Pias ugebrev 28. december 2009
Så blev juleaften overstået med sin sædvanlige blanding af stress og jag for at nå det hele, og den ubeskrivelige fred og ro som til sidst sænker sig over de fleste familier i Danmark. Endelig er man klar til at holde juleaften, og fejre den glædelige begivenhed i stalden i Betlehem for mange år siden. Der havde været forbavsende få nyheder i dagene op til jul. Ingen tsunami, voldsomme krige eller andre af de forfærdelige begivenheder, som ofte har præget julen. Bortset fra et stigende antal indbrud i alt for mange danske hjem, så virkede det som om, at det var ægte julefred, som sænkede sig over landet.
Den 26. december vågnede vi så alligevel op til en rædselsfuld historie i nyhederne. I første omgang en positiv historie, fordi en katastrofe var blevet afværget takket være en heltemodig indsats fra en hollandsk mand. Set med mine øjne var historien dog ekstra skræmmende og rædselsvækkende, fordi den handlede om en trussel, som vi længe har set komme, og som vi sagtens kunne have afværget. Jeg tænker naturligvis på terrorforsøget mod det amerikanske passagerfly, hvor en 23-årig nigeriansk mand på uforklarlig vis havde fået mulighed for at tage sprængstof med ombord på flyet. Da han kort før landing begyndte at fumle med at antænde sprængstoffet, blev han opdaget af en hollandsk passager, som resolut kastede sig over den nigerianske mand, og fik forhindret en katastrofe. Det er siden kommet frem, at manden havde syet sprængstoffet ind i sit undertøj, og at det i øvrigt ville have været kraftigt nok til at sprænge hul i skroget på flyet, og derved dræbt samtlige passagerer og besætningen. Jeg er dybt taknemmelig over, at der findes mænd som hollandske Jasper Schuringa, som greb ind og forhindrede terroristen i at udføre sin opgave. Jeg er til gengæld skræmt over, at vi endnu en gang ser et eksempel på hvordan ellers veltilpassede unge mænd med muslimsk baggrund vender sig til ekstreme muslimske grupper, og får som mål at udslette Vesten. Den unge mand er vokset op i en velhavende familie i Yemen. Han har studeret i London, og skulle således være blevet vestligt orienteret. Det blev han bare ikke. I moskeen og på universitetet blev han indfanget af Al Qaedas netværk, og så blev han den levende bombe, som kunne have slået de mange flypassagerer ihjel. For få uger siden var historien stort set den samme. Her lykkedes det for en dansk-somalier at sprænge en bombe på et hotel i Islamabad, hvor tre medlemmer af den somaliske regering og mange civile blev dræbt. Igen en veltilpasset ung muslim, opvokset under trygge rammer i Danmark, som brugte sin religion som undskyldning for at gå ud og slå ihjel. Vi ser det for tit; i både vores del af verden, og i Afghanistan, hvor selvmordsbombere i Allahs navn gør hvad de kan, for at forhindre demokratiets udvikling. I Afghanistan har vi vores fantastiske danske soldater der, i stil med Jasper Schuringa, hver dag kaster sig over Talebans terrornetværk, og derved er med til at styrke demokratiet, og give det afghanske folk muligheden for at få et bedre liv og et selvstændigt Afghanistan.
Jeg ved ikke hvor mange terroraktioner der skal til, eller hvor mange gange der skal advares, før folk får øjnene op for sandheden. Jeg ved dog, at hver gang vi fra Dansk Folkeparti begynder at antyde, at moskeer er udklækningscentraler for terrorister, og at det kan komme til at koste Danmark dyrt, hvis vi blot vender det blinde øje til kriminelle muslimske netværk, ja, så bliver vi udråbt som et racistisk og xenofobisk parti. Luk dog øjnene op! Det er ikke fremmedfjendskhed. Det er realistisk sans, og hvis vi i Vesten ikke står sammen om at holde øje med og forhindre de muslimske ekstreme netværk i at udvikle sig, så kommer der en dag, hvor vi ikke behøver bekymre os om at nå de hele op til jul. Så holder vi ramadan i stedet.Jeg ønsker alle et godt og fredfyldt nytår, og sender mine varmeste tanker til de danske soldater i Afghanistan. Tak for alt det I gør for Danmark.
Med venlig hilsenPia Kjærsgaard
