Generalpostdirektøren hed Gunnar Pedersen.
Marxismen var ”in” og – trods tidens avancerede teknik – hed det sig, at postens hidtidige logo nu var for svært at lave, og efter sigende kunne ingen heller forstå det mere. Derfor burde postvæsenet have nyt logo, hvor kongekronen var smidt ud. Posthornet måtte gerne blive. Man udskrev en konkurrence, som hele befolkningen kunne deltage i, hvad enten de kunne tegne eller ej, og førsteprisen var trods sparetider på 40.000 kr.
Et posthus – så vidt jeg husker på Nørrebrogade – viste etatens hemmelige ønsker: De skiltede på gaden med det sædvanlige logo - UDEN kongekrone.
Men hvad sagde befolkningen?
Der kom flere tusinde forslag, og der blev uddelt præmier, men der var massiv modstand mod at slippe kronen.
Så stillede man sagen i bero og afventede andre tider…
Noget senere (1975?) gjorde professor Hakon Stangerup opmærk-som på, at man på samme måde listede konge-symbolet ud af Statsba-nernes mærke...Da overarkitekt Jens Nielsen hædredes med en ”ærefuld pris” for sit ”DSB-design”, var der forlængst gået inflation i prisuddelinger til de politisk-korrekte marxist-holdninger.
Togpendlerne havde efter aviserne at dømme ikke meget sympati for det nye DSB-logo, uniformer og skilte. De syntes, det var langt vigtigere, at togene gik til tiden! DSB forsvarede sig med, at design-udgifterne kun var ”pebernødder”! Politikernes perbernødder hober sig op. Hele verdensaltet består af smådele, pebernødder, som bliver til dynger. Vandløb består af dråber, der bliver til uundværligt drikke vand. Huse bygges af mursten. Hvaler spiser plankton. "Pebernødder" og andre småting er ikke ligegyldige!
I ”De 45 kommu-nistiske Langtids-mål” (1963) hedder et af punk-terne, at man for at nedbryde det borgerlige samfund skal fremstille grimme og frastødende tegninger og kunst-værker.Her er en af dem. Plakaten står bl.a. i vente-salen på Hellerup Station.
Illustrationen øverst: DSB´s gamle logo, hvis kongekrone ikke huede marxisterne og som derfor blev kasseret.
Kilde: Tidsskriftet "AKTION" 1977/6 og 7 og 1978/6 samt Familieværnets telefonavis 1976 og 1982.
