Læs
den
svenske
Julia
Cæsars
kronik
om
«katalysatorerne»
på
Snaphanens
blog.
Den er ligepå og realistisk. Jeg afstår fra at kommentere den på Snaphanen, fordi jeg har det som Trojas Kassandra - jeg bliver ikke hørt, selvom jeg desværre allerede mange gange har måttet sige: hvad sagde jeg?
Forhåbentlig
-
nej,
helt
sikkert
-
har
den
velskrivende
Julia
langt
mere
gehør.
Og
Gudskelov
for
det.
Trods al forventet elendighed giver hun anledning til optimisme. Det kan jeg, sortseer, ikke præstere! I min bevidsthed flyver "græshoppesværmene" ikke videre. De bliver, gnaver og æder sig ned til rødderne. De efterlader intet. Ikke et korn, ikke et strå.
Trods al forventet elendighed giver hun anledning til optimisme. Det kan jeg, sortseer, ikke præstere! I min bevidsthed flyver "græshoppesværmene" ikke videre. De bliver, gnaver og æder sig ned til rødderne. De efterlader intet. Ikke et korn, ikke et strå.
Vi ser bare på.
Varsler
bliver ikke forstået, før man er nået frem.
Og
kulturer går
under,
når
tiden
er
inde!
.jpg)
