ikke mindst i vor tekniske tid, hvor der
ikke er ende på
de oplysninger, vi får.
«Muhammedanere ødelægger
danske skoler», skriver
Poul
Erik
Andersen,
og
det
har
han
ret
i.
Men
overskriften
kunde
få
nogen
til
at
tro,
at
ødelæggelsen
af
skolen
er
kommet
nu
gennem
de
sidste
årtier
som
en
naturlig
følge
af
indvasionen
– bevidst
eller
ubevidst
– ved
indvandrernes
manglende
eller
svage
kulturelle
udvikling.
Men
det
er
ikke
korrekt
at
give
de
fremmede
hele
skylden.
Folkeskolen
blev
med
fuldt
overlæg
ødelagt
af
de
kommunistiske
understrømninger
i
samfundet
under
den
kolde
krig.
De
borgerlige
partier
snorksov
og
lod
yderste
venstrefløj,
det
radikale
venstre
og
den
kommunistbegrejstrede
fløj
af
socialdemokratiet
tumle
sig
på
kulturfronten.
Det
slog
åbent
igennem
med
ungdomsoprøret
i
1968
og
på
ganske
kort
åremål
blev
en
væsentlig
del
af
landets
lærere
og
pædagoger
med
hjælp
fra
seminarier,
univeristeter,
psykologer
etc.
påvirket
af
de
gængse
strømninger
og
tilpasset
de
45
kommunistiske
langtidsmål.
Syv år efter ungdomsoprøret kunde den
«pseudosocialdemokratiske» undervisningsminister Ritt Bjerregaard gennemføre sin
nye folkeskolelov. Den ødelagde folkeskolen både fagligt og
moralsk. Man gødede jorden for det, der skulde komme. Folkeskolen
blev svag og nedbrudt, vankelmodig, grænseløs, tøjlesløs,
«multikulturel».
Ødelæggelsen begyndte ikke med
de muhammedanske børn. Den fortsatte! Den fik extra kraft med
de primitive fremmede børn.
