I 1846 kom briggen “Ørnen” hjem til København fra den danske koloni på Guldkysten med to negre. Skibets kaptajnløjtnant Krenchel havde fået ordre om at hjælpe den danske guvernør Carstensen på fæstningen “Christiansborg” med en lokal sag. Negerhøvdingen Adum, som herskede over kongeriget Aqvapim, og hans “minister” Sabah-Akim havde i kamp med en nabostamme dræbt dennes høvding og taget hans to små sønner til fange. Da disse fjendens unger under et tidligere mæglingsforsøg de to stammer imellem, havde generet Adum ved at nippe hårene af hans ben, tog han en grusom hævn mod dem og deres stamme. De skulde ofres. Han lod nogle børn (fra sin egen? eller fra nabostammen?) holde fast på de to høvdingesønner, mens Sabab-Akim skar hovederne af dem. (Lignende hændelser kan man stadig se - uden bedøvelse eller nådessstød! - i muhammedanske områder). Blodet smurtes ud over Aqvapimstammens krigstromme, for i følge deres tro vilde de døde drenge mærke trommeslagene korporligt hver gang den lød.
Kaptajnløjtnant Krenchel og en dertil nedsat kommission dømte de to negre til livsvarig deportering til København. Christianshavnerne har sikkert måbet, da de en dag så de to mørke mænd blive ført i land og indsat i tugthuset “neden Vandet” (hvor nu Lagkagehuset ligger).
Som statsfanger blev de snart overført til to celler i arresthuset bag Kastelskirken. Deres fængselsophold blev ikke så hårdt endda. Jo, på eet punkt. De frøs gudsjammerligt, skønt brændseltildelingen kaldtes rigelig - altså set med nordiske øjne og på en tid, hvor man ikke var forvænt. De lærte lidt dansk og fik lov at gå på voldene ledsaget af en vagt og sad gerne på Prinsessens Bastion (den nærmest nutidens lille havfrue) og så på vandet. Københavnerne lagde tit søndagsturen derud for at få et kik på “de sorte”. Høvdingen og hans minister plukkede gerne cigarskodder op efter borgskabet til en lille smøg. De vakte ikke bare opsigt som sorte, men også med deres tøj: skødefrakke, vest, høj hat og stok med - elfenbensknop. Adum var vel høvding! Og knoppen et lille stykke Afrika.
Den livsvarige landsforvisning fra Afrika varede imidlertid kun fire år. Så solgte Danmark sin koloni til England, og negrene kunde vende tilbage til deres fædreland. Hvordan det siden gik dem, ved jeg ikke. Men trommen, den kom på Kunstkammeret (ligesom ærten fra H.C.Andersens eventyr) og senere videre til Nationalmuseet, hvor den vist stadig kan ses!
