Så er jeg hjemme igen efter et smut til Schweiz. Det var som at skrue tiden tilbage til bedre tider. Der syntes at herske orden og ro, ingen bandekrig og overfald. Og det indre Zürich, byens Altstadt, var ren og nydelig at færdes i, og ikke det svineri med plastik, papir og knuste flasker, som vi desværre ser i København!Schweizerne stemte 28.11.09, om de ville godtage minaretbyggeri i deres lande. Jeg troede, det betød masser af plakater og flyveblade m.m. Men det var der ikke tale om. Der var kun ganske få plakater. Langt de fleste schweizere stemmer skriftligt i forvejen. De er så vant til at stemme om alt muligt, at det afvikles skriftligt, så det ikke generer familielivets søndagsbesøg. Afstemningskontorerne er bare åbne nogle få timer.
Schweizerne var vel bevidste om, hvad der er i gang, og passede på deres land nu som för. Men der var naturligvis også mennesker, der ikke gennemskuer rævestregerne, men tror, at det gælder godhed og ”religionsfrihed” og ikke magt.
Tro har ikke brug for bygningsmaterialer som træ, mursten, cement etc.
Tro er åndelig. Tror du på Vorherre, så er Vorherre overalt, i naturen, i dit hjem..
Tror du på Allah, er det ligeså…
Hvordan skulle da ellers troende have klaret sig uden træ, mursten, cement, søm etc…. ?
Se på billedet her: bøn i ørkenen!
