Hvis Winston Churchill havde levet idag havde han fået menneskerettigheds-kommissionen på halsen...Winston Churchill kæmpede meget direkte og personligt mod rasende og fanatiske muslimer i slaget ved Omdurman. Det beskriver han meget levende i "The River War: An Account of the Reconquest of the Soudan".
Som tjenstgørende officer i kolonierne havde Churchill haft rig lejlighed til at lære islam at kende. Hans bedømmelse ville nok bringe ham en straf på halsen, hvis han var i live i dag, og hvis FN's islamisk dominerede menneskerettigheds-kommission ellers får sin vilje med at få gjort islam-kritik strafbar. Her er den i oversættelse.
"Hvor forfærdelige er ikke de forbandelser, som muhamedanismen lægger på sine fromme tilhængere. Ved siden af det fanatiske raseri, som er lige så farligt i en mand som hundegalskab er i en hund, findes en frygtelig fatalistisk apati. Virkningerne er tydelige i mange lande. Sløv mangel på interesse for fremtiden, sløsede landbrugs-metoder, langsommelige handelsskikke og usikkerhed for ejendom(-sret) eksisterer hvor som helst profetens følgesvende hersker eller bor. En nedværdiget sensualisme berøver dette liv dets ynde og forfinelse og det næste (liv) dets værdighed og hellighed.
Den kendsgerning at under muhamedansk lov skal enhver kvinde tilhøre en mand som hans absolutte ejendom, enten som barn, hustru eller koncubine, må nødvendigvis forsinke den endelige afskaffelse af slaveriet indtil den islamiske tro er ophørt med at være en betydende magtfaktor blandt mennesker.
De enkelte muslimer kan måske udvise fremragende egenskaber, men religionens indflydelse lammer den sociale udvikling for dem, der følger den. Der findes ingen stærkere bagudstræbende kraft i verden. Den er alt andet end hensygnende. Muhamedanismen er en militant og missionerende tro. Den har allerede spredt sig overalt i Centralafrika, hvor den mobiliserer frygtløse krigere for hvert skridt, den tager. Og hvis det ikke var fordi kristendommen er skærmet af naturvidenskabens stærke arm, den naturvidenskab som den forgæves har kæmpet imod, kunne det moderne Europas civilisation meget vel gå til grunde, som det skete med civilisationen i det gamle Rom."
NB: Det Churchill kalder "naturvidenskabens stærke arm" hentyder næppe alene til Newtons fysik og Darwins udviklingslære. I slaget ved Omdurman i 1898 var det ikke vestlig videnskab, men vestlig teknik, der gjorde udslaget. Modstanderen, de fanatiske muslimske Mahdi-tilhængere, var tapre, veltrænede og velorganiserede. Men deres taktik var totalt forældet. De kunne intet stille op med englændernes artilleri og effektive, tunge maxim-maskingeværer. Cirka 10.000 muslimer blev dræbt, 13.000 såret, 5.000 taget til fange. Englænderne havde 48 dræbte og 382 sårede. Det var vestens teknik, der gjorde udslaget.
Trist nok tog englænderne ikke ved lære af Mahdiens fejltagelse. I 1914 var det deres tur til at blive mejet ned af de tyske maskingeværer.
