- mandag den 10. marts 2014
Tag nu Europa-Parlamentsvalget alvorligt!
I næsten to uger har danskerne nu kunnet stemme til et meget vigtigt valg. Det var den 25. februar, at det blev muligt at brevstemme til Europa-Parlamentsvalget, som finder sted den 25. maj. Siden det altså nu er muligt at stemme, burde valgkampen være i fuld gang, men jeg kan vist godt tillade mig at sige, at det bestemt ikke er tilfældet!
Der er ellers plads til store forbedringer, når det gælder danskernes valgdeltagelse til netop dette valg. Ved sidste valg i 2009 lå valgdeltagelsen på cirka 60 procent, og det skyldes med stor sandsynlighed, at der også var folkeafstemning om tronfølgeloven samme dag. I 2004 var valgdeltagelsen på 42,94 procent, og ved de forudgående valg har stemmeprocenten ligget omkring de 50 procent. Det er meget lavt efter danske standarder. Ved kommunalvalget tilbage i november sidste år stemte knapt 71,9 procent, og ved Folketingsvalg er det typisk over 85 procent, der sætter deres kryds.
Det er tydelige tegn på, at det danske demokrati faktisk er et ret velfungerende ét af slagsen. Danskerne har stor lyst til at deltage i valg, men danskerne vil også gerne vide, hvad valget handler om, og hvad de forskellige partier står for. Der skal finde en debat sted, og den må selvfølgelig gerne være livlig. En sådan ser vi ikke just i øjeblikket, og spørgsmålet er, om vi kommer til det.
Problemet er selvfølgelig ikke opstået ud af det blå. Mange af de siddende, danske medlemmer af Europa-Parlamentet – selvfølgelig med Morten Messerschmidt som en lysende undtagelse - har ikke gjort et stort væsen af sig i de forgangne fem år, og så er det klart, at det er op ad bakke, når der kommer et valg. Som det siges, så vindes et valg typisk mellem valgene, og når danskerne hører meget lidt fra europaparlamentarikerne i det daglige, så kan det være meget svært at vide, hvad disse i grunden laver, og hvorfor man måske skal stemme på dem igen eller i det hele taget.
Men jeg vil gerne sende det budskab, at det er vigtigt at stemme til Europa-Parlamentsvalget!
For det er dette parlament, der sammen med Ministerrådet vedtager nye love og regler, vedtager EUs budget og kontrollerer Kommissionens arbejde. Det er sådan den officielle udlægning af, hvad parlamentet er og kan. Men sammensætningen af parlamentet er også vigtig. For jo flere medlemmer, der har en kritisk indstilling til EU-samarbejdet, der sidder i parlamentet, desto større er muligheden for at få drejet EU ind på det rette spor.
I øjeblikket hører vi jo igen og igen fra centrale EU-figurer, at EU skal udvikle sig hen mod en stadig mere centraliseret enhed. Hvor stadig flere ting skal afgøres på EU-niveau frem for i de enkelte nationer. Som EU-kommissær og vicepræsident for EU-Kommissionen, Viviane Reding, siger: ”Eurozonen skal blive til Europas Forenede Stater”. En skræmmende, men også ærlig udmelding. Det giver sig selv, at et Europaparlament, der er domineret af medlemmer, der ønsker EU som et fornuftigt samarbejde mellem suveræne stater, vil fungere som en modvægt mod top-EU-folk som netop Viviane Reding.
Herhjemme er der så bare det problem, at det hos en lang række politiske partier kniber med lysten til at diskutere, hvilken vej Europa i grunden skal gå i. Tager vi for eksempel spørgsmålet om dansk deltagelse i Euroen, så er det typiske svar, at ”Danmark skal med, men ikke lige nu”. Og så skal der helst ikke tales mere om dén sag!
Der var ikke ét eneste ord om dansk tiltrædelse til Euroen i regeringsgrundlaget fra 2011, og udenrigsminister Martin Lidegaard (R) skrev i et svar til Folketinget for nyligt følgende: ”Regeringen har ikke taget stilling til dansk deltagelse i euroen”. Men Lidegaard selv siger, at ”Det er min personlige opfattelse, at Danmark skal med i euroen, når det økonomiske fundament for euroens stabilitet og robusthed er på plads”, og nummer to på De Radikales liste til Europa-Parlamentsvalget, Christian Kjølhede, siger: ”Danmark skal med i euroen - hellere i dag end i morgen”.
Min pointe er, at når selv de ellers voldsomt EU-begejstrede Radikale, taler med flere tunger om Euroen, så bliver debatten mere mudret, og lysten til at deltage i denne bliver tilsvarende mindre. Det er egentligt ikke særligt interessant at høre på nogen, der ikke ved, hvad de selv mener, eller også taler udenom eller uldent, fordi man godt ved, at man ikke er på bølgelængde med et flertal af vælgerne.
Derfor er min opfordring til alle partier i Folketinget, at de trækker hovedet ud af busken og tager det kommende valg og danskerne alvorligt. Det kan man gøre ved først og fremmest at finde ud af, hvor man står og så efterfølgende ærligt og redeligt og uden omsvøb at melde dette klart ud! Så giver man vælgerne et reelt valg!
Selv har jeg bedt statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) stille op i en forespørgselsdebat i Folketinget for at diskutere, i hvilken retning dansk medlemskab af EU skal gå. Jeg ønsker, at Danmark skal følge i Storbritanniens spor og forlange, at man kan være medlem af EU, men på et løsere grundlag. Et grundlag, der i højere grad respekterer nationernes rettigheder. Jeg ved jo godt, at Statsministeren vil gå den modsatte vej – have Danmark ind til kernen af euro-landene, men debatten bør betyde, at alle partier melder klart ud. At danskerne dermed får større klarhed før sidste afstemningsdag til Europa-Parlamentet den 25. maj, hvor de danske medlemmer af Europa-Parlamentet for de næste fem år vælges.
Med venlig hilsen
Kristian Thulesen Dahl
Følg Kristian på Facebook
