september 12, 2012
Sidste års "fredelige" galskab i Mazar-e-Sharif
I går aftes 11/9 viste den svenske TV-kundskabskanalen en film om angrebet på FN-hovedkvarteret i Afghanistan april 2011, efter at en præst i Florida havde brændt en koran. Man havde sidste år ikke kunnet få detaljeret information om angrebet på FN i Mazar-e-Sharif, da papirerne var hemmelig-stemplede. Men nu var det lykkedes ad andre veje (- der nævntes ikke hvilke), og derfor kunde dokumentarfilmen frigives og vises. Det var kommet frem, at skylden for massakren var Amerikas og Obamas.
Filmen rullede. Vi præsenteredes for nogle unge diplomater, en nordmand og en svensk, som opfyldt af ønske om at forbedre verden arbejdede for menneskerettighederne etc. ved FN-kvarteret.
Koranen brændte i Florida og ophidselsen bredte sig i Mazar-e-Sharifs blå moskè.
Folk havde fået tilladelse til at demonstrere deres vrede foran det amerikanske hovedkvarter. Deltog man ikke, var man ikke muslim, hed det, så folk strømmede sammen og blev til tusinder. Politiet overvågede aktionen.
Men så pludselig ændrede folkemassen retning og gik mod FN-kvarteret - uden at politiet magtede at stoppe dem, eftersom de var for fåtallige. Under marchen viste hoben en stadig mere oppisket hadsk stemning til alt vestligt.
På nul tid blev FN-kvarteret overrumplet og brudt ned, og diplomaterne, som havde gemt sig i beskyttelseskælderen blev halet frem og mishandlet på det grusommeste. Ækelt, brutalt og modbydeligt, som kun disse fremmede er i stand til, ophidsede, uden at tænke, uden at ræssonnere. Frygteligt og skræmmende.
Til sidst hørte man lidt om de tvivlsomme retsforhold....
Nu var denne film altså frigivet til fremvisning. Man havde opdaget, at Amerika havde haft en finger med i spillet, da den enorme hob ændrede vejretning. USA havde via folk på stedet fået ændret deres intensioner, for at redde deres ambassade (for - sagde man - amerikanere tænker kun på sig selv. (Hmm? I tilspidsede situationer tænker de fleste mennesker kun på sig selv: lad mig komme væk!).
Tanker melder sig. Hvorfra kommer filmens oplysninger? “hemmelig-stemplede papirer”? islamiske? amerikanske? talibanske? Eller arrangerede? Og hvorfor vistes filmen nu - kort før det amerikanske valg? Og samtidigt med nye ophidsende gåen-amok?
Da mishandlingerne, mordene og ødelæggelserne i den afghanske by var overstået, kom vandkanonen frem for at sprede de gale mennesker. Hvorfor havde den ikke stået parat fra begyndelsen? Hvorfor brugte man ikke højtalere til at hidse folk ned med og styre de ustyrlige? Og hvad med andet teknisk forsvar? Hvad skulde det gøre godt for, at politiet fyrede sine geværer af i luften? Hvad var overhovedet deres indsats?
Filmen omtalte flygtigt rettergangen bagefter.....