at DR gennem historien har været ”i folkets tjeneste”.
Hvilket folk? Om man tør spørge.
Det sovjetiske? Eller Maos? Eller…
Et lille kik tilbage:
Da præsten Poul A.Knudsen fra Erhard Jacobsens parti fremførte kritik af radioens marxistiske udsendelser, svarede den ræverøde Ole Espersen som talsmand for radiorådet, at radioen skal ikke slutte aftenen med en ”national eller religiøs formaning. Vi har jo også strøget nationalsangen.”
Jo præsten havde da ret, når han sagde, at ”TV viser det utrerede, taberne og de revolutionære i en målestok, som ikke svarer til befolkningens flertal. Det er logisk, at det extreme ikke er udtryk for flertallet. Dansk TV skal stå ved siden af systemet. De nye ideer kommer ikke fra systemet eller fra flertallet”, sagde Espersen. Espersen var/er en beundrer af kommunismen, var sekretær for ”Støt Christiania”, positiv til narko, og til Solvognen, som han reddede fra politiets indgriben, da de trængte ind i Radiohuset. Han var sjovt nok ved at lufte hund lige uden for, da de kom. Han var positiv til Bråd Thomsens blodskamsfilm fra Statens Filmcentral.
Dette var lidt fra småtingsafdelingen. I større sammenhæng skal det nævnes, at NATO fandt at Espersen var en sikkerhedsrisiko for Vestverdenen, da han som medlem af regeringens sikkerhedsudvalg havde adgang til vigtige dokumenter. Chefen for nyhedsformidlingen i DR, Jørgen Schleimann, udtalte åbent, at Ole Espersens politiske mål opnåedes i samarbejde med kommunisterne. Han holdt da også hånden over den østtyske spion Jørg Meyer, og den danske spionmistænkte Arne Herløv Petersen, forsvarsadvokat Chr. Vilhelm Hagens (DKP) etc. etc.
I EU´s overvågningscenter i Wien, ”EUMC”, også kaldet ”Stasicentret”, var han nu i 2003 med på at fortie den rapport, som gik EUMC imod: Den voksende antisemitisme i Europa skyldtes først og fremmest muslimske ungdomsbander og ikke, som de åbenbart havde forventet: ny nazister…
Ole Espersen er en lang historie..
Tilbage til SF´eren Slumstrup og et lille eksempel på DR i ”folkets tjeneste” . I 1982 arrangerede DR debat om den borgerlige regerings skole- og kultursyn. Så langt så godt, men man ”glemte” at sige til seerne, hvem man halede ind i studiet som kritikere og modstandere af Bertel Haarders skolepolitik: læreren var Henrik Sidenius og højskolelæreren var Finn Slumstrup begge aktive langt ude til venstre. DR har altid nogle venstrevredne, såkaldte ”experter” i dit og dat, til rådighed.
”Hvorfor måtte seerne ikke få det at vide? Havde det været biksemad fra en charcuteriforretning, havde en anklage for manglende varedeklaration været nærliggende” skrev ”Mingo” i JP (28.10.82).
Slumstrup kom ind i ”Fredsfondens” bestyrelse, hvor han kaldtes ”informationschef”. Fonden stammer fra civilingeniør Niels Munk Plum og hans hustru Anna Lise Henriksen. De sad som entrepenører på den mægtige H + H Koncern. Niels Munk Plum var kommunist af hjertet og meget aktiv i modstandsbevægelsen. Han stod bag utrolig mange initiativer og økonomisk støtte til alle mulige røde aktioner til fremme for kommunismen. I 1967 oprettede ægteparret ”Lise og Niels Munk Plums Fond”. I slutningen af den Kolde Krig satte Sovjet mægtigt ind med Fredspropaganda. Der var ikke grænser for ”fredsaktivister” med en enorm hale af ”brugbar-naive” medløbere, som ikke vidste eller ikke forstod, at Sovjet stod bag arrangementerne.
Plumfonden skiftede navn til ”Fredsfonden” 1981, men ændrede ikke ideologi. Den støtter fremdeles alt muligt rødt. (Var det mon også den, der ville købe Ungdomshuset på Nørrebro???)
Her er en kommentar:
Radio og TV skal naturligvis opfylde både befolkningens ønsker og behov. Det er ingen skade til at se, hvordan andre, f.eks. eventuelle modstandere tænker eller har det, tvært imod.
MEN - det er en forudsætning, at det, der sendes, skal være sandt og stræbe efter den fulde sandhed. Skønmaler man ved kun at fortælle det halve af en sag og fortie resten, så bliver det jo løgn. Bagsiden af medaillen skal også med. Det gælder i høj grad programmer om de islamiske landes mennesker og forhold, hvor vi jo i reglen belæres om, hvor dejligt alt er i islam. Ja, Gud hvor er det dejligt!!!
P1 redaktør Finn Slumstrup siger, at DR gennem historien har været ”i folkets tjeneste”.
Hvilket folk? Om man tør spørge.
Det sovjetiske? Eller Maos? Eller…
Et lille kik tilbage:
Da præsten Poul A.Knudsen fra Erhard Jacobsens parti fremførte kritik af radioens marxistiske udsendelser, svarede den ræverøde Ole Espersen som talsmand for radiorådet, at radioen skal ikke slutte aftenen med en ”national eller religiøs formaning. Vi har jo også strøget nationalsangen.”
Jo præsten havde da ret, når han sagde, at ”TV viser det utrerede, taberne og de revolutionære i en målestok, som ikke svarer til befolkningens flertal. Det er logisk, at det extreme ikke er udtryk for flertallet. Dansk TV skal stå ved siden af systemet. De nye ideer kommer ikke fra systemet eller fra flertallet”, sagde Espersen. Espersen var/er en beundrer af kommunismen, var sekretær for ”Støt Christiania”, positiv til narko, og til Solvognen, som han reddede fra politiets indgriben, da de trængte ind i Radiohuset. Han var sjovt nok ved at lufte hund lige uden for, da de kom. Han var positiv til Bråd Thomsens blodskamsfilm fra Statens Filmcentral.
Dette var lidt fra småtingsafdelingen. I større sammenhæng skal det nævnes, at NATO fandt at Espersen var en sikkerhedsrisiko for Vestverdenen, da han som medlem af regeringens sikkerhedsudvalg havde adgang til vigtige dokumenter. Chefen for nyhedsformidlingen i DR, Jørgen Schleimann, udtalte åbent, at Ole Espersens politiske mål opnåedes i samarbejde med kommunisterne. Han holdt da også hånden over den østtyske spion Jørg Meyer, og den danske spionmistænkte Arne Herløv Petersen, forsvarsadvokat Chr. Vilhelm Hagens (DKP) etc. etc.
I EU´s overvågningscenter i Wien, ”EUMC”, også kaldet ”Stasicentret”, var han nu i 2003 med på at fortie den rapport, som gik EUMC imod: Den voksende antisemitisme i Europa skyldtes først og fremmest muslimske ungdomsbander og ikke, som de åbenbart havde forventet: ny nazister…
Ole Espersen er en lang historie..
Tilbage til SF´eren Slumstrup og et lille eksempel på DR i ”folkets tjeneste” . I 1982 arrangerede DR debat om den borgerlige regerings skole- og kultursyn. Så langt så godt, men man ”glemte” at sige til seerne, hvem man halede ind i studiet som kritikere og modstandere af Bertel Haarders skolepolitik: læreren var Henrik Sidenius og højskolelæreren var Finn Slumstrup begge aktive langt ude til venstre. DR har altid nogle venstrevredne, såkaldte ”experter” i dit og dat, til rådighed.
”Hvorfor måtte seerne ikke få det at vide? Havde det været biksemad fra en charcuteriforretning, havde en anklage for manglende varedeklaration været nærliggende” skrev ”Mingo” i JP (28.10.82).
Slumstrup kom ind i ”Fredsfondens” bestyrelse, hvor han kaldtes ”informationschef”. Fonden stammer fra civilingeniør Niels Munk Plum og hans hustru Anna Lise Henriksen. De sad som entrepenører på den mægtige H + H Koncern. Niels Munk Plum var kommunist af hjertet og meget aktiv i modstandsbevægelsen. Han stod bag utrolig mange initiativer og økonomisk støtte til alle mulige røde aktioner til fremme for kommunismen. I 1967 oprettede ægteparret ”Lise og Niels Munk Plums Fond”. I slutningen af den Kolde Krig satte Sovjet mægtigt ind med Fredspropaganda. Der var ikke grænser for ”fredsaktivister” med en enorm hale af ”brugbar-naive” medløbere, som ikke vidste eller ikke forstod, at Sovjet stod bag arrangementerne.
Plumfonden skiftede navn til ”Fredsfonden” 1981, men ændrede ikke ideologi. Den støtter fremdeles alt muligt rødt. (Var det mon også den, der ville købe Ungdomshuset på Nørrebro???)
januar 02, 2007
Åbent brev til de ti präster og deres provst.
Til Provst hr. P.H.Bartholin
Hillerød Provsti
<phb@km.dk>
Eftersom De som provst har tilsyn med provstiets præster og skal vejlede
og rådgive dem videresender jeg nedenstående åbne brev til Dem og til de
enkelte præster, selvom de muligvis har modtaget det. Det ligger også på
hjemmesiden http://spydet.blogspot.com/
Med venlig hilsen G.Johnsen
Kære pastor ................
Per Bohlbro, <ten@km.dk> (=Thyge Enevoldsen)
Jørgen Christensen, Hillerødholmsalle 5, 3400 Hillerød, <jfc@km.dk>
Annemarie Lund, Uggeløse Bygade 79, 3540 Lynge, <alu@km.dk>
Hanne Lundsgaard, Villing Spærvej 4 G. Hornby, 100Hornbæk,<halu@km.dk>
Ole Cæsar Jensen, Kannikegade 2, 3400 Hillerød, <ocj@km.dk>
Ib Lauritsen, Wedells Vænge 11, 3400 Hillerød, <ibl@km.dk>
Anne Boye Bertelsen, Ved Store Dyrehave 6 st., 3400 Hillerød, <abbe@km.dk>
Torben Ebbesen, <te@km.dk>
Thyge Enevoldsen, Tolvkarlevej 16, 3400 Hillerød, <ten@km.dk>
Michael Thomsen, Harløsevej 11, 3320 Skævinge, e-mail ????
Jeg ser i medierne, at De har engageret Dem politisk på vegne af 500
irakiske asylansøgere.
Næstekærligheden er jo det næststørste bud i kristendommen - efter
det med at elske Gud af hele hjertet.
Selv er jeg kristent medlem af Folkekirken. For saa vidt irakerne ikke
er medkristne ville jeg være Dem taknemlig for vejledning med henblik
paa evt. støtte til Deres aktion.
Derfor flg spørgsmaal:
1.Jeg støder jævnligt på udtalelser fra præster om, at der kun er én
Gud, men at menneskers veje til ham er forskellige. 2. Vatikankoncil
og paven har gang på gang sagt det - ja paven har i år for 20. gang
afholdt Interfaith-bønnemøder med muslimer, indianere osv., hvor de
i 2 dage sammen efter hvert sit ritual beder til den fælles gud.
Også protestantiske præster kommer jævnligt med lignende udsagn.
Hvordan stemmer dette overens med Kristi udsagn om, at ingen kommer
til faderen uden gennem ham (Johs. Ev. 14:6)?
2. Hvordan kan den sønneløse Allah logisk være den samme som vor
Gud, der jo har en søn, Jesus Kristus ? Koranen ikke alene fornægter
helt entydigt Kristus som Guds søn (sure 4:171; 5:72; 8:4), men gør
opmærksom paa, at at en enhed mellem vantro og muslimer kun kan ske
paa islams betingelser (f.eks. koransure 9:7-12).
3. Hvordan kan Allahs krav om drab paa alle vantro, indtil de
underkaster sig, betaler den muslimske skat og beder bønnen
til Allah (f.eks. sura 9:5), forenes med Kristi krav om at elske
næsten?
4. Allah kan jo saaledes ikke være Kristi Far. Hvordan kan De se
væk fra det 1. af de 10 Bud: ”Du maa ikke have andre guder end mig”?
Har De da afskaffet de 10 Bud - ligesom Jan Lindhardt i
Flensborg Avis 17.02.2005? Hvis De har, har De jo brudt med Kristus,
som sagde, at ikke den mindste tøddel af loven og profeterne skulle
forgaa (Matt. 5:17-20).
5. Hvordan kan tempelrenseren Kristi advarsel mod falske profeter
(Matt. 7:15-23) forstaas som andet end en advarsel mod ideologier,
herunder islam, idet Allah jo paalægger muslimer at dræbe alle, som
siger at han har en søn (f.eks. sura 9:5)? Og hvordan udlægger De 2.
Johs. Brev:7-11, der forbzder os at give huslz eller velkomst til
folk, der afviger fra Kristi løre - hvad muslimerne jo saa afgjort
gør.
6. Hvordan kan sura 9:5 forstaas som næstekærlighed, idet vor næste
vel maa være vore omkringboende brødre og søstre i Kristus snarere
end Kristi fjerntboende fjender?
7. Hvorfor bestræber De Dem ikke paa at faa de irakiske flygtninge
anbragt i et andet muslimsk land?
Muslimerne har jo allerede erobret mere end halvdelen af det
oprindelige kristne territorium - og med djævelske metoder. Og vil -
som vi har
set -ikke assimileres med os. Tænk paa de oprindeligt kristne
muslimske stødtropper, janitsharerne, der som børn blev frataget
deres kristne forældre og hjernevasket til at blive datidens
fanatiske muslimske SS-soldater. Tænk paa vore medkristne koptere,
der lever som undermennesker - dhimmier - i Ægypten. Er det den
tilværelse , De ønsker for mine børn og børnebørn?
8. Kristus sagde, at hans rige ikke var af denne verden. Luther gjorde
den protestantiske kirke til et plastisk instrument, der kunne tjene
Kristi argeste fjender, f.eks. Hitler - ved at gære daabsattesten til
historiens største afladsbrev, som sikrer en umistelig frelse - selv for
Hitler og Stalin!!. Augustinus og hans senere augustinermunk, Luther,
degraderede Kristi lære til ideologi.
Så vidt jeg kan se, er den omsiggribende islamisering af Danmark en
afvikling af kristendommen, fordi det pr. demografi omkring år 2040
vil betyde islamisk befolkningsflertal her i landet - også i
Folketinget.Og dermed indførelse af shariaen, dvs. kristendommens
endeligt. Hvordan kan De gennem politisk ideologisk aktion i den
luciferiske illuminati-religions, den Nye
Verdensordens/globalismens, tjeneste baade fremme islams udbredning
og kalde Dem kristne?
Jeg takker paa forhaand for Deres svar
Venlig hilsen og godt nytaar
Anders Bruun-laursen
Nr. Dalby, Borup
Hillerød Provsti
<phb@km.dk>
Eftersom De som provst har tilsyn med provstiets præster og skal vejlede
og rådgive dem videresender jeg nedenstående åbne brev til Dem og til de
enkelte præster, selvom de muligvis har modtaget det. Det ligger også på
hjemmesiden http://spydet.blogspot.com/
Med venlig hilsen G.Johnsen
Kære pastor ................
Per Bohlbro, <ten@km.dk> (=Thyge Enevoldsen)
Jørgen Christensen, Hillerødholmsalle 5, 3400 Hillerød, <jfc@km.dk>
Annemarie Lund, Uggeløse Bygade 79, 3540 Lynge, <alu@km.dk>
Hanne Lundsgaard, Villing Spærvej 4 G. Hornby, 100Hornbæk,<halu@km.dk>
Ole Cæsar Jensen, Kannikegade 2, 3400 Hillerød, <ocj@km.dk>
Ib Lauritsen, Wedells Vænge 11, 3400 Hillerød, <ibl@km.dk>
Anne Boye Bertelsen, Ved Store Dyrehave 6 st., 3400 Hillerød, <abbe@km.dk>
Torben Ebbesen, <te@km.dk>
Thyge Enevoldsen, Tolvkarlevej 16, 3400 Hillerød, <ten@km.dk>
Michael Thomsen, Harløsevej 11, 3320 Skævinge, e-mail ????
Jeg ser i medierne, at De har engageret Dem politisk på vegne af 500
irakiske asylansøgere.
Næstekærligheden er jo det næststørste bud i kristendommen - efter
det med at elske Gud af hele hjertet.
Selv er jeg kristent medlem af Folkekirken. For saa vidt irakerne ikke
er medkristne ville jeg være Dem taknemlig for vejledning med henblik
paa evt. støtte til Deres aktion.
Derfor flg spørgsmaal:
1.Jeg støder jævnligt på udtalelser fra præster om, at der kun er én
Gud, men at menneskers veje til ham er forskellige. 2. Vatikankoncil
og paven har gang på gang sagt det - ja paven har i år for 20. gang
afholdt Interfaith-bønnemøder med muslimer, indianere osv., hvor de
i 2 dage sammen efter hvert sit ritual beder til den fælles gud.
Også protestantiske præster kommer jævnligt med lignende udsagn.
Hvordan stemmer dette overens med Kristi udsagn om, at ingen kommer
til faderen uden gennem ham (Johs. Ev. 14:6)?
2. Hvordan kan den sønneløse Allah logisk være den samme som vor
Gud, der jo har en søn, Jesus Kristus ? Koranen ikke alene fornægter
helt entydigt Kristus som Guds søn (sure 4:171; 5:72; 8:4), men gør
opmærksom paa, at at en enhed mellem vantro og muslimer kun kan ske
paa islams betingelser (f.eks. koransure 9:7-12).
3. Hvordan kan Allahs krav om drab paa alle vantro, indtil de
underkaster sig, betaler den muslimske skat og beder bønnen
til Allah (f.eks. sura 9:5), forenes med Kristi krav om at elske
næsten?
4. Allah kan jo saaledes ikke være Kristi Far. Hvordan kan De se
væk fra det 1. af de 10 Bud: ”Du maa ikke have andre guder end mig”?
Har De da afskaffet de 10 Bud - ligesom Jan Lindhardt i
Flensborg Avis 17.02.2005? Hvis De har, har De jo brudt med Kristus,
som sagde, at ikke den mindste tøddel af loven og profeterne skulle
forgaa (Matt. 5:17-20).
5. Hvordan kan tempelrenseren Kristi advarsel mod falske profeter
(Matt. 7:15-23) forstaas som andet end en advarsel mod ideologier,
herunder islam, idet Allah jo paalægger muslimer at dræbe alle, som
siger at han har en søn (f.eks. sura 9:5)? Og hvordan udlægger De 2.
Johs. Brev:7-11, der forbzder os at give huslz eller velkomst til
folk, der afviger fra Kristi løre - hvad muslimerne jo saa afgjort
gør.
6. Hvordan kan sura 9:5 forstaas som næstekærlighed, idet vor næste
vel maa være vore omkringboende brødre og søstre i Kristus snarere
end Kristi fjerntboende fjender?
7. Hvorfor bestræber De Dem ikke paa at faa de irakiske flygtninge
anbragt i et andet muslimsk land?
Muslimerne har jo allerede erobret mere end halvdelen af det
oprindelige kristne territorium - og med djævelske metoder. Og vil -
som vi har
set -ikke assimileres med os. Tænk paa de oprindeligt kristne
muslimske stødtropper, janitsharerne, der som børn blev frataget
deres kristne forældre og hjernevasket til at blive datidens
fanatiske muslimske SS-soldater. Tænk paa vore medkristne koptere,
der lever som undermennesker - dhimmier - i Ægypten. Er det den
tilværelse , De ønsker for mine børn og børnebørn?
8. Kristus sagde, at hans rige ikke var af denne verden. Luther gjorde
den protestantiske kirke til et plastisk instrument, der kunne tjene
Kristi argeste fjender, f.eks. Hitler - ved at gære daabsattesten til
historiens største afladsbrev, som sikrer en umistelig frelse - selv for
Hitler og Stalin!!. Augustinus og hans senere augustinermunk, Luther,
degraderede Kristi lære til ideologi.
Så vidt jeg kan se, er den omsiggribende islamisering af Danmark en
afvikling af kristendommen, fordi det pr. demografi omkring år 2040
vil betyde islamisk befolkningsflertal her i landet - også i
Folketinget.Og dermed indførelse af shariaen, dvs. kristendommens
endeligt. Hvordan kan De gennem politisk ideologisk aktion i den
luciferiske illuminati-religions, den Nye
Verdensordens/globalismens, tjeneste baade fremme islams udbredning
og kalde Dem kristne?
Jeg takker paa forhaand for Deres svar
Venlig hilsen og godt nytaar
Anders Bruun-laursen
Nr. Dalby, Borup
december 31, 2006
- en langtrukken dödskamp
Hvordan kunde Sadam holde hund, når islam anser hunden for lige så ”uren” som svin og aber? En ret troende muslimer må ikke røre en hund, for så bliver han ”uren”. Særlig slemt er det, hvis man berøres af hundens snude eller våde pels. Det er anledningen til, at taxichauffører nægter at hjælpe blinde med førerhund. Deres sjæl tager skade.
Men Sadam har måske som leder fået en særmelding kun for ham?
Sadams hund gennemgik en lang dødskamp. Her har man ikke engang den undskyldning, at det er dumme børns drengestreger, sådan som man gerne vil undskylde muslimske dyremishandlinger med i Norden.
Politiet i Malmø kan rapportere om hundredvis af ihjelplagede katte og andre dyr. Man har pint dem bestialsk for morskabs skyld, hængt dem op i træer, stukket ild til dem. Det er det værste, vi har set, siger politiet, de sadistiske tendenser synes at ligge i generne. Ingen i området tør anskaffe husdyr. Er det de samme dyreplagere, som begår røverier og voldtægter? FBI skal have konstateret lignende opførsel hos seriemordere (Indlæg på Exilen 26.3.05 ved ”plpf”).
Den kurdiske forfatter Salim Barakat har i sin bog ”Jerngræshoppen” fra hans opvækst i Syrien beskrevet dyremishandlinger, som vi næppe kan forestille os. Aftonbladets boganmelder måtte advare læserne: børnene flår pindsvin, drukner mulvarper, hælder benzin over katte og sætter ild til, sønderkvaser hunde, river fjerene af vipstjerter for bagefter at begrave dem levende. Hjerteløsheden er sat i system.
”Her (i Sverige) er det noget helt andet," siger Barakat, " I har jo særlige dyrehospitaler, og snart åbner I vel skoler for jeres hunde og katte," siger han og ler” (citat fra interview 17.6.2000 i Svenska Dagbladet).
Hans latter giver ekko i den dybe kløft mellem de to uforenelige kulturer.
Dyreplageriet skyldes nok en religiøs-kulturel arv: visse religioner vurderer ikke dyr særlig højt.
Men Sadam har måske som leder fået en særmelding kun for ham?
Sadams hund gennemgik en lang dødskamp. Her har man ikke engang den undskyldning, at det er dumme børns drengestreger, sådan som man gerne vil undskylde muslimske dyremishandlinger med i Norden.
Politiet i Malmø kan rapportere om hundredvis af ihjelplagede katte og andre dyr. Man har pint dem bestialsk for morskabs skyld, hængt dem op i træer, stukket ild til dem. Det er det værste, vi har set, siger politiet, de sadistiske tendenser synes at ligge i generne. Ingen i området tør anskaffe husdyr. Er det de samme dyreplagere, som begår røverier og voldtægter? FBI skal have konstateret lignende opførsel hos seriemordere (Indlæg på Exilen 26.3.05 ved ”plpf”).
Den kurdiske forfatter Salim Barakat har i sin bog ”Jerngræshoppen” fra hans opvækst i Syrien beskrevet dyremishandlinger, som vi næppe kan forestille os. Aftonbladets boganmelder måtte advare læserne: børnene flår pindsvin, drukner mulvarper, hælder benzin over katte og sætter ild til, sønderkvaser hunde, river fjerene af vipstjerter for bagefter at begrave dem levende. Hjerteløsheden er sat i system.
”Her (i Sverige) er det noget helt andet," siger Barakat, " I har jo særlige dyrehospitaler, og snart åbner I vel skoler for jeres hunde og katte," siger han og ler” (citat fra interview 17.6.2000 i Svenska Dagbladet).
Hans latter giver ekko i den dybe kløft mellem de to uforenelige kulturer.
Dyreplageriet skyldes nok en religiøs-kulturel arv: visse religioner vurderer ikke dyr særlig højt.
december 29, 2006
Medieforsker Frands Mortensen
Det er morsomt at Frands Mortensen i JP 25/12 er forarget over de skrækkelige mennesker, der ”brugte deres tid (i Radiorådet) på at fremføre politiske synspunkter” og drage ”rundt i landet og udføre undergravende virksomhed over for Danmarks Radio”.
Hvordan var det med Mortensens egen indsats som lærer ved Journalisthøjskolen, da han sammen med 8 kommunistbegejstrede journalistelever og en lærerkollega skrev bogen ”Ikke et Ord om Ytringsfriheden”, udgivet på forlaget Modtryk? Formålet med bogen var at give anvisning på, hvordan man kunne ødelægge de borgerlige aviser indefra ved at blive ansat på redaktionerne. Målet var om muligt at vælte samfundet. Har Mortensen glemt det?
Og sin og samboen Vibeke Brobys indsats gennem Socialistisk Lytter og Fjernseerforbund i 70´erne ?
Eller hans indsat for journalist Erik Thygesen, som var blev fyret fra sit job i DR?
Hvordan var det med Mortensens egen indsats som lærer ved Journalisthøjskolen, da han sammen med 8 kommunistbegejstrede journalistelever og en lærerkollega skrev bogen ”Ikke et Ord om Ytringsfriheden”, udgivet på forlaget Modtryk? Formålet med bogen var at give anvisning på, hvordan man kunne ødelægge de borgerlige aviser indefra ved at blive ansat på redaktionerne. Målet var om muligt at vælte samfundet. Har Mortensen glemt det?
Og sin og samboen Vibeke Brobys indsats gennem Socialistisk Lytter og Fjernseerforbund i 70´erne ?
Eller hans indsat for journalist Erik Thygesen, som var blev fyret fra sit job i DR?
En gammel stövet Carlsbergflaske
Det er foruroligende at se, hvor usle og latterlige ræsonnementer man kan bruge i den pågående kulturkamp.
En af Sveriges bedste og mest vidende og klart tænkende skribenter er blevet udsat for diskriminering og hets af samme art som de, der i Danmark benytter sig af alskens snusket bagvaskelse…
Det gælder for de politisk-korrekte at slynge om sig med insinuationer og formodninger, som kan rive den brede befolkning med sig enten 1) som ”nyttige idioter” 2) eller af frygt for samme vestreextremistiske journalister.
Sagen drejer sig om at skabe berørinsangst såsom: hvis du besøger en, som har ”Mein Kampf” på sin bogreol, så er du nazist (- eller islamist, men det sidste gør ingenting!), - hvis du køber en keramikkrukke med det indiske svastika som en løbende bort på kanten, så er du nazist, - hvis du holder på grundlovens ytringsfrihed, så er du givetvis medlem af Sverigedemokraterne eller Nationaldemokraterne eller noget andet i etablissementets øjne afskyeligt parti, - hvis du mener at den enorme indvandring i Sverige er en ulykke, er du sindssyg…, og - hvis du læser - eller endnu værre har et læserbrev i ”Folkets Nyheter”, så - ja, hvad så?
Sverige ligger jo i top i Europa med hensyn til mishandlinger og mord…
Det svenske ”Red barnet” har udgivet en liste til forældre, hvordan man i tide ved overvågning kan opdage, at ens afkom er på vej til at blive nazister. Det svenske justitsministerium var ude i samme ærinde. Her er nogle kendetegn:
Hvis ens børn har et svensk flag hængende på værelset…
har tegnet hagekors, keltiske kors, solkors nogetsteds…
har kortklippet hår…
Øget eller overdreven interesse for Hitler, anden verdenskrig, vikingetiden, asatro m.m.
Mere fravær fra hjemmet
Hvis de skriver ciffrene 88 eller 28…
Etc. etc.
Den svenske ugeavis ”Folkets Nyheter” anses af den politisk korrekte venstrefløjs sandhedsorgan ”Expo” for at være ”nazistisk”. Folkets Nyheter er jo national og i det multikulturelle samfunds kaos holder den med urbefolkningen og tror på ytringsfrihed. Mere skal der jo ikke til for at ”anses” for at være nazistisk. Og så er læserne også nazistiske! For slet ikke at tale om skribenterne eller læserbrevsindlæggene.
Den mest barbariske og brutale mishandling, afsluttet med rituelt halsafskæring, som Sverige kan opvise i vor tid, nemlig Salemmordet, overgik en spinkel 17-årig, som man ”anså” for nazist. Om han var det eller ikke, er ligegyldigt. Han havde ret at være det, hvis han ville - efter loven.
Men den ulykkelige ”ansås” af en bande indvandrerungdom…og så var det bare sådan!
Noget lignende skete igen i 2006 ved Torslanda uden for Gøteborg. Man ”anså”…
Offret reddede med nød og næppe livet...
Du gode! Jeg har en gammel støvet Carlsbergflaske stående på en boghylde! På etiketten sidder bryggeriets varemærke! Og jeg har en kjole med mæanderbort og et juletræ med en svensk flag-
guirlande!! Jeg har rationeringsmærker fra sidste verdenskrig til brød og sukker… og flyvebladet fra 9. april med ”OPROP” til det danske folk…
Og min oldefar var tysk…
Jeg ”anses” så vel også… Det kan være farligt. Og jeg er lige så fejg som alle andre… Jeg må holde mig væk fra ”Folkets Nyheter”. Det siger venstrefløjens sandhedsorgan ”Expo”, ellers - -
En af Sveriges bedste og mest vidende og klart tænkende skribenter er blevet udsat for diskriminering og hets af samme art som de, der i Danmark benytter sig af alskens snusket bagvaskelse…
Det gælder for de politisk-korrekte at slynge om sig med insinuationer og formodninger, som kan rive den brede befolkning med sig enten 1) som ”nyttige idioter” 2) eller af frygt for samme vestreextremistiske journalister.
Sagen drejer sig om at skabe berørinsangst såsom: hvis du besøger en, som har ”Mein Kampf” på sin bogreol, så er du nazist (- eller islamist, men det sidste gør ingenting!), - hvis du køber en keramikkrukke med det indiske svastika som en løbende bort på kanten, så er du nazist, - hvis du holder på grundlovens ytringsfrihed, så er du givetvis medlem af Sverigedemokraterne eller Nationaldemokraterne eller noget andet i etablissementets øjne afskyeligt parti, - hvis du mener at den enorme indvandring i Sverige er en ulykke, er du sindssyg…, og - hvis du læser - eller endnu værre har et læserbrev i ”Folkets Nyheter”, så - ja, hvad så?
Sverige ligger jo i top i Europa med hensyn til mishandlinger og mord…
Det svenske ”Red barnet” har udgivet en liste til forældre, hvordan man i tide ved overvågning kan opdage, at ens afkom er på vej til at blive nazister. Det svenske justitsministerium var ude i samme ærinde. Her er nogle kendetegn:
Hvis ens børn har et svensk flag hængende på værelset…
har tegnet hagekors, keltiske kors, solkors nogetsteds…
har kortklippet hår…
Øget eller overdreven interesse for Hitler, anden verdenskrig, vikingetiden, asatro m.m.
Mere fravær fra hjemmet
Hvis de skriver ciffrene 88 eller 28…
Etc. etc.
Den svenske ugeavis ”Folkets Nyheter” anses af den politisk korrekte venstrefløjs sandhedsorgan ”Expo” for at være ”nazistisk”. Folkets Nyheter er jo national og i det multikulturelle samfunds kaos holder den med urbefolkningen og tror på ytringsfrihed. Mere skal der jo ikke til for at ”anses” for at være nazistisk. Og så er læserne også nazistiske! For slet ikke at tale om skribenterne eller læserbrevsindlæggene.
Den mest barbariske og brutale mishandling, afsluttet med rituelt halsafskæring, som Sverige kan opvise i vor tid, nemlig Salemmordet, overgik en spinkel 17-årig, som man ”anså” for nazist. Om han var det eller ikke, er ligegyldigt. Han havde ret at være det, hvis han ville - efter loven.
Men den ulykkelige ”ansås” af en bande indvandrerungdom…og så var det bare sådan!
Noget lignende skete igen i 2006 ved Torslanda uden for Gøteborg. Man ”anså”…
Offret reddede med nød og næppe livet...
Du gode! Jeg har en gammel støvet Carlsbergflaske stående på en boghylde! På etiketten sidder bryggeriets varemærke! Og jeg har en kjole med mæanderbort og et juletræ med en svensk flag-
guirlande!! Jeg har rationeringsmærker fra sidste verdenskrig til brød og sukker… og flyvebladet fra 9. april med ”OPROP” til det danske folk…
Og min oldefar var tysk…
Jeg ”anses” så vel også… Det kan være farligt. Og jeg er lige så fejg som alle andre… Jeg må holde mig væk fra ”Folkets Nyheter”. Det siger venstrefløjens sandhedsorgan ”Expo”, ellers - -
december 28, 2006
Her er navnene på de ti præster i Hillerød, nævnt i Frederiksborg Amtsavis 28.12.06:
Jørgen Christensen, Per Bohlbro, Annemarie Lund, Hanne Lundsgaard, Ole Cæsar Jensen, Michael Thomsen, Ib Lauritsen, Anne Boye, Torben Ebbesen, Thyge Evaldsen.
Er de tankeløse og naive af tåbelig godhjertethed?
Eller er de uvidende?
Eller er de bevidst forræderiske og arbejder som en femte kolonne?
Jørgen Christensen, Per Bohlbro, Annemarie Lund, Hanne Lundsgaard, Ole Cæsar Jensen, Michael Thomsen, Ib Lauritsen, Anne Boye, Torben Ebbesen, Thyge Evaldsen.
Er de tankeløse og naive af tåbelig godhjertethed?
Eller er de uvidende?
Eller er de bevidst forræderiske og arbejder som en femte kolonne?
”Asylmodtagning er en millionforretning”
skrev ”Dagsavisen”, Norge, 20. juni 2003, da A/S ”Hero Mottak og Kompetanse”s viste overskud på fire millioner kroner på et år efter en omsætning på 97 millioner! De drev 24 asylmodtagninger!
Og mange nye kom til. I 2003 var der i alt 138 i Norge, betalt af skatteborgerne med 1,13 milliarder.
I den svenske bog ”Ögonblick i själva verket”, skrevet under pseudonymet ”Bam Eson Claar” i 90´erne fortæller en leder af et asylcenter om det utrolige sløseri og svindel.
Siden kom historien om de ”apatiske” børn, noget helt specielt for Sverige.
Og mange nye kom til. I 2003 var der i alt 138 i Norge, betalt af skatteborgerne med 1,13 milliarder.
I den svenske bog ”Ögonblick i själva verket”, skrevet under pseudonymet ”Bam Eson Claar” i 90´erne fortæller en leder af et asylcenter om det utrolige sløseri og svindel.
Siden kom historien om de ”apatiske” børn, noget helt specielt for Sverige.
december 27, 2006
For penges skyld
Tør man spørge, hvad hedder det analyseinstitut, som står bag rapporten til udenrigsministeriet? Og hvilke personer har lavet rapporten?
Det var vore politikere, som forbrødrede sig hemmeligt med de arabiske lande og lovede dem de europæiske befolkningers blinde underkastelse. Hvorfor?
For penges skyld.
Danske virksomheder skal skjule, at de er danske…! Føj, hvor er det uanstændigt! Dansk erhverv og vore politikere vil ikke være véd folket og landet længere, ikke være de arbejdere og det personale bekendt, som arbejder for dem.
De gemmer Dannebrog væk og dukker sig bag vore nabolande. Norge og Sverige kan stå for, så man ikke ser os! Skal danske politikere kaste sig næsegrus på jorden og anråbe Allah? Skal vi betale maffiapenge for ikke at få hugget halsen over af gale mennesker? Er vore politikere nogle sølle skrog, uden ære i livet?
De er bange, rystende angst, ikke for deres liv, men - for deres penge!!!
Skam jer!
Det var vore politikere, som forbrødrede sig hemmeligt med de arabiske lande og lovede dem de europæiske befolkningers blinde underkastelse. Hvorfor?
For penges skyld.
Danske virksomheder skal skjule, at de er danske…! Føj, hvor er det uanstændigt! Dansk erhverv og vore politikere vil ikke være véd folket og landet længere, ikke være de arbejdere og det personale bekendt, som arbejder for dem.
De gemmer Dannebrog væk og dukker sig bag vore nabolande. Norge og Sverige kan stå for, så man ikke ser os! Skal danske politikere kaste sig næsegrus på jorden og anråbe Allah? Skal vi betale maffiapenge for ikke at få hugget halsen over af gale mennesker? Er vore politikere nogle sølle skrog, uden ære i livet?
De er bange, rystende angst, ikke for deres liv, men - for deres penge!!!
Skam jer!
december 26, 2006
Christen Amby
Ifølge bloggen fra forældre til ”bøllerne” i det tidligere Ungdomshus har de fået fat i en rigtig skat fra ligningsrådet, Christen Amby, SF-folketingskandidat.
Han har de rigtige meninger og rødder i VS (?) og SF, foredragsholder på SFOF og forfatter med tilknytning til ”Røde Hane”. Så langt, så godt.
Som formand for Venskabsforeningen Danmark-Den demokratiske Folkerepublik Korea hyldede han naturligvis Kim Il Sung og hans barske diktatoriske kommunistregime og så igennem fingre med den narkoindsmugling til Danmark, som Nordkorea havde stået for med misbrug af kurerposten.
Hans sambo eller hustru, Kirsten Olrik var også med i bestyrelsen for Venskabsforeningen og oversatte bl.a. artikler.
Han har de rigtige meninger og rødder i VS (?) og SF, foredragsholder på SFOF og forfatter med tilknytning til ”Røde Hane”. Så langt, så godt.
Som formand for Venskabsforeningen Danmark-Den demokratiske Folkerepublik Korea hyldede han naturligvis Kim Il Sung og hans barske diktatoriske kommunistregime og så igennem fingre med den narkoindsmugling til Danmark, som Nordkorea havde stået for med misbrug af kurerposten.
Hans sambo eller hustru, Kirsten Olrik var også med i bestyrelsen for Venskabsforeningen og oversatte bl.a. artikler.
december 25, 2006
Milano er bekymret.
Man venter en invasion af rumænere fra 1. januar
- en invasion på 40.000 rumænere, men nægter at tage imod dem ”Vi er allerede en slags hovedstad for ulovlige bosættelser.”
Nu mangler der kun nogle dage til den 1. januar 2007, hvor Bulgarien og Rumænien får adgang til EU. Det vil for Milano rimeligvis betyde en invasion på omkring 40.000 rumænere, som til stor del vil være zigøjnere. Bulgarerne foretrækker Grækenland, men rumænerne Italien, og specielt Milano. ”I intet andet land i Europa er der sådan en accepteret ulovlighed og en så stor mulighed for at omgå reglerne,” siger Matteo Salvini, byrådsmedlem i Milano for partiet Lega Nord.
Han nævner nogle tal for at gøre det tydeligt: i Milano er der fyrre nomadelejre, hvoraf kun 8 har papirerne i orden. De resterende 32 (d.v.s. 80 %) er ulovlige.
Man har altså for længst nået og overskredet grænsen for, hvad man kan tage imod af zigøjnere. Der er ikke plads til flere. Det er rigtigt, at mange rumænere har nået en acceptabel grad af integration. De arbejder og har indpasset sig, men det er også rigtigt, at mange andre får de irregulære køer til at vokse. Derfor - før vi tager imod denne nye flodbølge af indvandrere - er det nødvendigt at genoprette lov og orden og sløjfe alle de ulovlige besættelser i byen.
For at kunne gøre det, er kommunens gode vilje ikke nok. Det er nødvendigt, at regeringen og EU griber ind. Det er da rigtigt, at de to lande fra første januar bare kommer ind i EU og, at de skal overvåges i tre år, før de opnår alle rettigheder som europæere, men der er risiko for, at zigøjnerne kommer med det samme og - med samme status som f.eks. franskmænd og tyskere. Der har været nogle fortilfælde i EU, siger Salvini.
Vort eget Italien er blevet optaget i EU uden, at det var i orden med Maastricht-nivauerne.
Og for at vende tilbage til Rumænien, så har der netop indenfor de sidste måneder været to sammenstød i Bryssel, som belyste den absolut ”ikke-europæiske” situation, hvad angår menneskerettigheder og de umenneskelige forhold for forældreløse børn i Rumænien, meget grove tilstande, som dog ikke har forhindret EU i at tage imod Bucarest.
En appel til den italienske regering og indernrigsministeriet om at tage stilling til risikoen ved denne masseindvandring er også blevet fremført af socialsektoren i byrådet i Mariolina Moioli.
Salvini understreger, at alt det, som indgår i ”Stor-Milano”, er borte, når talen kommer på zigøjnere. De selvsamme ”røde” kommuner - med nogle få undtagelser - vil ikke høre tale om at modtage zigøjnere, med det resultat, at størstedelen af lejrene ligger inde i byen, i nogle tilfælde endog i centrum, som f.eks. den ulovlige besættelse i Via Monte Bisbino.
Eftersom regeringen ikke reagerer, funderer man på, om man skal involvere privat socialforsorg, men Salvini mener, at man først må have orden i sagerne, inden man foretager sig noget sådant...
- en invasion på 40.000 rumænere, men nægter at tage imod dem ”Vi er allerede en slags hovedstad for ulovlige bosættelser.”
Nu mangler der kun nogle dage til den 1. januar 2007, hvor Bulgarien og Rumænien får adgang til EU. Det vil for Milano rimeligvis betyde en invasion på omkring 40.000 rumænere, som til stor del vil være zigøjnere. Bulgarerne foretrækker Grækenland, men rumænerne Italien, og specielt Milano. ”I intet andet land i Europa er der sådan en accepteret ulovlighed og en så stor mulighed for at omgå reglerne,” siger Matteo Salvini, byrådsmedlem i Milano for partiet Lega Nord.
Han nævner nogle tal for at gøre det tydeligt: i Milano er der fyrre nomadelejre, hvoraf kun 8 har papirerne i orden. De resterende 32 (d.v.s. 80 %) er ulovlige.
Man har altså for længst nået og overskredet grænsen for, hvad man kan tage imod af zigøjnere. Der er ikke plads til flere. Det er rigtigt, at mange rumænere har nået en acceptabel grad af integration. De arbejder og har indpasset sig, men det er også rigtigt, at mange andre får de irregulære køer til at vokse. Derfor - før vi tager imod denne nye flodbølge af indvandrere - er det nødvendigt at genoprette lov og orden og sløjfe alle de ulovlige besættelser i byen.
For at kunne gøre det, er kommunens gode vilje ikke nok. Det er nødvendigt, at regeringen og EU griber ind. Det er da rigtigt, at de to lande fra første januar bare kommer ind i EU og, at de skal overvåges i tre år, før de opnår alle rettigheder som europæere, men der er risiko for, at zigøjnerne kommer med det samme og - med samme status som f.eks. franskmænd og tyskere. Der har været nogle fortilfælde i EU, siger Salvini.
Vort eget Italien er blevet optaget i EU uden, at det var i orden med Maastricht-nivauerne.
Og for at vende tilbage til Rumænien, så har der netop indenfor de sidste måneder været to sammenstød i Bryssel, som belyste den absolut ”ikke-europæiske” situation, hvad angår menneskerettigheder og de umenneskelige forhold for forældreløse børn i Rumænien, meget grove tilstande, som dog ikke har forhindret EU i at tage imod Bucarest.
En appel til den italienske regering og indernrigsministeriet om at tage stilling til risikoen ved denne masseindvandring er også blevet fremført af socialsektoren i byrådet i Mariolina Moioli.
Salvini understreger, at alt det, som indgår i ”Stor-Milano”, er borte, når talen kommer på zigøjnere. De selvsamme ”røde” kommuner - med nogle få undtagelser - vil ikke høre tale om at modtage zigøjnere, med det resultat, at størstedelen af lejrene ligger inde i byen, i nogle tilfælde endog i centrum, som f.eks. den ulovlige besættelse i Via Monte Bisbino.
Eftersom regeringen ikke reagerer, funderer man på, om man skal involvere privat socialforsorg, men Salvini mener, at man først må have orden i sagerne, inden man foretager sig noget sådant...
december 23, 2006
Orana Fallaci om islams krav på Andalusein
Hodjas blog omtaler Lillejuleaftens dag den planlagte generobring af det spanske Andalusien.
Oriana Fallaci skrev om det i sin sidste bog "La forza della ragione", 2003.
I Cordova stiftedes ”Selskabet for Andalusiens tilbagevenden til islam” for godt 30 år siden - ikke af muhammedanere, men af venstreextremistiske spaniere. Skuffede over proletariatets borgerlighed søgte de nye veje. De gik fra Karl Marx til Muhammed. Og marokanske rigmænd, saudiske fyrster og emirer fra Golfen, som gerne opholder sig i Andalusien, styrtede til for at velsigne dem med penge. Og mere kom til fra trosfæller i Europa og Amerika. Uden at regeringen greb ind! Og uden at den katolske kirke tog notits. Var det inkvisitionens mørke skygge som krævede tolerance?
I økumeniens navn gav biskoppen af Cordova i 1979 muhammedanerne tilladelse til at fejre deres offerfest i domkirken. ”Vi er alle brødre!” hed det. Festen, (hvor lammenes blod flyder i strømme) gav problemer: nedrevne krucifixer, væltede madonnaer, indvolde af lam smidt ned i vievandskarrene. Så året efter sendte biskoppen dem til Sevilla. Her ankom de netop i påskeugen! Du gode! Hvis der overhovedet findes noget, der er mere tungsindigt end den islamiske offerfest, så er det påsken i Sevilla! Døderingning, dystre processioner og makaber korsgang, hvor ”nazaræerne” hudfletter sig, så blodet rinder, mens hætteklædte skikkelser skrider fremad til lyden af dumpe trommer... Med råbet ”Leve det muslimske Andalusien, bort med inkvisitionen. Allah vil sejre” kastede Muhammeds nye brødre sig over sine ex- brødre i Kristus, så der blev slagsmål. Så måtte de også forlade Sevilla.
De flyttede til Granada, hvor de dannede deres eget samfund i det historiske kvartér Albaicin. Her byggede de moské med tilhørende kulturcenter. Det lykkedes takket være milliarder fra Libyen, Malesia, Saudiarabien, Brunei og fra den stenrige sultan af Sharjah, hvis søn åbnede indvielseceremonien i 2003 med ordene:
”Her føler jeg, at jer er vendt tilbage til mit fædreland”. Og de konverterede spaniere (der var 2000 alene i Granada!) svarede: ”Vi vil genfinde vore rødder!”
Albaicin har sine egne love, sine egne institutioner. Eget hospital, egen gravplads. Eget slagteri, egen avis: ”La Hora del Islam”. Egne byggefirmaer, egne biblioteker, egne skoler, hvor man lærer koranen udenad. Egne forretninger, egne markeder. Egne kunsthåndværksbutikker, egne banker. Og til og med egen valuta: i smøgen San Gregorio slås guld- og sølvmønter, kopieret efter den antikke ”dirham” fra Granadas sidste mauriske hersker, Boabdil. Af de sædvanlige grunde, d.v.s.. ”af hensyn til den offentlige sikkerhed” lader det spanske finansministerium som om, de ikke ved det, skønt moskéen både sælger et lille skrift om mønten og selve mønterne.
De muslimske rigmænd finansierer propagandaen og arbejdet med at vinde proselytter. Hver kvinde, der omvender sig til islam og føder et drengebarn belønnes med seks tusinde dollars, og hver lille pige med hijab med tusinde dollars.
Rimeligvis støtter de også terrorismen, direkte eller indirekte. I Spanien finder man nogle af de bedst uddannede terrorister. Og her foregik den hidtil blodigste terrordåd i Europa - sprængningen af morgentogene ved Madrid 11. marts 2003 - med hen imod 200 dræbte.
Oriana Fallaci skrev om det i sin sidste bog "La forza della ragione", 2003.
I Cordova stiftedes ”Selskabet for Andalusiens tilbagevenden til islam” for godt 30 år siden - ikke af muhammedanere, men af venstreextremistiske spaniere. Skuffede over proletariatets borgerlighed søgte de nye veje. De gik fra Karl Marx til Muhammed. Og marokanske rigmænd, saudiske fyrster og emirer fra Golfen, som gerne opholder sig i Andalusien, styrtede til for at velsigne dem med penge. Og mere kom til fra trosfæller i Europa og Amerika. Uden at regeringen greb ind! Og uden at den katolske kirke tog notits. Var det inkvisitionens mørke skygge som krævede tolerance?
I økumeniens navn gav biskoppen af Cordova i 1979 muhammedanerne tilladelse til at fejre deres offerfest i domkirken. ”Vi er alle brødre!” hed det. Festen, (hvor lammenes blod flyder i strømme) gav problemer: nedrevne krucifixer, væltede madonnaer, indvolde af lam smidt ned i vievandskarrene. Så året efter sendte biskoppen dem til Sevilla. Her ankom de netop i påskeugen! Du gode! Hvis der overhovedet findes noget, der er mere tungsindigt end den islamiske offerfest, så er det påsken i Sevilla! Døderingning, dystre processioner og makaber korsgang, hvor ”nazaræerne” hudfletter sig, så blodet rinder, mens hætteklædte skikkelser skrider fremad til lyden af dumpe trommer... Med råbet ”Leve det muslimske Andalusien, bort med inkvisitionen. Allah vil sejre” kastede Muhammeds nye brødre sig over sine ex- brødre i Kristus, så der blev slagsmål. Så måtte de også forlade Sevilla.
De flyttede til Granada, hvor de dannede deres eget samfund i det historiske kvartér Albaicin. Her byggede de moské med tilhørende kulturcenter. Det lykkedes takket være milliarder fra Libyen, Malesia, Saudiarabien, Brunei og fra den stenrige sultan af Sharjah, hvis søn åbnede indvielseceremonien i 2003 med ordene:
”Her føler jeg, at jer er vendt tilbage til mit fædreland”. Og de konverterede spaniere (der var 2000 alene i Granada!) svarede: ”Vi vil genfinde vore rødder!”
Albaicin har sine egne love, sine egne institutioner. Eget hospital, egen gravplads. Eget slagteri, egen avis: ”La Hora del Islam”. Egne byggefirmaer, egne biblioteker, egne skoler, hvor man lærer koranen udenad. Egne forretninger, egne markeder. Egne kunsthåndværksbutikker, egne banker. Og til og med egen valuta: i smøgen San Gregorio slås guld- og sølvmønter, kopieret efter den antikke ”dirham” fra Granadas sidste mauriske hersker, Boabdil. Af de sædvanlige grunde, d.v.s.. ”af hensyn til den offentlige sikkerhed” lader det spanske finansministerium som om, de ikke ved det, skønt moskéen både sælger et lille skrift om mønten og selve mønterne.
De muslimske rigmænd finansierer propagandaen og arbejdet med at vinde proselytter. Hver kvinde, der omvender sig til islam og føder et drengebarn belønnes med seks tusinde dollars, og hver lille pige med hijab med tusinde dollars.
Rimeligvis støtter de også terrorismen, direkte eller indirekte. I Spanien finder man nogle af de bedst uddannede terrorister. Og her foregik den hidtil blodigste terrordåd i Europa - sprængningen af morgentogene ved Madrid 11. marts 2003 - med hen imod 200 dræbte.
Abonner på:
Opslag (Atom)