Man undlod at fremvise de uhyggelige stinkende narkohuler i voldens bunkers, som til sidst blev muret til, og det københavnske Børne"værns" vanrøgt af børn i uhumske lokaler hos en narkohandler i Multimediahuset (jf. Rosendal-rapporten, som Børneforsorgens øverste ansvarlige: Ernst H. Larsen og Holger Horsten åbenbart vilde hemmeligholde for Folketinget!) eller den forrykte happening, som præsten Erik Bock opførte sammen med sin søster. Man undlod at omtale, hvordan man fra “Fredens Ark” hældte flere spande maling ned over nogle turistbusser, der kørte deres sædvanlige bytursrute gennem Bådsmandsstræde. Det førte til, at turistbustrafikken måtte lægges om efter politikers manipulering med fakta og sympatistøtte i Folketinget pro malings-aktionen.
Man fik godtroende Københavnere til at more sig over Solvognens julemandsshow med uddeling af “gaver” fra diskene i Magasin du Nord. Eller fik dem til at optræde som statister ved borgerlige valgmøder uden at de forstod deres egen rolle, at de blev manipulerede og faktisk kom til at optræde imod deres egen politiske fløj. ”Teaterarbejdernes” navne fortiedes dengang som nu, hvilket det antikommunistiske tidsskrift ”Aktion” fandt forkert, da de jo modtog støtte fra skatteborgerne gennem Kulturminister Niels Mathiassen. Så de publicerede navnene i AKTION 1977.
Det mest forargerlige ved Christiania var dog ikke det udflippede miljø, tyverivirksomhed og hælercentral, narkohandelen, narkovragene, de bortløbne pubertetsbørn hos Børnemagt og deres hærværk på Frihedsstøtten, , - men snarere ligegyldigheden og råddenskaben blandt de borgerlige politikere, der lod 68´erne hærge under socialdemokratiets fremme af det betændte miljø.
Kommunistbegejstrede politikere kaldte Christiania et ”Socialt Experiment” (Eva Gredal, Niels Mathiassen, Kjeld Olesen, Ole Espersen, Lise Østergård m.fl.). For et syns skyld (og for det gamle ordsprog: Kommer tid, kommer Råd) startede man dog retssag mod besætterne. I 1976 (?)1978 (?) afgjorde Højesteret som sidste instans, at besættelsen var ulovlig, og at beboerne måtte rømme området, der hørte under Forsvarsministeriet. Skønt grundloven præciserer, at domstolene er uafhængige, blandede Folketinget sig: Højesteret havde talt, beboerne skulle rømme området, men….man havde ikke sagt HVORNÅR, så indtil videre kunne de blive....
Nu fortsatte et langvarigt tovtrækkeri om brugsret etc. med uendelige julelege, som ikke var nemme at følge med i, men den 18. februar 2011 var man atter fremme hos Højesteret.
”Endelig!” skrev JyllandsPosten som overskrift på lederen 19. februar 2011. Højesteret tilkendte Forsvarsministeriet retten til skiftingen Christiania
Sagen har varet ligeså länge som jødernes vandring i ørknen, - men den er vel så slut nu? Eller er den ikke?
Hvad experimentet gik ud på, ved ingen. Gjaldt det statistik over, hvor mange der blev narkomaner, hvorlang tid de levede og hvordan? Men penge har det kostet. Og Eva Gredal kunde ikke gøre rede for de mange millioner, hun formøblede, men pyt, så slap hun for det.
Christiania var med sine udflippede beboere ”gefundenes Fressen” for Mentalhygiejnen. En gruppe på 26 psykiatere bakkede politisk op om Christiania. Det var levebrød for Mentalhygiejnen, som var et slags fagligt kartel for psykiatere, psykologer og socialrådgivere, og deres resultater efter sigende formidable. Karakteristisk var “behandligsrejsen” til Ægypten: 19 narkomaner sendtes med “oppassere” tre måneder til Ægypten med det mål at indskrænke deres hashforbrug til ”personligt brug + lidt hash til venner og bekendte”. Naturligvis en fuser! Den lovede redegørelse for projektet i Ugeskrift for Læger kom aldrig.
Undskyld mig vedstående smukke billede.
Det er en tryksag fra Christianias
Regnbueudstilling på Charlottenborg.
Den blev gennemført med støtte fra
kulturminister Niels Matthiasen i form af
en garantisum på 25.000 kr. fra skatteborgernes
lommer.
Tænk, hvad vi kunde være gået glip af!
