- fra Mauretanien til Mauritius
Messerschmidts oplysninger om EU's pengesløseri (Dag 21)
EU har nogle af verdens dyreste luftkasteller. Det allerstørste - omkostninger målt i forhold til resultater - er uden tvivl EU’s udenrigstjeneste, EEAS, der står for “European External Action Service”. Hvorfor ordet “action” optræder, er en gåde, ligesom de fleste, selv overbeviste eurokrater, i deres stille sind stadig undrer sig over, at den intetsigende græsrods- og fredsaktivist Baronesse Catherine Ashton blev udpeget til EU’s udenrigsminister i henhold til Lissabontraktaten i december 2009. Men mere om hende en anden gang.
EU’s udenrigstjeneste har et årligt budget på godt og vel 60 milliarder kroner. En stor del bruges på EU’s 137 ambassader. Man kunne forvente, at de blev anbragt dér, hvor de gjorde mest gavn. Men her ligger nogle af dem, og så mange ansatte har de:
Tyrkiet 132.
USA 124.
Barbados 46.
Pakistan 49.
Vietnam 57.
Ukraine 95.
Yemen 31.
Tajikistan 29.
Marokko 92.
Madagascar 53.
Afghanistan 85.
Bosnien-Herzegovina 96.
Indien 91.
Rusland 113.
Burkina Fasso 59.
Costa Rica 21.
Egypten 90.
Øst-Timor 20.
Djibouti 18.
Mauretanien 46.
Mauritius 46.
Namibia 26.
Papua New Guinea 27.
Laos 26.
Sudan 58.
Paraguay 16.
Swaziland 16.
Serbien 103.
Albanien 63.
Sierra Leone 48.
Solomon-øerne 11.
Togo 3.
Vanuatu 6.
Jeg har stadig til gode at se et produkt stemplet “Made in Djibouti” eller “Made in Mauritius”, men der er måske et potentiale dér, som de hhv. 18 og 46 diplomater har opdaget og i skrivende stund er ved at udnytte?
Helt uden betydning for udgifterne er prioriteringen heller ikke, for den årlige løn til de udsendte EU-diplomater svinger immervæk mellem 418.000 og 1.770.000 kroner, uden tillæg og fryns. Ifølge EU’s personaleregler og aftale med ambassadørernes fagforening har EU ikke pligt til at oplyse, hvad hver ambassades ambassadør får i løn.
