Indoktrineringen på Zahle.
Aldrig har jeg været med til sådan en
gang indoktrinering! Man får simpelthen ikke et ben til jorden. Det
er fabelagtigt dygtigt gjort, og Erhard Jacobsen kan godt spare sig
at klage over lærere. Der ”indoktrinerer”- Hvordan kan de gøre
andet, når de fra skolebænken havner på et seminarium, hvor man
fra første dag hjernevasker dem?
Lad os tage et eksempel:
Et fotokopieret hefte med overskriften
”HVAD ER GOD UNDERVISNING ?” (af seminarielærer Hans Jørgen
Kristensen) skal belyse to forskellige undervisningsmetoder. Der
ofres ialt 12 linjer på lærer A's undervisning, men 24 sider på
lærer B's undervisning:
Lærer A: børnene er straks på plads
og slår slår op i bøgerne. Der høres i lektie, og ny lektie
gennemgås.
Lærer B: snakker med b ørnene om
forskelligt og kommer ind på, om de kan bage. Snakken udvikler sig
til, at de skal prøve at bage, og det giver anledning til mange
spændende aktiviteter: forskelligt brød og kager, besøg på en
fabrik, der synges bagerviser, der tegnes og skrives om bagningen,
osv. øsv.
Svaret på det ovenfor stillede
spørgsmål er givet på forhånd, og for at hindre forældrene i
nogen som helst selvstændig tænkning eller anden tanke levner man
dem ikke den bitreste chance for brøkdel af tvivl:
Man afspiller et langt lydbånd med
interview og meningsytringer af lærer B, skolebørnene og alle andre
implicerede. Alle er positive og glade for lærer B's undervisning.
Spørgeskemaerne drejer sig udelukkende
om lærer B. Var ungerne glade for at bage brød? Lærte de noget?
Hvad lærte de? Noget, vi ikke lærte? osv. osv.
Ingen kan nægte, at børnene var
glade, for det hørte vi jo. Ingen kan nægte, at de arbejdede sammen
i grupper, for det gjorde de jo, og dermed måtte de indrette sig
efter hinanden. Ingen nægter, at det var spændende at besøge en
fabrik og sde det ensformige arbejde ved de rullende maskiner. Ingen
nægter, at børnene opdagede, at brød og kager kan omsættes i
penge, og at det kræver en vis regnekunst, osv. osv.
Ingen taler om lærer A. Var børnene
glade for eller kede af ham? Lærer A eksisterer simpelthen ikke i
vore tanker. At sige noget om lærer A betyder bare, at man ikke har
forstået emnet. Spørgsmålene drejer sig jo slet ikke om ham.
Men selvom man ikke får en pind at
vide om lærer A og ikke skal synes om hans undervsining, bliver der
dog ved at være eet stort problem ved lærer B's undervisning, som
vi vel ikke kan få svar på?
HVORDAN i al verdens riger og lande
skal man nå at lære noget i dette ene liv, hvis alle detaljer skal
udføres på den måde? Hvis man i stedet for at læse sig til en
masse kundskaber, skal lære alt af erfaringens vej?
HVOR MANGE liv har lærer B's
skoleelever til rådighed? For de må vist være anderledes skabt end
normale børn ! Selv de religioner, der tror på reinkarnation, mener
nok ikke, at man kan tage viden og erfaring med sig fra det ene liv
til det andet.
Ovenstående artikel er fra
tidsskriftet AKTION i 1977. Siden da har vi fået en enorm masse helt
nye erfaringer: fremmede mennesker er myldret ind i vort land. De har
kun i begrænset omfang fået nogen skoleundervisning og mange er
analfabeter. Det de kan er povert, for de har kun kunnet lære af,
hvad de har set og hørt og prøvet.
Lærer B's undervisning er udmærket
som en speciel dag ind imellem, fuld af oplevelser, men den kan ikke
på nogen måde leve op til at nå den mængde kundskaber, som et
moderne samfund behøver. Samfundet vil sakke agterud.
Mere om Skole-Ritt næste gang
