I Firenze har man holdt mindedag for Oriana Fallaci, denne uforfærdede, velunderrettede journalist, denne Kassandra.... Trist at man ikke var dernede!
Oriana Fallaci fik udgivet flere bøger om islams angreb på Europa. Om den islamiske storsnudethed skrev hun:
“Dengang Sovjetunionen existerede var der en Popov, husker du nok. Ingen vidste hvem han var. Hvornår han levede og hvor, hvordan han så ud, og hvilke beviser på sin existens, han havde efterladt. Man vidste ikke engang om Popov var et fornavn eller et efternavn eller et øgenavn. Eller værre - en opfindelse. Men Sovjetterne og de italienske kommunister sagde, at alt var opfundet af ham. Toget, telegrafen, telefonen, lynlåsen, cyklen, symaskinen, høstmaskinen, violinen, makeronierne, pizzaen. Altså alt det, som vi troede, vi (italienere) havde fundet på.
Nu ser vi det samme, blot hedder Popov nu Muhammed eller Ahmad eller Mustafa eller Rashid. Og i stedet for at høre til Sovjetunionen og udtrykke kommunismens overlegenhed, hører de til en fjern fortid i islam. Jeg troede f.ex. at allerede de antikke romere spiste “sorbetto”, lavet af sne fra bjergene, der blev lagret i kældre ved lav temperatur, men nu fortæller det islamiske kulturinstitut i Madrid, at denne fremgangsmåde har Allahs Popov opfundet: Sneen i Mesopotamien bevaredes bedre end vi kan opbevare mad i køleskabet, og ordet ”sorbetto” kommer af arabisk ”sharab”. Jeg troede også, at papir var opfundet af kinesere, mere nøjagtigt lavet af Tsai-lun af fibre fra morbærtræ og bambus år 105 efter Kristus, altså 500 år før Muhammed, men nu siger samme islamiske kulturinstitut, at det blev opfundet af muhammedanere i Damascus og Bagdad og spredt til Cordova og Granada, naturligvis de mest strålende og udviklede byer, verden nogensinde har set. I sammenligning med dem var Perikles’s gamle Athen og Augustus antikke Rom blege landsbyer. Og så troede jeg, at det var Hyppokrates, som begyndte studiet af blodets kredsløb. Men nej! Ifølge nævnte kulturinstitut var det filosoffen Ibn Sina, også kaldt Avicenna fra den arabiske guldalderperiode.
Grøntsager som artiskokker, spinat, appelsiner, citroner, hirse, bomuld – alt kommer fra araberne, skriver Oriana spydigt.
Bomuld, - det er da mærkeligt, for i skolen lærte jeg, at de antikke romere importerede bomuld fra ægypterne på faraonernes tid. De lavede peploner, togaer, lagner og hvis jeg ikke tager fejl var det ligesådan med de gamle grækere. Og det var også muhammedanerne, der som de første sang om kærlighed, kurmageri og ridderlighed... Det var dem, der først blev inspirerede af kvinden.
Etc. etc.
Vist har araberne haft en strålende guldalderperiode i et par århundreder i middelalderen fra ca. 750-til 1050, hvor bl.a. Cordoba i Andalusien var stedet, hvor videnskaben blomstrede. En tid, som islam vigter sig af den dag i dag, og som islamvenlige vesterlændinge anvender som et meget problematisk bevis på, at lykkeligt samliv er muligt mellem islam og andre kulturer.
Men hvor kom guldalderens guld fra? Muhammed var analfabet,
karavanerøver og krigsherre. Guldet fik araberne gennem deres erobringer. De store kulturer fra sumererne, Mesopotamien, perserne, assyrerne, jøderne, ægypterne, grækerne og romerne var ikke gået helt til grunde efter det hellenistiske riges opløsning. Kulturresterne overlevede tilmed islams barbariske erobringer på 600-700-tallet. Det er denne kulturelle arv, som araberne bryster sig af. De har på 700-1000-tallet videreformidlet den til det Europa, som på den tid var bagud.
Det var jo godt. På den måde fik europæerne deres græske og romerske kultur tilbage.”
Kilde: “La forza della ragione” (Fornuftens styrke), Kapitel 7
