Omsorg eller Forsorg

Den stod i bogkassen med de bøger, som biblioteket vilde af med.

Jeg kendte den. Jeg havde læst den - for 30 år siden. Bindet var ikke slidt, siderne sad, som de skulde og lod sig modvilligt vendes. Bogen burde læses igen.

Bagsiden gav i nogle få linjer anelse om indholdet:

Bogen «er først og fremmest beretningen om en børnehjemsdreng og hans skæbne, en varm, jordnær skildring vekslende fra det urkomiske til det dybt tragiske. Men det er tillige en fortælling om mennesket, der ikke vil finde sig i alt, om den sunde naturs oprør mod det pjankede og unaturlige.»

Bogen var «et angreb, en anklage». Den var barn af sin tid, inspireret af de tanker, der som en orm havde boret sig vej ind i forsorgen og skubbet gamle værdinormer ud. Forældres medfødte omsorg blev kritisk endevendt og afløst af kolde kommunale skrivemaskinerapporter fra «experter». Hvor en velbegrundet og velplaceret lussing på nul tid havde kunnet bringe en mindre kontrovers i en familie på plads, skulde nu papirer med nummererede bilag på vandring i en endeløs kommunikationsudveksling mellem skriveborde, til langt større skade end nogen lussing! Sagsbehandlere fik deres faste udkomme, steg i graderne og karrieren.

Historien fra denne følelsesfattige verden var hentet fra en tildragelse i Nordjylland:

Bremssagen fra Aalborg blev muligvis ikke rigtig klarlagt i alle detailler.

Psykiater Ole Brems og hans hustru Lise Brems adopterede op mod 7-8 børn fra udlandet, nogle af dem handikappede. Som adoptant var lægen efter sigende blevet anbefalet af en kollega i København, som ikke kendte ham, men mellem venner.... Hans kone var nok en tidligere patient. I hvert fald led hun af psykiske besvær eller narkoproblemer. Børnene levede ret isoleret fra skolekammeraterne og kom - trods invitation - ikke med til deres fødselsdage. Derimod blev de nok livsforsikrede. Drengen Peter døde, måske også en til...? Papirer, kiste og ligbrænding...  Det ordnede plejefaderen selv. 

Psykiateren fik 2 års fængsel, men måtte i andre to år herefter ikke drive lægepraxis, og det blev fremover ulovligt for læger at udskrive dødsattest for egne familiemedlemmer. Siden fik han nyt navn og nyt udseende. Hans kone Lise fik 4 års fængsel. Nogle siger, at hun begik selvmord dèr.

Bogkassens «Enok» var heftet og bundet og udgivet på Hernovs Forlag 1977, men åbenbart aldrig udlånt fra Gentofte Hovedbibliotek eller dets filialer. Et «M» skrevet med blæk og et stempel «Magasin» angav, at den hørte hjemme i magasinet i kælderen, og datidens lånerkort sad endnu i sin lomme bagerst i bogen uden så meget som et eneste datostempel.

Kort og godt: Sat på plads!

Bogen var således blevet en del af den skrevne histories eget «angreb og anklage»: den skulde – som så meget andet fra 70'erne - ikke læses, ikke gemmes.

«KASSERET» stod der med fed skrift.