”De skal jo alligevel dø” er titlen på en bog, der lige er udkommet i Sverige fra forlaget Fischer & Co., skrevet af Gunnar Ekberg. Ved slutningen af Anden Verdenskrig blev han 19 år gammel rekrutteret som agent til Informationsburauet IB, bl.a. med den opgave at infiltrere venstrebevægelserne.Bogen afslører den forkætrede venstrevredne forfatter Jan Guillous kontakter med det sovjettiske KGB. På restaurant ”Tennstopet” (Tinkruset) i Stockholm mødtes Guillou med Jevgennij Gergel, der arbejdede i Sverige for KGB 1964-70.
Gergel satte megen pris på Guillou og lod ham bl.a. ordne visumpapirer til sig fra den amerikanske ambassade. Det kunne se uskyldigt ud, men at gøre en KGB-repræsentant en tjeneste af denne art ligger tæt på spionage. Det lugtede langt bort af agenthvervning, skriver Ekberg, og den svenske efterretningstjeneste havde da også bemærket mødet.
I bogen er der også et citat af Boris Grigorjev, tidligere efterretningsofficer, udstationeret i Sverige: ”Guillous afsløringer var til stor nytte for os.
Bogen konstaterer, at den Demokratiske Folkefront, hvori Guillou var aktiv, havde nære forbindelser til KGB: ”Et af KGBs formål med disse kontakter var at plante disinformation og propaganda fra sin afdeling A ud gennem den Demokratiske Folkefront”. – ”De palæstinensiske bevægelser var bl.a. via sine udbredte sympatisørgrupper i Europa lempelige kanaler for KGBs disinformationskampagner.”
Også politiforhørerne med Jan Guillou i forbindelse med IB-affæren 2002 bekræfter Ekbergs nye oplysninger om, at Guillou havde en central rolle som agent i et kommunistisk spion netværk.
Beslaglagte skriftlige instruktioner afslører desuden, hvordan Guillou giver ordre til sine underordnede om hemmelig skygning og aflytning af svenske statsborgere.
Gunnar Ekbergs bog afslører også, at Jan Guillou arbejdede med den såkaldte ”modstandsgruppe” i Stockholm for at de værnepligtige skulle total-nægte i stedet for bare at nægte værnepligt.
Motivet var i følge bogen at totalnægtning skadede samfundet mere end at infiltrere forsvaret for at skaffe information og slå til mod samfundet senere, hvilket var KFMLs officielle linje.
I forbindelse med IB-retssagen, hvor Peter Bratt og Jan Guillou dømtes til fængsel for spioneri og for at have ”gået fremmed magt til hånde!” citerede Peter Bratt Sveriges forsvarsminister Sven Andersson, som på en pressekonference havde udtalt, at Sveriges hemmelige efterretningstjeneste, IB, ”var blevet afsløret (rullet op) af fremmed magt engang midt i 1960´erne”.
Fakta:
Säpo (modsvarer det danske PET) og truslen fra venstre.
Säpo mente i begyndelsen af 70´erne, at det extreme venstre arbejdede målbevidst for en revolution i Sverige, og at de – trods al snak om Mao og Kina – var styret af Sovjet.
En artikel i Internationalen 1974 skrev: ”ved krig mellem Sverige og Sovjetunionen var det en pligt at virke for et svensk nederlag uden af den grund at ophøre med kritikken af det sovjetiske buraukrati”.
Radikale venstregrupper forsøgte i denne periode at infiltrere det svenske forsvar, for at man senere skulle kunne rette krigsmagten mod det bestående svenske samfund ”i en eventuelt kommende revolutionær epoke”.
Säpo anså også dele af Vietnambevægelsen som en kommunistisk dækorganisation, yderst ude styret af Sovjetunionen.
En Särlig bekymring ud fra Säpos synsvinkel var de gode kontakter, som
FNL-bevægelsen og KFML* - syntes at have med massemedierne. Ikke
mindst Sveriges radio/TV spredte og tilmed understøttede deres budskaber, konstaterede Sikkerhedstjenestekommissionen.Kilde: Sikkerhedstjenestekommissionens rapport 2002.
*) KFML = Kommunistiska Førbundet Marxist-Leninisterna
FNL (Front National pour la Libération du Sud Viêt Nam) –
Vietbnambevægelsen.
Bogen har – som man kunne forvente – vakt stærke følelser alt efter med hvilke politiske øjne, man ser på verden, - venstrerevolutionær diktaturtilhänger eller ikke.
Kilder: Robert Holenderi Dagens Nyheter 14.8.09 og Ruben Agnarsson i
”Världen i dag” 28.8.09.
