Her følger nogle indlæg om Christiania og hash over et par gangeBådsmandsstrædes Kaserne på Christianshavn blev rømmet af militæret 1971 og kort efter erobret af 68´ere, der vidste, at samfundet netop da var optaget af et forestående folketingsvalg og næppe vilde blande sig i deres revolutionsdrømmerier. Primus motor var journalist Jacob Ludvigsen, der udgav undergrundsbladet ”Hovedbladet”, der kappedes med Jens Jørgen Thorsen om tegninger af Jesu sexuelle udskejelser. Ludvigsen uddelte gratis hash på Strøget, og satte dermed fart i handelen, så den snart blomstrede på Christiania. At nogle gik videre end det, følte Jacob Ludvigsen og meningsfæller næppe noget ansvar for…
Hash blev livsstilen på Christiania. På verdensplan var det et våben. Hashhandlen gav enorme indtægter til de kommunistiske landes politiske kamp, og sideløbende extra gevinst når en del af vestens udflippede ”blomsterbørn” droppede ud af systemet - til skade for samfundet. Det gjaldt ikke mindst pubertetsbørn, der endnu ikke havde fået fast fodfæste og var lette at lokke.
Under den kolde krigs Sovjetpropaganda gled socialdemokratiet langt ud mod venstre, og i deres ”Trivselsprojekt” fra 1969 fandt børn og unge opbakning for deres revolutionstanker og modstand mod forældregenerationen. Partiet foreslog bl.a:
”Forældremyndighedens begrænsning.
Børnenes økonomiske uafhængighed af forældre.
Nedsættelse af den personlige myndighedsalder til 15 år.
Fra 15 år en fast minimumsløn svarende til folkepensionen.
Etablering af ungdomspensioner, som børn og unge kunde vælge i stedet for familien…”
Pubertetsbørn, der - med eller uden opfordring - fra den forældrefjendske organisation BRIS, løb hjemmefra, blev måske hentet hjem fra Christiania af politiet, men dagen efter kunde de igen stå derude... ”Børnemagt” var mere spændende end at lege røvere og soldater. Det var praktisk skoling i kommunistisk klassekamp.
.
Lige fra det øjeblik, da visse såkaldte kulturpersoner havde røget hash hos kulturminister Helveg Petersen, havde man – med støtte fra højtansatte embedsmænd og ministre – arbejdet på at få hashen legaliseret.
Påvirket af kommunismen forsøgte socialdemokratiet allerede i 1972 et fremstød for ”fri hash”. Hash var ikke andet end som folks frokostbajer, sagde de. De gjorde en indsats, Bernhard Tastesen, Ole Espersen, Eggert Petersen med sin trivselssnak, og Knud Heinesen og Tove Nielsens ansatte hashpositive narkokonsulenter, skønt det ikke skortede på mange reelle og velkvalificerede ansøgere. Tove Nielsen (fra partiet Venstre!) genvalgte den hashglade Tine Bryld (skønt hun ikke var uvidende om Tines indsats. Var det en studehandel?).
