Vi ser og hører i overmål om sport hver eneste dag. I det gamle Rom var det gladiatorkampe. Brød og skuespil til det brede folk, så de ikke interesserer sig for statens politik og opdager magtmenneskenes rævestreger i tide.
Her er en artikel om sporten fra 70’ernes Danmark:
“Af irritation!!!” skrev hun, satte streg under og flere udråbstegn og skød sedlen tilbage til spørgeren. Det var svar på det sidste punkt på det spørgeskema, de sad med: hvorfor får man hovedpine? Og det var midt i en time på Gerløv Idrætshøjskoles kursus “Krop og Bevægelse, Sundhed og Samfund”.
Siden forklarede hun sig:
“Jeg har to væsentlige ting at anke over:
1) Kurset er på altfor lavt plan.
2) Det har en politisk holdning, som på mange kan virke anstødelig.
Kritikken gælder NB ikke idrætten, men foredragene er for eensidige og rent politiske og på for umodent plan. Oplægget til gruppearbejde er så banalt, at man simpelthen ikke kan byde folk i en voksen alder sådan noget!
Man forsøger at presse en politisk holdning ned over hovederne på eleverne, til trods for, at
der intet sted i programmet eller i andet forhåndsmateriale står noget, der antyder en rød holdning. Hertil sender man altså sine unge i deres mest modtagelige alder. Hvordan er deres holdninger efter 6 måneders ophold?
Skal man ikke som lærer belyse et problem fra så mange sider som muligt?”
Sådan sagde hun. Havde hun været en såkaldt “hattedame”, havde jeg næppe heftet mig ved kritiken, men hun var ansat i forsorgen og afholdt på sin arbejdsplads.
Jeg meldte mig til et ugekursus for pensionister for at studere skolen nøjere. Heller ikke her havde programmet røbet den politiske tendens. Det gjaldt ikke legemsøvelserne, som med henblik på deltagernes alder kun udgjorde halvanden time om dagen, men man følte, at de ældre og deres pension skulde “udnyttes” som lettjente penge, og kunde man samtidigt få dem lidt indoktrineret i den “rigtige” retning, var det ingen skade til. “Undervisningen” var for ringe, og den unge kursusleder John - den eneste, der tilsyneladende havde et efternavn trods tidens mode (omend udeladt her) - var uden energi og syntes at satse på en letkøbt løn.
Ove derimod vilde gerne berige eleverne med, hvordan samfundssystemet så ud med hans øjne. Han mente, at politiske ideologier fremover vilde betyde mere end noget andet menneskeligt forhold. Derfor var han forbløffet over, at Østasiens marxistiske lande kunde ryge i totterne på hinanden. Han var begejstret for Kina, som han sammen med folk fra andre idrætshøjskoler nylig havde besøgt, delvist betalt af skatteborgerne. Naturligvis. Ove dyrkede Villy Sørensens “Oprør på Midten”. Den var oversat til mange sprog, internationalt kendt, sagde Ove. Man så H.C.Andersen, Søren Kierkegaard og - Villy Sørensen for sig i ævighedens stråleglans....
Ove manglede interese for at bore i tingene og udforske dem på bagsiden. Mange nymodens lærere tog uvidenskabeligt imod hulkortverdens uendelig mange data uden så meget som at reflektere over, hvem der fodrede datamaskinerne og med hvad?
Med svimlende forbløffelse erfor man, at denne Ove faktisk var forstanderen for Gerløv Idrætshøjskole.
Er kritikken af skolens daværende ensidighed for hård?
På sine vægge hænger man, hvad man kan lide. Hos Ove hang Janteloven og i vort klasseværelse hang der plancher opfotograferet i stor størrelse fra en svensk bog om idræt, som talte for sig selv (direkte citater i citationstegn, oversat til dansk. Resten er resumè).
“Idræt er politik”. Idræt kan aldrig blive upolitisk. “Idrætsforbundert forsøger derfor at sætte idrætten ind i et mønster for kampen mod kapitalismen. Og det kan kun blive en kamp for socialisme”. Derfor var det naturligt at deltage i demonstration i Båstad imod Chile-tennisspillerne.
“Det vigtigste for en kapitalist er at tjene penge på de varer, som produceres i hans fabrikker”. - Også den borgerlige idræt er blevet en vare. Der er konkurrence. Og der er megen reklame om idrætsredskaber og reklame i forbindelse med idræt. Idrætsforbundet stræber efter at udvikle nye og mere demokratiske former. Idrætten bør indgå i vor hverdag og liv. “Kampen for et socialistisk samfund vil forandre idrætten”. “Tendensen i den borgerlige idræt går imod ensidigt trænede individer”. Den opdeler os i køn, alder, vægt o.s.v. ligesom på arbejdspladsen.
“En socialistisk idræt må stræbe efter at formidle betydningen af to dominerende principper i idrætten: det maximale præstationskrav og konkurrenceprincippet. I stedet må glæden ved at udføre forskellige bevægelser anses for det vigtigste. Sammen med arbejde og solidaritet.” Ved sportsstævner hejer man nationalt, men “vi skal glemme, at Sverige ikke er en enig nation, men består af forskellige klasser, som ikke har fælles interesser.”
I begyndelsen af dette århundrede og ved første Olympiade i moderne tid - 1896 - kunde alle deltage, men “den moderne idræt er et produkt af det kapitalistiske samfund. I begyndelsen var det bare borgere, som havde tid til at drive idræt. Først da arbejderklassen havde tilkæmpet sig kortere arbejdsdag kunde idrætten blived en massebevægelse.”
Blandt skolens lærere og foredragsholdere var der stærk slagside til markant venstrefløj.
Man holdt foredrag imod reklame eller om Berufsverbot imod venstreorienterede aktivister, planlagde rejser til Østens røde Sol i Polen, Tjekkoslovakiet eller Kina, hørte om Cubas herligheder, dyrkede politisk teater eller arrangerede seminarer og møder om, hvordan man skulde komme videre med alle mulige ativiteter og basisgrupper og kollektiver....
Bortset fra pensionistkurserne var det ikke de gode gamle højskolesange, man sang, men “Internationalen” eller for eksempel Benny Holst’s og psykolog Jesper Jensens “Sang om Bevidsthed” fra Danmarx Melodibog: “- andre går og høster frugterne af vores lange dag” og “- vi får ingen anden verden, hvis vi ikke tar den selv”.
Pensionist-ugekurset i 1979 var en lærerig oplevelse af, hvordan man indfanger unge mennesker i en ideologi, som - uden at røbe sin sande natur - forekommer dem spændende, Metoden er nok mere eller mindre den samme overalt på jordkloden, i dag som i går. Men verden er blevet hårdere. En os ganske fremmed ideologi lokker med træningslejre i udlandet og lægger op til at skabe et fjendebillede mod alle, der ikke anerkender samme religiøslignende ideologi, som de selv dyrker, og derfor bør udryddes.
Stadion København
