5.2.2014
Frankrig har med sine tidligere
kolonier og engagement i tredieverdenslande tidligt oplevet
indvandringen i en større skala, end vi kender i Danmark. Af landets
65 millioner indbyggere menes over 6 millioner at være muslimer, der
fortrinsvist har bosat sig i forstædernes store boligkomplekser.
Den 35-årige historiker Gérald
Pichon, der i en årrække har boet i sådanne boligområder,
beskriver i bogen Hvide svin! hvordan dette nye Frankrig opleves af
den oprindelige befolkning.
Kriminalitetens gerningsmænd
Ifølge den franske
undersøgelseskommission vedrørende ungdomskriminalitet er der en
overkriminalitet blandt unge med indvandrerbaggrund, især fra de
nordafrikanske Maghreb-lande.
Kommissær Lucienne Bui Trong fra det
franske efterretningsvæsen har ud fra studier af volden i byer
anført, at 85% af gerningsmændene stammer fra Maghreb-landene.
Ofrene for vold, voldtægter,
pengeafpresninger og bilafbrændinger er fortrinsvist hvide,
fortæller stifteren af SOS Racisme, Julien Dray.
Der findes et udtalt had imod den
oprindelige franske befolkning, der anses for at være tidligere
kolonisatorer, slavehandlere og racister, og ifølge
efterretningsvæsenet findes den anti-franske racisme overalt i
landet – navnlig i 800 udsatte boligområder, hvor der bor ialt 1,8
millioner mennesker.
Ved kortlægningen af udsatte
boligområder har man opstillet otte kriterier, heriblandt om der er
anti-vestlig graffiti, og om det er vanskeligt at få oprindelige
franskmænd til at bosætte sig i området. Franskmænd i disse
områder føler sig utrygge og flygter derfra.
Ydmygelse af franskmænd
Når franskmænd bliver bestjålet af
indvandrere, er der oftest ikke tale om berigelseskriminalitet, der
sker af sociale årsager, sådan som fornægtere af den anti-hvide
racisme mener.
Det er ikke offerets smartphone eller
mærketøj, som gerningsmanden går efter. Det er ydmygelsen af
offeret, der motiverer gerningsmanden, når han udviser sin
dominansadfærd.
Ydmygelsen af et folk er særlig
effektfuld, når man voldtager dets kvinder.
Der er siden begyndelsen af 1990′erne
sket en kraftig stigning i antallet af gruppevoldtægter, hvoraf
mange har været af grov karakter. De franske piger føler sig
utrygge i de indvandrertætte boligområder. Når de går ud, kan de
blive trængt op i en krog og befamlet, de kan blive “tjenestepiger”,
og mindreårige piger kan blive voldtaget af mindreårige.
Da de ikke bliver beskyttet af deres
landsmænd, vælger flere at konvertere til islam for ikke længere
at leve i frygt. Kun herved opnår de respekt fra dem, der hænger ud
i ejendommens indgangsparti. Pigen Laëtitia har eksempelvis i en TF1
nyhedsudsendelse beskrevet, at hun som fransk pige er et let offer,
og at hun frygter at blive offer for en gruppevoldtægt. Hun ville
ønske, at hun havde været fra Maghreb-landene og havde en
storebror, så hun kunne få respekt.
Et andet udtryk for det anti-hvide had
ses af, hvilke trosretningers gravsteder, der bliver vanhelliget.
Blandt 144 gravsteder, der blev vanhelliget i 2007, var 130 kristne,
9 muslimske og 5 jødiske.
Ofrenes tavshed
Den anti-hvide racismes ofre
bagatelliserer ofte hændelsen eller benægter ligefrem det skete.
Dette skyldes blandt andet en indgroet
vestlig skyldfølelse (pga. slaveri, kolonisering, folkemord etc.)
over for folk fra tredieverdenslande, som medier og
undervisningssystemet har indpodet i franskmændene.
Mange tier af frygt for at at fremme
racisters sag, ligesom man frygter selv at blive betragtet som en
racist, hvis man fortæller, at gerningsmanden var af anden etnisk
herkomst. Fortæller man alligevel om det skete, kan man blive mødt
med spørgsmålet, hvad man da havde gjort for at provokere den
anden. Man ønsker ikke at høre om hændelsen, da den ubekvemt
modsiger fortællingen om den hvide racist og de ikke-europæiske
ofre.
Det indoktrinerede vestlige selvhad
fører til et svigt over for de hvide racismeofre, og vores manglende
selvrespekt giver næring til indvandreres had og disrespekt for
vesterlændinge.
Diskrimination i skolen
Skolelærerne er mere overbærende og
giver højere karakterer til ikke-vestlige indvandrere.
Dette sker blandt andet, fordi de
mener, at disse elever er dårligere stillet. De er desuden bange for
at blive beskyldt for at være racister, og de frygter elevernes
voldspotentiale. Disse elevers etniske sammenhold giver dem en
styrke, som de franske elever, der som individualister ikke på samme
vis tilhører en gruppe, der kan beskytte dem, ikke har. De føler
sig kuet af indvandrernes dominansadfærd.
Pensum ændres for at reflektere den
nye elevsammensætning. I historieundervisningen nedtoner man således
den franske historie og hører mere om den afrikanske historie.
Ifølge chefredaktør på Historia
Patricia Crété er skolesystemet “nedgørende: Det er blevet
politisk ukorrekt at fortælle i en skoleklasse, at gallerne er vores
forfædre!”.
Det faglige niveau sænkes: Ministeren
for de videregående uddannelser Valérie Pécresse opfordrede i 2010
de højere læreanstalter til en grundlæggende revurdering af deres
eksamenskrav for at åbne for adgangen for børn af ikke-europæiske
indvandrere.
Agitation for en etnisk opblanding
Fra kommerciel side ønsker man et
etnisk opblandet globaliseret samfund med høj købekraft.
De store pladeselskaber udgiver musik,
der undergraver den franske nationalfølelse. Til de oprindelige
franskmænd udgiver pladeselskaberne typisk rockmusik, der nedgør
deres land og landsmænd.
Til afrikanske og arabiske indvandrere
udgiver de typisk rapmusik, der omhandler vold, mandschauvinisme,
frisind og racemæssige emner. Der agiteres for etnisk opblanding med
sangtitler som Mélangez-vous (Bland jer), Métisse (Af blandet
etnicitet), Les crayons de couleurs (Farveblyanterne), Colore des
Innocents (De uskyldiges farve) og Elle sort qu’avec des Blacks
(Hun går kun ud med sorte).
Også fra politisk side ønsker man et
etnisk opblandet samfund for derved at forhindre etniske konflikter.
Man ønsker at blive morgendagens driftige Brasilien og vil i første
omgang bearbejde den oprindelige befolkning, der bevidstgøres om
Vestens dårlige samvittighed og vores rolle som verdensborgere.
Under en tale for lige muligheder og
mangfoldighed i 2008 fremførte Nicolas Sarkozy vigtigheden af, at
racerne blandes, idet “indavl altid har medført kulturers og
samfunds undergang”. I sin bog Témoignage (Vidnesbyrd) skriver
Sarkozy, at han vil skabe eftertidens Frankrig, hvor udtrykket
“oprindelig franskmand” er forsvundet.
Vestens dårlige samvittighed er fatal
I lighed med andre europæiske
befolkninger føler den oprindelige franske befolkning sig trængt
fra flere sider. Vi må frigøre os fra Vestens dårlige samvittighed
ved igen at tilegne os vores historiske, kulturelle,
traditionsmæssige og territoriale identitet, lige som vi må styrke
vores indbyrdes solidaritet og fællesskabsfølelse. Kun derved kan
vi finde mod og styrke til at møde fremtidens udfordringer.
Gérald Pichons bog Hvide svin! kan købes her for 129 kr.
LÆS OGSÅ
27. FEB 2014
Beboere ser magtesløse til, mens deres
biler brænder
27. FEB 2014
Her er kager, der er så racistiske, at
du ikke kan tåle at se dem
18. FEB 2014
Frankrig: Den socialistiske præsidents
desperate modtræk mod stigende kritik af indvandring og EU
13. FEB 2014
Indvandrergrupper vælger hvide ud som
ofre
13. FEB 2014
Racisme-anklage mod Kims reklame er en
hån mod dem, der kæmper mod virkelig racisme
10. FEB 2014
Frankrig i chok: Det
indvandringskritiske Front National er nu det største parti
