På Luciadagen begyndte dagen at blive længere, eftersom man troede, at lucianatten var årets længste nat.
Luciamorgen kunne de yngre kvinder byde gårdens folk på flæsk eller ost, ”lussibiten”, og øl, senere blev til til gløg eller kaffe. Hun kaldtes da hele dagen ”Lussi” eller ”Lussibrud” og måtte ikke nævnes ved sit rette navn.
”Lussikatt” er et kultbrød, som menes indført af Gustav 2. Adolf til hollændere i Gøteborg.
Også kaldet ”Dövelskatt” (Djævels Kat)
Ved Skt. Lucia begyndte fasten med fisk, så alt slagt skulle være færdigt inden, ligesom i øvrigt alt udendørs bondearbejde, samt bagning og brygning.
Lucias navn af lux = lys, hvilket gav sammenblanding med Lucifer = lysbæreren (opr. Om Babylons Konge), siden = Fanden, ”Lusseper”, som man skulle vogte sig for.
Man vågede gerne imod Lucifer natten til den 13. december, og man spiste vældigt om natten lige för fasten satte ind.
Undertiden klædte man sig ud: mænd som Lucia-brude, og kvinder som mænd.
Ved skoleterminen (13. december) sang skoledisciplene med lys i hænderne og én af dem udklædt som engel i hvid kjole og evt. med lyskrone.
Kirkefolk ville ændre på overtro og gøre festen kristen i begyndelsen (?) af 1700-tallet.
Første omtale af en Luciafest skal have været 1764 med ”lussibete” (flæsk og brændevin).
Luciamorgen kunne de yngre kvinder byde gårdens folk på flæsk eller ost, ”lussibiten”, og øl, senere blev til til gløg eller kaffe. Hun kaldtes da hele dagen ”Lussi” eller ”Lussibrud” og måtte ikke nævnes ved sit rette navn.
”Lussikatt” er et kultbrød, som menes indført af Gustav 2. Adolf til hollændere i Gøteborg.
Også kaldet ”Dövelskatt” (Djævels Kat)
Ved Skt. Lucia begyndte fasten med fisk, så alt slagt skulle være færdigt inden, ligesom i øvrigt alt udendørs bondearbejde, samt bagning og brygning.
Lucias navn af lux = lys, hvilket gav sammenblanding med Lucifer = lysbæreren (opr. Om Babylons Konge), siden = Fanden, ”Lusseper”, som man skulle vogte sig for.
Man vågede gerne imod Lucifer natten til den 13. december, og man spiste vældigt om natten lige för fasten satte ind.
Undertiden klædte man sig ud: mænd som Lucia-brude, og kvinder som mænd.
Ved skoleterminen (13. december) sang skoledisciplene med lys i hænderne og én af dem udklædt som engel i hvid kjole og evt. med lyskrone.
Kirkefolk ville ændre på overtro og gøre festen kristen i begyndelsen (?) af 1700-tallet.
Første omtale af en Luciafest skal have været 1764 med ”lussibete” (flæsk og brændevin).
Fra 1848 kendes Lucia med lyskrone og kaffebakke
I 1928 indførte Stockholms Dagblad Lucia-konkurrence, og den udvalgte red så julen ind på Skansen.
