Jeg vilde have skrevet om fastelavn, eftersom jeg har aner tilbage til den hollandske indvandring på Amager under Kristian den 2. (ham som svenskerne kalder Kristian Tyran, eftersom han var socialist 400 år før tiden). Men andre kom mig i forkøbet i Denkorteavis. Kattens også!
- Neej, det mener jeg slet ikke, for jeg er glad for, at man i den røde tilstræbte historieløse tid og den standende kulturkrig gør sig klart, hvad vor kultur rummer!
Men Fastelavnsugen er ikke helt forbi, selvom mange traditioner er gået i glemmebogen. I dag er det Hvide Tirsdag, hvor man plejede at spise Vegger eller Strutter med smør på og varm mælk. I Sønderjylland kaldet ”Hedeviger” (= hede vegger).
Veggen var i sin tid det fineste hvedebrød, man kunde tænke sig, og ses på kalkmalerier fra 1200-tallet, ligesom det nævnes nævnes i Slesvig-bagernes laugsskrå fra begyndelsen af 1400-tallet. Brødets navn kommer fra oldnordisk ”veggr”, kilen, som hamredes ned i træet for at kløve det. Brødet lignede spillekortet ruder, trukket ud i begge ender, så det blev langt og smalt med to kiler. Adelsslægten ”Halvvegge” førte i sit våben en halv vegge.
Veggen fik også navnet ”Strutte” og lignende. En strud var en snip eller en spids og kendes fra middelalderens strudhætter. I Sønderjylland uddelte barselskonen ved barnedåben i våbenhuset en strut til de deltagende koner, mens jordemoderen fik et to-skillings-franskbrød, - men den tradition er for længst forsvunden.
På Fastelavnens gastronomiske område kan der givetvis fortælles op ad stolper og ned ad vægge i vor moderne overdådigt madglade tid, og det vil også være politisk korrekt, for taktikken med ”Brød og Skuespil” (i dag kaldet ”Velfærd”) skal berolige almenheden og holde den væk fra politiske spekulationer og spektakler.
I morgen er det Aske Onsdag.