marts 15, 2014

EU's megen svindel giver bagslag



Dansk Folkeparti på vej til at blive største EU-parti

15. marts 2014, 02:13
Dansk Folkeparti står ifølge en ny Gallup-måling til at få en historisk stor tilslutning ved det kommende Europa-Parlamentsvalg.

For Dansk Folkeparti bliver det muligvis endnu en konfettifest af den helt store kaliber, når danskerne 25. maj skal til stemme­urnerne og sende danske politikere til Europa-Parlamentet i Bruxelles. Dansk Folke­parti står nu til at blive det største parti ved det kommende valg til Europa-Parlamentet, viser en ny måling, som Gallup har foretaget for Berlingske.

Selv om næsten tre ud af ti vælgere stadig er i tvivl om, hvor krydset skal sættes,sniger Dansk Folkeparti sig ind på en topplacering – lige foran Socialdemokraterne og Venstre. 13 procent af vælgerne ved allerede nu, at de vil stemme socialdemokratisk, mens 14 procent vil have Venstre til at repræsentere dem i Europa-Parlamentet.

I den anden ende står de Radikale og SF til tre procent af stemmerne og må dele placeringen i bunden med De Konservative og Liberal Alliance, der får to procent, og Folkebevægelsen mod EU, som står til en opbakning på fem procent.

Allerflest danskere vil stemme på Dansk Folkeparti, der på nuværende tidspunkt står til 15 procent af stemmerne, og holder målingen hele vejen til Europa-Parlamentsvalget, står Dansk Folkeparti dermed til et historisk godt valgresultat.

»Jeg er selvfølgelig meget glad og ydmyg over, at så mange mennesker har tillid til, at vores linje i EU er den rette, men man skal huske på, at alle andre partier i løbet af de næste måneder vil gøre sig til for danskerne. Det er ret almindeligt, og derfor kan man godt forestille sig, at målingerne vil ændre sig op mod valget,« siger Dansk Folkepartis spidskandidat og nuværende europa­parlamentariker, Morten Messerschmidt (DF).


Ved sidste valg i 2009, hvor blot 59 procent af de stemmeberettigede brugte deres stemme, blev Dansk Folkeparti det fjerde største danske parti i Europa-Parlamentet med 15,3 procent af stemmerne. Renser man den nye måling for tvivlere, står DF til godt 25 procent af stemmerne. Valget til maj kan dermed gå hen og skrive historie som det første valg til Europa-Parlamentet, hvor et EU-skeptisk parti har størst vælger­tilslutning.

»Selv om jeg frygter, at vælgerne vil lade sig besnakke af indsmigrende tale fra europartierne om, at de slet ikke ønsker mere EU, skal man ikke male solen sort. Jeg tager den nye måling som et vigtigt pejlemærke om, at vi er på rette kurs, og jeg håber selvfølgelig, at målingen holder hele vejen hjem. Folk ved, at vi i Dansk Folkeparti siger, hvad vi mener, og gør, hvad vi siger. Vi flikflakker ikke i spørgsmål om EU, og jeg prøver at være så klar i mælet, som jeg kan,« siger Morten Messerschmidt, som samtidig i målingen er den spidskandidat, som flest danskere har tillid til kan repræsentere dem i Bruxelles.

På pladserne efter kommer Ulla Tørnæs (V) og Margrethe Auken (SF).

I Folketinget bruser Dansk Folkeparti også frem, og i seneste Gallup-måling foretaget fra Berlingske står partiet til at overhale Socialdemokraterne og blive landets næststørste parti med 21,8 procent af stemmerne.

Siden årsskiftet har EUs indflydelse på danske velfærdsydelser været et stridspunkt på Christiansborg. Sagen om vandrende arbejdstageres ret til dansk børnecheck har fået paraderne op hos samtlige oppositionspartier, ligesom sagen om danske dagpenge til EU-borgere vækker skepsis i de traditionelt EU-venlige partier. Sagerne, der omhandler det indre marked og arbejdsstyrkens frie bevægelighed, har startet et politisk slagsmål blandt de EU-venlige partier på Christiansborg.

Morten Helveg Petersen (R), spidskandidat for de Radikale, langer ud efter Venstre og de Konservative for at løbe med på EU-skepsissen.

»Der er meget skepsis blandt danskerne, og ansvaret ligger hos de partier, der grundlæggende tror på EU-projektet. Det er virkelig underligt for mig at se, hvordan partier som Venstre og Konservative, der har været en del af rygraden i dansk EU-politik, opfører sig. De løber fra deres ansvar, og de er med til at puste til en stemning, som manifesterer sig i målingen. Når man spiller med på den melodi, som, jeg synes, V og K gør, og løber fra en tidligere ansvarlig europalinje, så er det med til at skabe utryghed i befolkningen,« siger han til Berlingske.

I Venstre affejer spidskandidat Ulla Tørnæs kritikken og understreger, at man ikke har ændret holdning til EU.

»Det er noget sludder. Jeg mener i høj grad, at det er sagligt, at vi er parate til at finde holdbare løsninger, og vi er forpligtigede til at lytte til danskerne. Ansvar handler også om at være parat til at ændre urimelige regler­,« siger Ulla Tørnæs.

Spidskandidat for Socialdemokraterne Jeppe Kofod (S) er ikke overrasket over den nye Gallup-måling, men mener derimod, at den afspejler den aktuelle situation i Danmark.

»Meget af debatten gavner skeptikerne eller dem, der er modstandere af EU«, siger han og fastholder, at Dansk Folkeparti og Folkebevægelsen mod EU ikke har patent på at være skeptiske.

Ifølge europaparlamentariker for Venstre Jens Rohde (V), der har siddet i Bruxelles siden 2009, er de EU-venlige partier nødt til at stå sammen, hvis danskernes holdning til EU skal forbedres.

»Jeg begræder, at der tilsyneladende har udviklet sig en skyttegravskrig mellem en regering og de andre EU-positive partier. Når vi, der vil det europæiske samarbejde, er oppe at skændes, er det kun Dansk Folkeparti, som vinder på det. Det er mig en gåde, at der ikke er blevet lavet et nationalt kompromis, så det ikke ender med, at vores europæiske politik ender i indenrigspolitisk fnidder,« siger Jens Rohde.

De EU-venlige partier er altså generelt enige om, at deres uenigheder skaber EU-tvivl i befolkningen og dermed kaster stemmer videre til Dansk Folkeparti.

En konklusion, som flere EU-eksperter erklærer sig enige i.

Professor og leder af Center for Europa­politik ved Københavns Universitet, Marlene Wind, kalder den seneste tids debat om for eksempel børnechecken »vand på Dansk Folke­partis mølle«:

»At ja-partier er hoppet med på vognen og udviser skepsis, giver Dansk Folkeparti en masse ekstra vind i sejlene. Det er både Socialdemokraterne og Venstre, der er hoppet med på Dansk Folkepartis dagsorden, og det giver i høj grad fremgang til Dansk Folkeparti. Vælgerne får et indtryk af stor forvirring omkring de normalt EU-venlige partiers synspunkter,« siger hun og tilføjer, at tilslutningen til Dansk Folkeparti også er et udtryk for en europæisk trend, hvor EU-skeptiske partier bliver styrket.

I Tænketanken Europa, der har til formål at kvalificere og nuancere den politiske EU-debat, mener forskningschef Catharina Sørensen også, at Dansk Folkeparti nyder godt af, at de EU-venlige partier »bekriger hinanden«. Hun har tidligere forsket i danskernes holdninger til EU og mener ikke at kunne se en svækket tillid hos danskerne.

»Dansk Folkepartis fremgang viser, at når man har klare udmeldinger, skaber det tillid. Vi er midt i en debat om fri bevægelighed, og danskerne er bekymrede over debatten om velfærdsydelser. Den bekymring deler Dansk Folkeparti meget tydeligt, og derfor scorer de stærke point,« siger hun.

Ifølge de to EU-eksperter er den nationale EU-debat blevet indenrigspolitik, og partierne bruger spørgsmål om EU til at udkonkurrere hinanden på den politiske scene.

»Havde de EU-venlige partier stået sammen og holdt en fælles front, ville Gallup-målingen se meget anderledes ud. Partierne går mest op i, hvem der får flest point nationalt og medvind i meningsmålingerne. Når det kommer til EU, har vi set noget mudderkastning, som i høj grad har indenrigspolitisk karakter. Det går ud over hele Europa-projektet og styrker bestemt ikke de traditionelt EU-venlige partier til Europa-Parlamentsvalget,« siger Marlene Wind til Berlingske.

Under Anders Fogh Rasmussens regeringstid lykkes det en bred vifte af Folketingets ­partier at nå til enighed om en europapolitisk aftale, der sikrede en fælles front på centrale spørgsmål om EU. Siden sidste sommer har den nuværende regering prøvet med ledelse af skiftende europaministre at stable en lignende aftale på benene – dog uden held.

Ifølge Marlene Wind er det for partierne mere attraktiv i forhold til national politik at undvære kompromiset og dermed en udenrigspolitisk aftale:

»Jeg tror, at grunden er, at der er gået indenrigspolitik i EU-politikken i et helt andet omfang, end vi har haft tidligere. Det handler om at udstille hinandens svagheder opposition og regering imellem, og europapolitikken er et godt område, hvis man vil være kritisk, siger hun.
Indsendt af kl.