FN-FORBUNDET.
I det venstreorienterede militærkritiske magasin „Forsvar“ nævntes FN-Forbundet blandt diverse marxiststyrede eller -prægede organisationer, som arbejdede for nedrustning, fred og sikkerhed.
FN-Forbundet holdt generalforsamling i Århus lørdag den 4. og søndag den 5. oktober 1980. Da forbundet kaldte sig „tværpolitisk“, ønskede en gruppe ungkonservative med til slut ning af nogle få partiløse, at dette burde markeres med forholdstalsvalg som det eneste retfærdige, så ikke en gruppe på f.ex. 51 % eensidigt kunne bestemme og diktatorisk undertrykke de 49 %.
Dette forslag forkastede FN-Forbundets styrelse. Ikke overraskende, eftersom styrelsens aktive folk som Arne Stinus, Bent Østergaard, Jørn Boye Nielsen* m.fl. havde en markant hældning til venstre - ikke åbent og ærligt, men nærmest som rævespil.
Landsformand Arne Stinus udtrykte sarkastisk glæde over de mange nye medlemmer, der var kommet til på det sidste. Siden glemte han glæden og angreb de nye: det var uhørt, at nogen havde indmeldt sig dagen før generalforsamlingen, og man afkrævede dem på stedet 20. - kr. extra udover årskontigentet!
Kandidatlister til bestyrelsesvalg skulle foreligge fuldt færdige og indleverede inden et vist klokkeslet lørdag aften. Da forholdstalsvalg var afvist, fremlagdes en borgerlig liste som modtræk til de af styrelsen opstillede emner.
Selve valget skulle foregå søndag kl.10.30, ganske uafhængigt af, hvad man da måtte være i gang med.
Men - da klokken om søndagen slog 10.30 - havde dirigenten åbenbart „glemt“ landsmødets beslutning, og nu begyndte den ikke ukendte taktik med at forhale programmet.
Da dirigentens „forglemmelse“ blev påtalt, forklarede han raskt, at der desværre var opstået vanskeligheder med bestyrelsens valgliste, idet nogle kandidater havde trukket sig, men - fort- satte han - så snart listerne er udarbejdet, skrider vi til af- stemning.
Imens kom det ene nye ansigt efter det andet ind i salen - lillablå i tøjet med mærkater med hammer og segl, OOAmærker o.l.
Jeg blev urolig ved, at de ungdomskonservative ikke reagerede. Forhalingspolitikken var for tyk! Jeg kendte systemet fra generalforsamlingen i Mentalhygiejnen 1974 og 76 og fik Viggo Fischer adviseret. Han krævede nu et eksakt klokkeslet for afvikling af valget. Ellers kunne jo „så snart“ betyde hen under aften, når folk skulle hjem...!
Endnu nogle krummelurer, manipulationer og krumspring, alt imens man fra talerstolen skelede ud i forhallen, hvor
forbundets kasserer tog imod indmeldelse og kontingent på stedet mod dagsdato kvittering!
De er gode socialdemokrater, kundgjorde Lasse Budtz! Det forlød i salen, at de nye var tilkaldt gennem socialdemokratiet eller LO eller SID eller alle tre på en gang, og at organisationerne betalte gildet.
Arne Stinus, der timer forinden havde været opbragt over, at nogen havde indmeldt sig dagen før generalforsamlingen, havde foretaget en kovending. Det var nu helt i orden, at man indmeldte sig - under mødet! - ja, endog under afstemningen (- uden at skulle betale 20 kr. extra!).
Således fik FN-Forbundet den ledelse, deres bestyrelse ønskede. Arne Stinus ville nok kalde den „tværpolitisk“, omend „tværsocialistisk“ vel var nærmere sandheden.
Da valget var afviklet, besluttede forsamlingen ved hjælp af det nyindmeldte flertal, at man skulle overlade til bestyrelsen at afgøre problemet, der stod på dagsordenen: hvad FN-Forbundet egentlig stod for.
*) Lærer Bent Østergaard tog sig især af indvandrere (de var mindre kriminelle end os selv!), u-lande, Solvogns indianere etc., mens cand. scient. polit. Jørn Boye Nielsen var engageret i fredsarbejde og fik nøglestilling i børneåret 1979 som sekretær for hele arrangementet (et påhit, som syntes at tage sigte på at erobre barnets sjæl - ligesom børneteatre, børnebøger, BRIS etc. gjorde det!)
