Man skal passe på, hvad man siger om kvinders påklædning.
Det måtte en iransk imam sande, da han i slutningen af august på vej til middagsbøn stødte på en kvinde, som han ikke mente havde dækket sig ordentligt til.
Ifølge ham selv bad han hende »venligt« om at tilsløre sig, men anmodningen faldt ikke i god jord.
»Hun svarede igen ved at fortælle mig, at jeg skulle holde mig for øjnene, hvilket jeg fandt meget fornærmende«, siger imamen til det iranske nyhedsbureau Mehr.
Tre dage på hospitalet
Han bad derfor endnu engang kvinden om at dække sig ordentligt til og desuden undskylde det, han opfattede som et verbalt overfald.
Men det skulle han ikke have gjort. Gentagelsen fik kvinden til at slynge en knytnæve mod hans ansigt med en sådan fart, at imamen røg til jorden.
»Efter det husker jeg ikke, hvad der skete. Jeg kunne bare mærke hendes spark og høre hendes fornærmelser«, siger han.
Overfaldet kostede imamen tre dage på hospitalet. Alligevel har han ikke meldt kvinden til politiet. Han understreger dog, at han ikke har noget imod, at sagen bliver undersøgt, »så længe det fremmer islamisk hijab (tildækning, red.)«.
Spydpigens kommentar:
Ha, ha! Det har han rigtig godt af. Det er jo hans egne tanker ved synet af kvinden, der åbenbart ikke er så fine i kanten.
Hvad vilde islam og sådan en imam og tankegang stille op på en Stillehavsø med Vorherres rene skabninger eller hos urskovsidianere?