Krim er i søgelyset for tiden, så
hvorfor ikke kikke lidt tilbage på dets historie.
Krimhalvøen, oldtidens "Tauris"
koloniseredes af grækere o. 600 før Kr. og blev senere romersk
provins, men invaderedes fra 200-tallet af Østgotere, Hunner og
Kazarer.
Østgoterne kom fra Østersøområdet.
De skal have drevet vikingetogter fra Krim over Lilleasien og
Grækenland. Selvom de søgte nye græsgange vesterud, blev der en
del gotere tilbage på Krim og det nærliggende Taman. Her boede også
"Eudurianere", som muligvis stammede fra Jyllandskanten.
Krimgotere blev ortodokse kristne på
300-tallet med egen bispestol i deres fysrtedømme Gotien, men døjede
med naboers overherredømme og blev endelig totalt nedkæmpet af
tyrkerne 1475 (altså en snes år efter Byzans's fald 1453), og var
herefter lydrige under tyrkerne. Der fandtes endnu rester af det
gotiske sprog i slutningen af 1500-tallet og trods islams
påtrykninger, kunde det gotiske bispedømme hutle sig igennem frem
til 1776, hvor folkegruppen fik Ruslands tilladelse til at bosætte
sig på russisk område, hvor de anlagde byen Marinpol.
Krim blev snart efter russisk
Dermed var det islam og tyrkerne eller
tatarerne, der rådede over Krim. De havde deres rod
i centralasien. Man kaldte dem også
tartarer for ligseom at antyde, at de nok havde noget med
Tartaros at gøre, det allerdybeste helvede, hvor de onde fik deres
fortjente straf.
Det danske ord "tater", på
svensk "tattare" stammer fra betegnelsen på de asiatiske
stammer, idet man troede, at det var samme folkeslag
Fra 1921-45 var Krim en selvstændig
republik i Sovjetunionen. Krim-tatarerne var - ligesom kosakkerne -
ikke nemme at styre og blev tvangsforflyttet efter Anden Verdenskrig.
Derpå kom Krim under Sovjetrepublikken Ukraine.
