I nat, Lucianatten, – og den er jo allerede begyndt, kan I - ifølge norsk/svensk folketro se jeres tilkomne. Men jeg vil anbefale piger af muhammedansk tro til kun at få kik på slægtninge, fortrinsvis fættre, hvis ikke de vil risikere at få halsen skåret over!Da det er vigtigt at kende sin egen kulturkreds og historiens tildragelser, så vil jeg her fortælle lidt om Lucia. Vi skal tilbage til kristenforfølgelserne under den romerske kejser Diokletian o. år 300.
Lucia var af adelig familie i Syrakus.
Moderen blev mirakuløst helbredt ved den hellige Agathes grav i Catania, og Lucia skænkede sin brudeskatt til fattige kristne, hvilket forargede hendes forlovede, som anmeldte hende som kristen. Hun blev pågrebet, hvor nu Piazza Santa Lucia ligger, og skulle indespærres i et horehus, men end ikke 100 okser kunne flytte hende.
Man hældte urin på hende og smurte hende ind i fedtstof og satte ild til, men ilden rørte hende ikke. Så blev bøddelen tilkaldt, men forgæves, og til sidst måtte hendes trolovede selv dræbe hende med sit sværd med et hug mod halsen år 303 eller 304.
Et andet sagn fortæller, at da en yngling forelskede sig i hendes strålende øjne, stak hun dem ud med en nål, men et mirakel gjorde, at hun alligevel kunne se (eller at Vorherre skænkede hende et par nye). Hun fremstilles gerne med en tallerken, hvorpå der ligger to øjne. Hun anråbes ved øjensygdomme, og folk bringer hende deres foto som votivgave. På Piazza Lucia i Syrakus byggedes der en Santa Luciakirke i barokstil. I kirken er der en statue af Lucia i rent sølv, der vejer et ton. Den vises to gange om året: den første søndag i maj og den 13. december. Engang på 1700-tallet reddede hun folk fra hungersnød.
På gamle runestave og kalenderstave er Luciadagen, ”Lussimesse”, en vigtig dato. Lucianatten ansås tidligere, før den gregorianske tidsregning, som årets længste nat med mange myter og trolddom. Helligaftenen (den 12. december om aftenen) gik med gilde og folkelege, og ofte vågede man natten igennem, eller man tog varsler af, hvem der skulle blive ens ægtemand.
”Nu har jag ställt mina sko som T att jag min fästman kan få se.”
I Norge begyndte ”lussefærden”, det natlige ridt fra Asgård, de nordiske guders, asernes gård; ridtet fortsatte gennem hele juletiden.
Hos Dante repræsenterer Lucia den himmelske nådes lys og rangerer højt blandt hellige kvinder – som nr. 3 efter jomfru Maria og Marias mor, Anna.
Lucias øjne opbevaredes som relikvi i Napoli. Hendes lig havnede i Byzans. Venezianerne drog i korstog imod Byzans og bemægtigede sig hendes kiste, som de førte i gondol til Venedig og placerede i San Geremia-kirken.
I 1981 røvede to maskerede mænd med revolvere Skt. Lucia, men hun førtes tilbage af politiet den 12. december – dagen før helgendagen.
Folk anråber hende om hjælp mod øjensygdomme og giver deres foto som votivgave.
Apropos: Dér hvor Københavns Rådhus står i dag, stod i sin tid en af voldmøllerne, som malede mel til borgerne. Den hed ”Lucie Mølle”, men udtaltes som ”Lusse Mølle”. Den var den sidste stubmølle på volden, og flyttedes herfra ud i Kongens Enghave, hvor den brændte Skt. Hansaften 1914.
Mere om Luciakulten i Norden i morgen.
