Hvor er alsidigheden?

http://jp.dk/opinion/breve/article2336361.ece

Harry Vinter, bibliotekar og med i bestyrelsen af Den Danske Forening, skriver i JyllandsPosten 11.2.2011 om den politiserende udvægelse af indholdet på vore biblioteker: hvilke bøger og tidsskrifter, de vil have på deres hylder, hvilke grupper, der må lave udstillinger, hvilke mennesker, der må tale ved møder etc.  Det er deprimerende læsning, fordi det er så langt fra demokrati og fra bibliotekernes egen præsentation af dem selv, som man kan tænke sig.

Vinther citerer en udtalelse fra Danmarks Biblioteksforening og Bibliotekschefforeningen i anledning af Det Kgl. Bibliotheks imødekommenhed over for Hizb ut-Tahrir:

»Bibliotekerne rummer netop alle synspunkter - også dem, man ikke kan lide at høre. Det er her, man både kan blive bekræftet og få modspil...
Bibliotekerne står for ytringsfrihed og demokrati gennem lige og fri adgang til viden og information. 
Det betyder, at selv udemokratiske, men lovlige foreninger med et uacceptabelt syn på mange forhold kan få lov at udøve deres ytringsfrihed, også selv om de udfordrer demokratiet.«

Bibliotekernes politiseren er ikke ny. Den har i hvert fald et halvt hundrede år på bagen og måske mere, og der kunde skrives tykke bøger med talrige exempler på undladelser af den ”alsidighed”, som de ifølge biblioteksloven er pligtige at leve op til.

Lykkes det en forfatter at få et forlag til at udgive sit værk, er det næste nåleøje, der venter, bibliotekslektørernes anmeldelse, for ud fra den – eller fra avisanmeldelser o.a. - vurderer de enkelte biblioteker om de vil købe bogen. De skeler naturligvis til forfatterens navn m.m.

Men til syvende og sidst beror alt på ”skøn”, om det lukkes ind på bibliotekerne, og ”skønnet” beror på de øjne, der ser, og de øren, der hører, de politiske og moralske opfattelser i tiden etc. Mange fagområder er domineret af bestemte politiske retninger og påvirker medlemmerne.. Bibliotekarforbundet er ingen undtagelse. ”Skøn” er en usikker angivelse, som  kan tolkes som man vil.

Og Alsidigheden giver man Fanden i.  

Kilde: bl.a. Tidsskriftet AKTION 5/78, 10/78, bogen ”5. kolonne. 14 års kamp mod nedbrydningen af dansk kultur” og ”Familieværnets telefonavis” 

Ikke valgt efter kundskaber

Apropos debat i Københavns byråd om mosképrojektet på Amager.

Jeg ser, at overborgmester i København, Frank Jensen (S), forhindrer andre byrådsmedlemmer i at ytre sig i forsamlingen. Det er meget usympatisk og hører ikke hjemme i et demokrati. hvor tingene jo tvært imod bør endevendes for alle synspunkter, så meget mere som byrødderne jo ikke kan være ligegodt orienterede, og nogle af dem måske ikke vide et kvæk. De er jo ikke valgt efter kundskaber.

Dårlig kontrol med socialsektoren arbejde!

Sverige forsøger at rette op på sin dårlige samvittighed angående socialforsorgen. Da man nødtvungent begyndte at gennemgå klager etc. fra tidligere børn, som staten havde ”taget sig af”, viste det sig, at flere tusinde børn, som er blevet fjernet fra hjemmet og anbragt på et børnehjem eller i en fosterfamilie, er blevet dårlig behandlet eller direkte udsat for sexuelle overgreb eller lignende uden at få nogen hjælp eller forståelse hos de ansvarlige i socialsektoren. For nogle har det stået på i en lang årrække og været et rent helvede, at de stod alene uden kontakt til nogen, der vilde höre på dem. Det har totalt ødelagt deres liv. Først som voksne har de fået gehør.

Disse personer vil nu alle sammen ved en ceremoni  få en offentlig undskyldning af den svenske stat og 250.000 kr. hver. Ikke mindst løftet om en undskyldning skabte glæde, mens pengesummen – nåh ja, penge kan jo aldrig give de tabte år tilbage og kan tilmed opfattes som et letkøbt plaster på såret.

Hvordan er det i Danmark? Hvordan var det med pigerne i Tønder? 

Trold, der lugter kristenblod

Trolden, der lugter kristenblod, blev købt af brygger Carl Jacobsen og opstillet foran hans Jesuskirke i Valby som symbol på den ondskab, som vi i følge Bibelen bør forsage.

Men der kom indsigelser fra menighedsmedlemmer, og trolden flyttedes da til Glyptothekshaven.  Ved Ny Carlsbergfondets 100-års-jubileum 2002 opstillede fonden en kopi ved kirken, så nu sniger trolden, der lugter kristenblod, sig igen frem mod det store kors foran kirkebygningen.

Vokset op, som jeg er med den norske Asbjørnsens folkeeventyr, hvor der er mange trolde, der lugter kristenblod, holder jeg meget af denne levende friske figur og jeg kan næsten høre min fars stemme: ”Hutututuuu! Her lugter kristenblod!”

Men tiderne skifter, og i den nu standende religionskrig, vil kunstværket snart kunne tillægges både den ene og den anden tolkning, og det er vel det, de 60 borgere i Vejen med god grund kan være bekymrede over. Billedhugger Hansen Jacobsen er bondefødt og synes vel forankret i folklore, og det er helt galt at blande hans sjove fabuleren ind i vor tids uforsonlige religionsgalskab.

Jeg ved ikke, hvordan arkitekterne har tænkt sig afbildningen, men det kan jo let komme til at ligne noget plattenslageri.

Vor histories dulgte hemmeligheder

Med tanke på professor Bent Jensens besværligheder med at få lov at forske i de danske forbindelser med Sovjets kommunistiske styre under Den kolde Krig kan det være interessant at se, hvordan professor Birgitta Almgren (fot.) fra Södertörns Högskola har lignende vanskeligheder. Spydpigen har haft flere indlæg om det. (se 27.4.10, 12.7.10 og 1.10.10).

”Hvilke skridt agter justitsministeren at tage for at gøre det lettere bl.a. for forskere at kunne finde ud af, om der fandtes svenske spioner og medhjælpere til det kommunistiske étpartidiktatur i det daværende østtyske DDR under Den kolde Krig?” skrev tidligere rigsdagsmedlem Lennart Sacrédeus (KD) i et skriftligt spørgsmål til justitsminister Beatrice Ask i februar sidste år.

Carl B. Hamilton (FP) og Hans Wallmark (M) stillede omtrent samtidigt lignende spørgsmål til justitsministeren og udenrigsminister Carl Bildt.

Parallelt med dette krævede rigsdagsmedlem Thomas Bodström (S) derimod, at man skulde tilsætte en kommission for de svenske STASI-arkiver i stedet for at gøre dem offentligt tilgængelige. Denne nyhed fik meget større gennemslag i medierne end Sacrédeus´s, Hamiltons og Wallmarks fremstød i rigsdagen.

At tilsætte en kommission var et ganske morsomt krav, dels fordi Bodstrøm selv som justitsminister havde mulighed for at tilsætte en sådan, dels fordi en sådan kommission let kan ses som en måde at feje hele spørgsmålet ind under gulvtæppet. Det er jo ingen hemmelighed, at DDR først og fremmest tog sigte på socialdemokratiet i sine infiltrationsforsøg. En kommission er jo et velkendt kneb til at skyde kontroversielle afsløringer langt ud i fremtiden.

Rigsdagsmedlemmerne for alliancepartierne Kristdemokraterne, Folkepartiet og Moderaterne har altså tidligere – ud fra forskellige perspektiver – rejst spørgsmålet om at offentliggøre den svenske STASI-liste. Og i forrige uge tilsluttede der sig yderligere et rigsdagsmedlem fra Sverigedemokraterne til dette synspunkt.

Världen idags nyhed i forrige uge om, at der findes mange journalister i de svenske STASI-arkiver vakte stor opmærksomhed og er indtil nu årets mest læste på Världen idags hjemmeside. Dette store interesse viser at der findes en udbredt folkelig misfornøjelse med de svenske myndigheders hemmelighedskræmmeri om disse oplysninger.

Da nu også Sverigedemokraterne (SD) kræver, at STASI-listen skal offentliggøres, bliver det end vigtigere for rigsdagsmedlemmerne fra de øvrige alliancepartier at fremføre dette krav endnu mere intensivt.

At bakke på grund af berøringsangst for SD vil kun føre til, at partiet får lov at hugge endnu et politisk spørgsmål, som har bred folkelig støtte. Og det tjener kun Socialdemokraterne og Sverigedemokraterne på, mens sandheden bliver den store taber. Det eneste rimelige for justitsminister Beatrice Ask er derfor, at regeringen beslutter at åbne de svenske STASI-arkiver omgående. Selvom SD nu slutter sig til den skare, som kræver åbenhed.

Kilde: lederartikel i den kristlige avis Världen i dag af Ruben Agnarsson 8.2.2011.

Ill.: fra filmen "De andres liv" (om Stasi).

Özlem Sara Cekic vil ikke forbyde fætter-kusine ægteskaber

Denne oversigt er ikke tilgængelig. Klik her for at se indlægget.

Ordmanipulering

Det viktigaste vapen i psykologisk krigsföring är manipulation med språket, så orden kommer att betyda något annat än förut. Vapnet har säkert varit använd från urtiden, först i tal, sedan i skrift, och ju mera kriget tar till, ju våldsammare blir manipulationerna. Den mest kända ordmanipulering i Danmark är nog av ordet ”ras”. Vad det ursprungligen betydde, vet vi väl alla, men i en politisk rättssak ”konstaterade” Högsta Domstolen med hjälp av ”Språknämnden” (motsvarar Svenska Akademin), att ordet nu användas hur som helst mot allt möjligt, man inte tyckte om

Ett annat pk-manipulerad ord är ”flykting”, vilkens exakte betydning framgår av Genèvekonventionen, men som i decennier har blivit missbrukat av massmedia för att framkalla den uppfattning, att alla invandrare, legala och illegala, är politiskt förföljd i hemlandet och riskerar hård behandling från piskning till att bli klungit upp i en kran. Långt, långt de flesta invandrare söker bara bättre ekonomiska livsvillkor: arbete eller socialhjälp. En del av dem har givetvis också politiska intentioner att påverka de europeiska länderna politiskt och ändra dem till islamiska revir.

Den danske borgerliga regeringen  hittade på en ny kategori, ”skyddsstatus”. Personer, som inte levde upp till kraven i Genèvekonventionen, men är ”flyktingar” av mera privata skäl, till ex.: hotbrev, våldliga konflikter om jord, familjfejder och ångest för övergrepp efter att maken har upptäckt årelång otrogenhet, kan från 2002 få uppehållstillåtelse. Första året gällde det 3 personer, medan det nu för de 3 första kvartal av 2010 blev till 580 tilldelade ”Skyddsstatus”

(Uriasposten 5.1.2011) 

Taquia

”Man kan ikke stole på Özlem Cekic”, skriver Karen Jespersen. Nej, naturligvis ikke. Hun er jo muhammedaner. Dermed ikke sagt, at alle muhammedanere ikke er til at stole på, men i deres ideologi forekommer et begreb ”taquia”, som tillader løgn over for os vantro. 

Udelukker et sådant begreb ikke automatisk begrebet ”tillid”?

Mislykket tilsvining

I aftes viste DR 2 en såkaldt dokumentarfilm om den hollandske politiker Geert Wilders. Det var ganske klart, at folkene bag filmen havde gjort sig store anstrengelser for at finde noget snavs, de kunne bruge mod den meget populære men politisk meget ukorrekte hollænder. Da det ikke lykkedes, tog de til Israel, et land, Wilders er meget glad for, og prøvede at fremstille Wilders mange israelske venner i det værst tænkelige lys, så de på den måde kunne få lidt snavs at kaste på Wilders. Jeg håber seerne har kunnet gennemskue det.

Geoffrey Cain

Rebekkavej 5

Hellerup

Allah, den gode, den nådige, vil hælde smeltet bly i ørene på børnene!

Der har tidligere været exempel på, at muhammedanere har bedt sig fritaget for musikundervisning i skolen i Sverige.
Nu er den gal i Canada:

En halv snes muhammedanske familier, som for nylig kom til Canada, kommer allerede med krav. De forlanger, at deres børn fritages for musikundervisning og grundskolens gymnastik – drenge og piger sammen. Musik hører ikke med til deres kultur.

Afvisningen af musik har sine religiøse grunde: Muhammed skal ifølge islamiske kilder have hadet musik lige så meget som krucifixer: Allah, den mægtige og majestætiske har sendt mig til de troende i nåde og for at lede dem og befalet mig at fjerne musikinstrumenterne, fløjterne og strygeinstrumenterne, krucifixerne og al ting fra ukyndighedens før-islamiske periode

Videre lod profeten forlyde: ”På genopstandelsens dag vil Allah hælde smeltet bly i ørerne på alle dem, der sidder rundt omkring og lytter til en sangerinde.”

De rettroende forældre vil altså kun lade børnene bevare Allahs vrede over musik i deres øren.

Kilde:  Politically Incorrect 7.2.2011.  Illustration: Samlermærke fra Richs: Morgensang.

Islamisering pågår

Islamisering er i fuld gang i alle Europas lande. Sådan som EU faktisk lovede araberne det ved den aftale, man kalder, den europæiske-arabiske dialog 1978. Uden folkeafstemning  - ja endog uden oplysning til befolkningen,  lukkede EU-politikerne op for så at sige fri indvandring til EU og ovenikøbet med løfte om at fremme arabisk kultur (d.v.s. islam) i EU.

Islamiseringe foregår konstant og beskrevet i få ord består den i at hævde, at noget i islam er positivt og godt, mens Europas egne lande og deres indbyggere omtales nedsættende.

Her er et billedligt eksempel, hentet fra en plakat fra Dansk Flygtningehjælp 1998:

Nydelige tæpper vævet (ofte af små børn) i Mellemøsten.

Og nedenunder så det, vi danskere har at byde på: 

en tæppebanker.

"Ogni fratello, un coltello!" (Hver en broder, en kniv: = Frænde er frænde værstst

Leif Nørholms blog advarer folk mod at lade sig blænde af et håb om fremtidigt demokrati i ægypten, bare fordi den barske organisation ”Det muslimske Broderskab” nu prøver at smøre mundvigene med honning og levertran.

http://leifnoerholm.wordpress.com/2011/02/07/det-muslimske-broderskab/#comment-527

”Der har her på det sidste i forbindelse med situationen i Ægypten været mere og mere snak om det Muslimske Broderskab. Nogle har ment, at den islamistiske organisation ikke længere er specielt radikaliseret.

Jeg kan kun sige: At tro på, hvad Broderskabet selv siger om, at de skulle være tilhængere af fred og demokrati svarer fuldstændig til at spille russisk roulette.”

Jeg vil på det indstændigste anbefale alle at læse:  
Helle Merete Brix’ bog Mod mørket(2008), som netop omhandler det Muslimske Broderskab.

Ligeværd. Ligeret.

Vi har set dem brøle og råbe i dagevis på gaderne i Kairo, mest mænd naturligvis, Adammer uden madammer. Hvorfor tager de ikke konerne med til at råbe?

Er det fordi det er almindeligt i tætte menneskemængder, at man benytter lejligheden til at føle på kvindernes bryster og…

Vi har tit hørt, at burkaen hjælper kvinder at holde mændene på afstand, men nu ser jeg, at en analyse fra 2008 fortæller, at 83% af de ægyptiske kvinder har været udsat for sexchikane. Ud af disse bærer 72% slør og 91% oplevede det i fuld offentlighed (på gaden eller i offentlig transport). 46% af de egyptiske kvinder oplever dagligt sexchikane. 

Er ægypterne rede til demokrati? spørger man.

Kan kvinderne - øh - jeg mener, kan de få lov at ta´ på mændene?

Når voldsmænd forkæles

Pia Kjærsgaards ugebrev:

Historien om Ungdomshuset er historien om passivitet, fejhed og ligegyldighed. Det er historien om en kommune, der lader sig dirigere rundt i manegen af en lille gruppe autonome voldsbøller - en gruppe unge, som benytter selv den mest søgte undskyldning til at gå amok i gaden. Men værst af alt er det historien om, at vold betaler sig.

I fredags var ”anledningen” til balladen lukningen af et af kammeraternes huse i Berlin. Det var begrundelse nok for en gruppe unge 13-14-årige til at sætte ild til containere og kaste med molotovcocktails efter politiet.

Og politiet nøjedes natten til lørdag pænt med at ”registrere” de unge, hvorefter man lod dem gå hver til sit. Politiet skal nemlig ikke nyde noget af sagsanlæg, sådan som det skete for nyligt, da det lykkedes en gruppe demonstranter fra klimatopmødet i december 2009 at vinde en sag mod politiet ved Københavns Byret.

Man fristes til at spørge, om de unge i det mindste ikke kunne være taget til Berlin og gået amok, når nu anledningen til deres raseri skulle findes i den tyske hovedstad. Men det ville forudsætte, at deres tankegang var logisk, hvilket den ikke er. Eller også er den det netop: ”Logikken” hos de unge er netop modstand mod samfundet og magthaverne. Det betyder, at kampen kan fortsætte hver dag uden nogen særlig begrundelse.

Et andet kendetegn hos de unge autonome er foragt for demokratiet og anderledes tænkende mennesker. Intet er mere konformt og ensrettet end netop de autonomes univers. Her er ingen plads til forskelle. Et hurtigt blik på Ungdomshusets hjemmeside afslører, at man afviser ”racisme, sexime, homofobi/heterosexisme, vold & hårde stoffer”. Især det sidste punkt vakte min nysgerrighed, idet man ikke just kan beskylde de unge for at være fredsduer.

Men hurtigt blev jeg klogere. For som der skrevet står: ”Vold er principiel udsmidningsgrund, men det skal da ikke være nogen hemmelighed, at vi altid skelner kraftigt mellem dem, der sparker nedad, og dem der forsvarer sig mod det.” En noget kryptisk formulering. Især den med ”principiel” og så det med dem, der ”forsvarer sig mod det”. Forsvarer sig mod hvad og hvem? Er der nogen, som har angrebet Ungdomshuset?

Med andre ord er vold en helt legitim udtryksform for de unge. Ja, vold er sågar et anbefalelsesværdigt middel i kampen mod samfundet og den øvrige befolkning. Af hjemmesiden fremgår det klart, at vold er tilladt – og at man er åben for fortolkninger. Men kan nogen påstå, at de fredelige beboere, som under rydningen af ungdomshuset på Jagtvej, fik stukket deres biler i brand og smadret deres butiksruder ”sparkede nedad”?

Helt forventeligt disker de autonomes advokat, Knud Foldschack op med en forklaring om, at der er tale om et enkeltstående tilfælde. ”Nu har det fungeret supergodt i to et halvt år, og der har været ro omkring ungdomshusproblemstillingen” sagde han til Ritzau. Ja, men det er da kun fordi det nye ungdomshus på Dortheavej har været en drønende fiasko – i virkeligheden var de unge nemlig slet ikke interesserede i et ny hus. De brugte det bare som undskyldning for at hærge i gaderne.

Og hærget og reageret blev der. I perioden fra rydningen af Jagtvej 69 var en realitet i det tidlige forår i 2007 og indtil etableringen af det nye ungdomshus satte de unge med jævne mellemrum København på den anden ende, mens venstrefløjen i Københavns Borgerrepræsentation, anført af daværende overborgmester Ritt Bjerregaard, prøvede at behage de utilfredse unge ved at stille dem et nyt hus i udsigt. Jo mere de unge hærgede, desto mere spage i mælet blev de på Københavns Rådhus.

At de unge alene ved deres adfærd i forbindelse med den legitime rydning af Ungdomshuset på Jagtvej diskvalificerede sig selv fra enhver form for hjælp, faldt slet ikke politikerne ind. De troede naivt på, at de unge ville falde til ro, når deres krav om et nyt hus blev indfriet – også selv om det nye sted var ”nederen” og lå for langt fra centrum. Men for de unge var målet ligegyldigt – kun terroren gav mening.

Der er begået fejl på fejl i sagen om Ungdomshuset. For det første skulle rydningen af Jagtvej 69 ikke være trukket ud i flere år, og for det andet skulle Københavns Kommune ikke efterfølgende have brugt skatteborgernes penge på at belønne unge mennesker for at udøve vold og begå groft hærværk. Men nu ligger kommunen, som den har redt. De viste jo de unge, at deres voldsorgie betalte sig – er der derfor noget at sige til, at en ”lillebror-generation” af autonome forsøger at gøre dem kunsten efter?

Københavns Kommune skal omgående smække kassen i for Ungdomshuset. Ejendommen på Dortheavej skal herefter ryddes. Det kommer ikke til at gå stille for sig, men har vi ikke set tilstrækkeligt med eksempler på, at eftergivenhed ikke er vejen frem? Ungdomshuset er ikke et sted for ”alle unge”, og det er heller ikke det indtryk, hjemmesiden formidler. Ungdomshuset er udelukkende for autonome eller ”aktivister”, som de kalder sig. Det vil sige en lille gruppe militante, intolerante og totalitært indstillede unge. Dem skal kommunen ikke støtte.

Desværre tyder meget på, at overborgmester Frank Jensen agter at følge i sin forgængers slingrende fodspor. Kun Venstre og Dansk Folkeparti kræver stedet lukket. Det er en sag, som vælgerne bør have i tankerne, når der er kommunalvalg igen i november 2013. Vi nægter at forkæle bøller og hærværksmagere.

Med venlig hilsen

Pia Kjærsgaard

Jeg fik ikke nævnt kilderne til forrige indlægs illustrationer

Min computer nægtede at gå videre med den danske børnelitteratur i 70´erne,
så jeg fik ikke angivet kilderne. De kommer her:

Først en Sex-plakat på børnebiblioteket, tegnet af børnebibliotekar Ulla Harne
for Bibliotekscentralen 1972. En folkeskolelærer kom med en spydig tör replik,
da han så plakaten: "Det var dog et mærkeligt hus. Der er ikke en eneste - -
som ser TV.

Næste er en tegneserie fra lærer Egon Clausen. Han er tidligere omtalt her
på bloggen: 29.4.2009, 19.11.2009 og 4.4.2010.


Det sidste er et udsnit af en teaterplakat for børne- og ungdomsstykket 
"Ska´ vi komme sammen?", 2½ times detailleret samlejescene med diverse
støn. Stykket er tysk (oversat til dansk af Raymond Swing) og opførtes af 
børneteatret "Rote Grütze" i Berlin og i Danmark af det svendborgske 
Baggårdsteatret . Teatret havde to vidt forskellige plakater til stykket: 
den ene til forældrer og skoler o.l. og så denne.




Sidste er udsnit af plakat for börne- og ungdomsteaterstykket "Ska´ vi komme
sammen?", 2½ times detailleret samlejesex med diverse stön, opfört af Baggårds-
teatret. Stykket er oversat fra tysk, skrevet af

”Derfor blev vi som vi blev”

Sådan skrev Kalle Lind og forklarede, at hans generations perverse børnelekture ansås for normal af de kyndige ”experter” og deres fans (se omtale på bloggen den 10. december 2010).

Det er ikke ligegyldigt, hvilke børnebøger, man vælger til børnene. Det véd alle, ligegyldig hvilken politisk farve, de har. Derfor lægger de alle sammen vægt på at give ungerne det, de finder er ”det bedste”: emner omkring ”Gud, konge og fædreland” eller ”De kommunistiske langtidsmål” og ”Ælle, belle, bolle”.

Kalle Lind har kikket bagud på sine ”proggiga barnbøcker” (provokerende børnebøger) og set sammenhængen: ”Innehållet var sjukt och perverst, men uppfattades den gången som ”normalt”, sæger Lind. Og sådan var det.

Den danske aktivistgruppe ”L.I.B.E.R.” forsøgte midt i 70´erne at råbe forældrene op og advare mod 68´ernes om-sig-gribende kommunistiske samfundsnedbrydning. Det var redaktøren for det lille, men ikke mundlamme tidsskrift, AKTION, Svend Åge Laursen, som 1976 arrangerede en udstilling af demoraliserende og/eller politiserende børnebøger.

Da han allerede dengang havde det etablerede samfunds højtråbende venstrevredne pk journalister, psykologer og socialarbejdere imod sig, kunde han ikke altid finde udstillingslokale, men måtte leje en udstillingsvogn. Men kampen var hård og umulig. Som Kalle Lind så rigtigt siger: anså man det grimme, det grove, det nedbrydende for det normale, som børnene måtte lære.

Her er illustrationer fra datidens børnelitteratur i Danmark:

Så enkelt kan det gøres!

Manden fra Berlin med ”Danke 
Thilo”-skiltet - en tak til Thilo 
Sarrazin for at sige lige ud, hvad
den muhammedanske indvandring
ville betyde for Tyskland, har nu
været på russisk TV og har
i øvrigt oprettet sin egen blog
under navnet “Zivilisationscourage”..

Kilde: Politically Incorrect  5.2.2011

- og her, det tidligere billede fra demonstration
i Tyskland

 

    Så enkelt kan det gøres.

Singapores statsminister om islam

http://snaphanen.dk/2011/02/03/lee-kuan-
yew-hard-truths-to-keep-singapore-going/

“I think we were progressing very nicely
until the surge of Islam came, and if you
asked me for my observations, the other
communities have easier integration –
friends, intermarriages and so on, Indians
with Chinese, Chinese with Indians – than
Muslims. That’s the result of the surge from
the Arab states.”He added: ”I would say
today, we can integrate all religions 
and races except Islam.”

- Lee Kuan Yew

Åbent brev til Birthe Skaarup

Kære Birthe Skaarup.

Du bebrejder forældrer, at de ikke passer på deres vanartede unger, og det har du ret i.

Sådan da!

Men efter at staten – forledt af tossede psykologer og socialarbejdere – alvorligt har indskrænket eller helt frataget forældrene deres forældremyndighed, så kan du ikke med rette bebrejde dem noget – i hvert fald ikke alt. Søren Krarup og andre gjorde, hvad de kunde for at imödega denne antikernefamilie politik  i 70´erne, men venstrefløjens samfundnedbrydning var for stærk.

Det fremgår tydeligt af socialdemokratiets ”trivselsprogram”, udarbejdet 1969 af psykolog Eggert Petersen, at forældremyndigheden skulle væk. Det stod naturligvis ikke med disse ord, så havde alle forældre jo forstået, hvad der ventede dem.

Her er texten (den røde skrift er mine bemærkninger til texten):

Punkt 2, b,3  om Familiemiljøet (man skulle sørge for):

”Forældremyndighedens begrænsning, bl.a. ved retslig ligestilling af børn og voksne (f.eks. med hensyn til voldsanvendelse),

Det betyder, at al irettesættelse falder væk, for forældre har ikke mere at skulle have sagt end LillePeter

sikring af børnenes økonomiske uafhængighed af forældre gennem uddannelsesløn, nedsættelse af den personlige myndighedsalder til 15 år samt etableringen af ungdomspensioner, som børn og unge kan vælge som gruppe i stedet for familiegruppen – for så vidt de synes, at de dér trives dårligt.

Det kræver vist ikke nøjere forklaring. Det betyder, at den 15-årige kan få statens økonomiske støtte til at flytte hjemmefra, f.eks. ved pubertetsbesvær.

Under punktet ”Arbejdsmiljøet” a) står der videre:

Der sikres alle fra den personlige myndighedsalder (15 år) en minimumsløn, uanset om, man arbejder, uddanner sig eller rekreerer sig svarende til den til enhver tid gældende folkepension.

Det taler vist for sig selv,.

Selvom det ikke mere skulle väre socialdemokratiets program i dag at indskränke foräldremyndigheden (- i hvert fald ikke officielt), så har denne forskruede idé slået kraftige  rødder i hele socialsektoren.

Idéen hviler på en ideologi udtænkt af en psykiater Brock Chisholm, som spredtes over Vestverdenen gennem ”World Federation of Mental Health”, der hovedsagelig bestod af psykiatere, psykologer og socialrådgivere. Mentalhygiejnens underafdeling, BRIS, arbejdede aktivt og ihærdigt for ovennævnte nedbrydning af forældremydigheden, og desværre lykkedes det temmelig godt, ligesom man fik ødelagt folkeskolen ved at nedbryde disciplinen.

Vi har samme problem i Sverige.

Med bedste hilsener fra

Gertrud Galster,

Rimelige bebrejdelser - men de hører næsten fortiden til

MB Birthe Skaarup (DF), støtter Venstres forslag om at lukke for kommunal støtte til Ungdomshuset på Dortheasvej, efter nattens optøjer på stedet.

- Det er jo helt hul i hovedet, at kommunale kroner skal bruges til at finansiere et hjemsted for autonome ballademagere. DF har lige fra starten været imod støtten til det ungdomshus, og det er vi stadig, fastslår Birthe Skaarup.

Det bekymrer hende meget, at det er børn i 13-14-års alderen, som stod bag balladen på Dortheasvej i nat.

- Er der da ingen forældre som kan tage ansvar for deres børn? Hvad lavede de forældre i går aftes, mens deres poder rendte rundt og satte ild på affaldscontainere og kastede molotovcocktails efter politiet? spørger Birthe Skaarup.

Hun efterlyser også en reaktion fra overborgmester Frank Jensen (S), som har meddelt, at han først vil udtale sig når han har fået en redegørelse fra den fond, som står bag huset.

- Hvad ligner det at krybe i flyverskjul på den måde? Frank Jensen må da have en holdning til balladen i Ungdomshuset, uanset hvad der kommer ud af redegørelsen. Man kunne jo næsten få den fornemmelse, at S forsøger at dække over de unge bøller i Ungdomshuset. Der er vel ingen som kan acceptere, at gadens parlament skal have lov til at regere i København, siger Birthe Skaarup.

Kilde: Pressemeddelelse fra Københavns Rådhus 5.2.2011

En helt anden historie om IKEA

- fortalt af en tidligere aktivist:

IKEA-afdelingen i Tåstrup uddelte hvert år IKEAs ”gyldne stol”, en forgyldt dukkestol, og en sum penge til en værdig person.

Den 26. april 1983 skulde de uddele 35.000 kr., hvoraf 15.000 – altså dengang svarende til ca. ¾ års folkepension til Jens Jørgen Thorsen for hans ”betydning for dansk kulturliv”. Var det for at slå på tromme for hans påtænkte Jesus-sexfilm? Eller for at udbasunere hans omtale af vort lille land som ”Europas Svinesti”? Eller var det for at slippe mus løs og smidekludene og vise sit halvgamle, slidte og ulækre adamskostume frem i tid og utide som i Det Danske Akademi på Rungstedlund?

Den 23. april var jeg til en fredskonference i Upsala med marxistiske kirkegrupper og naive efterløbere, og på vej ned gennem Sverige uddelte jeg mine små reklamesedler foran IKEA-butikkerne i Upsala, Stockholm, Norrköping, Älmhult og Helsingborg. På sedlerne stod ”Vem vinner IKEA-priset? Pröva lyckan!” og så telefonnummeret på Familiværnets Telefonavis. Ringede man kunde man høre lydbåndet om den kommende prisuddeling i Tåstrup.

I sidste øjeblik på vej gennem byen til Tåstrup slog det ned i mig, at jeg burde have en grisemaske på og optræde som en gris fra Thorsens ”Europas Svinesti”. Jeg kunde kun få fat  i den dødssyge Miss Piggy-maske, men bedre end ingenting

Jeg satte mig langs væggen lige inden for døren i den fyldte sal, men straks før festlighederne skulde begynde, forsvandt jeg ud et øjeblik for så at komme væltende ind på alle fire med maske og høje øf og grynt. En nydelig herre styrtede omgående til, ganske perpleks over, at han ikke kunde stoppe grisen. Senere hørte jeg, at det var IKEAs direktør Thomas Brandt. Han satte sig på hug og talte formanende til den øffende. ”Schcsh-sch”, tyssede han, ”Det er borgmesteren, som holder tale!!!”  Borgmester Laurids Christensen stod midt i en hyldest til (den store skatteborger) IKEA. Hans konservative partifarve og høje værdighed skulde formodentlig stemme mig venligt og borge for kvaliteten! Som om ikke netop konservative som minister Ole Thestrup og borgmester Stæhr Johansen havde bidraget alt, hvad de kunde

til pornografiens løssluppenhed, til og med i børne- og skolebøger og børneteatre!

Men grisen vilde for alt i verden ikke smides ud, nu den var midt i en herlig happening, så

den satte sig på bænken ved væggen med hævede, bøjede forben og dinglende grisetæer og med stadige, om end lidt mindre højlydte grynt. Thomas Brandt satte sig ved siden af (sådan som vi vist ses på Ekstrabladets foto). Han virkede temmelig urolig over, at der var sluppet

en fremmed gris ind i stien og forsøgte gentagne gange at rive masken af Miss Piggy.

Så nåede prisuddelingen til Jens Jørgen Thorsen. Han fik overrakt de 15.000 kr. som belønning for ”at skabe en bedre hverdag for de mange mennesker”. Thorsen takkede og udbragte et leve – ikke for IKEA, men med ønsket om, at Danmark måtte blive en rigtig svinesti! IKEA-folkene og gæsterne klappede begejstret, og vor gris blev naturligvis ganske ellevild af jubel, hoppede op på bagbenene og brød ud i høje øf, hurra´er og glad smasken.

Siden hørte jeg, at IKEA havde afkrævet det løfte af Thorsen ikke at lave happenings og ballade ved prisuddelingen, og hvad gør man ikke for 15.000 kr.? Thorsen havde lovet! Men man havde ikke taget misteltenen i ed, og så kom grisen, hvad vistnok ikke kedede…Jens Jørgen Thorsen, men ærgrede IKEA.

Efter prisuddelingen gik alle i gang med lækkerier og drinks. Blandt receptionsgæsterne var også Jens Jørgen Thorsens ven, Wilhelm Freddie, som for år tilbage havde provokeret borgerskabet og sine elever med malerier af kønsdele og var blevet professor. I ”Børneåret” 1979 havde Thorsen, Freddie og Maria Stenz udgjort dommerkomittéen i Ekstrabladets tegnekonkurrence for børn, og i stil med deres og bladets linje havde de blandt 3000 tegninger udvalgt vindertegningen: en samlejescene belønnet med 5000 kr.! – så grisen var naturligvis glad for at hilse på Freddie med begejstrede grynt og øf, sådan som man hilser en kær ven og nær slægtning, og så trak Miss Piggy sig tilbage fra det fine selskab.

Jeg havde travlt med at komme ned og uddele telefonavis-sedler foran IKEAS indgang. De gik som sædvanligt som varmt brød, og på et eller andet tidspunkt kom også prisuddelingens jury ud. Denne kulturkomité bestod af følgende medlemmer; Freddy Fræk, journalisten Rud Kofoed, billedhugger Peter Bonnén og arkitekt Leif Alring. Især Rud Kofoed og Leif Alring teede sig ganske ubehersket i deres oprørthed over, at jeg uddelte telefonsedler samt et mangfoldiggjort læserbrev fra Kristeligt Dagblad om IKEA-prisen. Det regnede ned over mig med hånsord om kristendom og moralsk oprustning spækket med tilråb som ”fascist” og ”Du skulde indlægges”

Den hysteriske smælden og skælden kom ikke mindst fra en diplomatbil fra den svenske ambassade, idet Leif Alring var gift med socialrådgiver Helena Alring, socialattaché ved ambassaden, hvilket nok kunde give stof til eftertanke. Jeg skrev siden til alle navne ved ambassaden for at klage over den behandling, jeg var blevet udsat for fra en diplomatbil, d.v.s. fra den svenske stats side, fordi jeg tillod mig at kritisere prisen til Jens Jørgen Thorsen.

Hvad IKEA i Sverige angik, meldte de hus forbi: IKEA i Danmark var en selvstændig afdeling, som de ikke havde noget med at gøre, og IKEA i Tåstrup brugte den dårlige undskyldning, at det ikke var dem, der udvalgte priskandidaterne, idet dette var overladt til en uafhængig jury.

Kilde: Bogen "5. Kolonne. 14 års kamp mod nedbrydningen af dansk kultur."

Vigtig info om fjendens flag

Nicolai Sennels: Kend din fjende, forskellen på islams hvide og sorte flag

	Indbakke		X

via Ole G., som tilföjer en bemärkning her: Tillad mig korrigere Nicolai Sennels. Når man bruger det hvide flag på Christiansborg Slotsplads, er det nok fordi de mener, at de har vundet. At de danskes øer allerede er bragt under islamisk domnans. Ole G.

Islams sorte og hvide flag

Af: Nicolai Sennels


Flagenes farve har stor betydning for muslimer, og de bruger dem til at signalere ting til hinanden. Det vil være godt, hvis vi ikke-muslimer kender til flagenes symbolik.


Muslimer bruger det hvide flag (med sort skrift) til at symbolisere geografiske områder, der allerede hører under islam og hvor sharia-lovene er indført (arabisk: "Dar al-Islam", dansk: "Islams hus"). Det er islams mål, at det hvide flag skal vejre over hele jordkloden. Det sorte flag symboliserer geografiske områder, hvor man vil føre krig for at indføre islam som statsreligion og sharia som retssystem (arabisk: "Dar al-Harb", dansk "Krigens hus"). Det sorte flag er ikke et nationalflag, og skal mere betragtes som et slags krigsbanner. Hejser muslimerne det hvide flag, betyder det altså sejr, mens det sorte flag er en krigserklæring.




Det er derfor ikke tilfældigt, at Hizb ut-Tahrir bruger hvide flag, når de demonstrerer foran Folketinget (de håber selvfølgelig, at det hvide flag en dag vejrer foran og over folketinget): 


Her er det sorte islam-flag med København i baggrunden: 




Nicolai Sennels
P.S. Hizb ut-Tahrir's (også kaldet "Pis-prut-papir" og "Hit-med-sharia") logo:




Hizb ut-Tahrirs logo: 

Bagvaskelse???

Sjældent har et TV-program vakt sådan postyr som det svenske om IKEA. Der er strømmet e-mails ind til IKEA fra alverden.

Og journalisterne ved TV har nu sat yderligere resterende sejl til. Bl.a. det sædvanlige trick, at man på parkeringspladsen udenfor IKEA udspørger ganske almindelige mennesker, som naturligvis ikke har nogen indsigt i firmaets forretningsgang eller skattebetalinger. Men derfor (netop derfor!) kan de bruges. En journalist skal kunne manipulere dem sprogligt, så de siger, hvad man ønsker.

Og da man jo nødig vil opgive at få ram på Kamprad og om muligt give IKEA en rigtig næsestyver, så fremlagde man i dag, den 3/2 en bunke fotografier af tyske aviser og blade med sidelange artikler om Kamprad og IKEA, der har Tyskland som største kunde. Desuden udsnit af et tidligere TV-program fra forrige uge: ”Debatt”, som generelt udmærker sig ved en umulig ordstyrer og dermed som oftest råben i munden på hinanden. Man viste nu et indslag, hvor en ivrig dame på bagerste plads lod alle få det indtryk, at Kamprad havde unddraget sig skattebetaling…! Og han havde jo netop råd, og så skulde folk, der ikke havde råd bet… og, og, og…

Misundelse strømmede hende ud af munden som i den værste røde klassekamp. Men skal I bekæmpe kapitalen, bør I nok tage fat på verdensfinansen bag Bilderbergprojektet, EU, Barcelonaprocessen Middelhavsprogrammet etc., som har ødelagt så meget for os allesammen i Europa. Læs afsløringerne i Euro-med.dk

Ingen – INGEN har i disse TV-angreb på IKEA kunnet påvise, at Kamprad har unddraget sig noget. Han har betalt det, han var Sverige skyldig, men ønskede - mærkligt nok - ikke at betale endnu mere, end han var pligtig til. Finansminister Borg og en anden finanskyndig (fra Tyskland ?) havde ikke noget at sætte fingeren på. Skattelovene var, som de var og ikke overtrådt!

Det var en yderst pinlig afsløring af venstreorienteret misbrug af massemedierne.

Mere modstanskraft i Norge

Svensk TV1 fortalte i går aftes - 2.2.2011- om den store moské på Hisingen i Gøteborg, som vil stå færdig i maj. Den har kostet 67 millioner kr. - en gave fra Saudi-Arabien. Den har en kuppelhøjde på 15 m. og kan rumme over 1000 muselmænd. Der var demonstration imod den inden den påbegyndtes, og TV viste, hvordan man havde slængt svinehoveder på arealet for at jage alle onde sataner væk.

For en gangs skyld forklarede TV-journalisten lidt om Saudisk islam, den brutaleste, man kender: Wahabismen. Nogle muhammedanere var glade over moskéen, andre ganske skeptiske med hensyn til Saudi-Arabiens modkrav. Imamen Bejzat Becirov fra Malmømoskéen huskede hvordan han fik tilbudt næsten 6 millioner dollars til moskébyggeri med krav om at de skulde stå for hele ledelsen etc., hvilket så efter sigende afvistes.

En mand, som har hjulpet til med at formidle saudiske penge til muslimske tiltag i Norden er Hussein Aldaoudi i Ørebro, som arbejder for Al-Risalahstiftelsen og er chef for friskolen Al-Salam. Han ser ikke noget problem i, at et andet land betaler for et religiøst byggeri i Sverige. Det gjaldt ikke missionering. Nej, det var velgørenhed for at opnå salighed i næste liv! (Hm, altså åbenbart en slags bestikkelse af Allah? Gælder den så for alle Saudiere? Eller er det kun for statens magtfulde mænd? For kvinder gælder det jo givetvis ikke.)

Bachar Ghanoum fra Sveriges muslimske Stiftelse hævder, at de 67 millioner er givet uden noget som helst modkrav.

Norges regering svarede ikke.

TV-programmet fortsatte fra Hisingen til Tromsø i Nordnorge. Og her blev det virkelig interessant.

Det kom frem, at Saudi-Arabien sendte så at sige samme enslydende forespørgsel til alle de lande, hvor de vilde bygge moskéer:

De spørger regeringen i de pågældende lande. om der findes nogen hindring for at bygge moské.

Altså om der er nogen lov, der forhindrer byggeri.

Men i Norge svarede regeringen hverken Nej eller Ja. De svarede overhovedet ikke! Dermed trak den saudiske sheik sit tilbud på 20 millioner kr. tilbage, og indtil videre får Tromsø tilsyneladende fred. Men det forlyder, at den norske regering vil rejse mosképroblemt i EU (NB Norge er ikke medlem) og muligvis i FN.

Hvis denne oplysning fra svensk TV er rigtig, så må det betyde, at Dansk Regering og Svensk Regering har svaret araberne imødekommende, at der ikke var nogen lovmæssig hindring!!!

Kommer der fortsat sådanne forespørgsler til Vestens lande, bør man altså ignorere besvarelse.

Velbegavede mennesker uønskede!

Det svensk TV-program ”Uppdrag Granskning” forsøgte endnu en gang at sværte Kam´rat

IKEA, fordi han har flyttet en væsentlig del af firmaet til udlandet for at undgå den meget høje formueskat i Sverige. Han vilde ikke betale mere skat end han var nødt til. Og hvem vil det? Særlig ikke, når man ser, hvordan staten gerne ødsler penge ud.

Programmet emmede af misundelse. Men der hører mere til at køre med hest end at sig ”Hyp!”

Hvis Kamrad lovlydigt betaler det, han skal, så er det skatte-lovene, journa-listerne skal angribe og ikke IKEA ! Kamrad har med sit firma skabt utrolig mange arbejdspladser rundt om på jordkloden, og svenskerne har god grund til at være stolte over ham. Kunde bare den svenske stat have udrettet en brøkdel af det, denne Smålænningen har gjort!!!

Jeg kommer til at tænke på Mogens Glistrup, der i dansk TV fortalte om sit 0 i sin deklaration til skattevæsenet. Men der var det interessante ved hans 0, at hans skattepapirer var blevet gransket af skattevæsenet (under finansminister Poul Møller!) og godkendt.

Apropos den ny katama-ranfærge fra Bornholm til Sjæl-land. Døb den dog ”Glistrup” som foreslået. Han trænger til lidt oprettelse for begangen uret i den politiske retssag, og i øvrigt var han jo den første, som gjorde ordentlig rede for den risiko, vi indlod os på ved at åbne landet for en fremmed magts femte kolonne af muhammedanere.

Frihed, lighed og broderskab - men er der lighed, er der ingen frihed!

Fornylig sludrede jeg med en barndomsveninde om nu og dengang.

”Min mormors hjem var smykket med gedigent kunsthåndværk," fortalte hun, ”og jeg husker, at jeg  som lille pige undertiden bladrede i en af hendes kunststudiebøger med afbildninger af mennesker i mange forskellige stillinger. Der var ligesom lagt en tåget plet på nogle af dem. Viktorianske figenblade!!! Det sagde ikke mig lille pige noget, men jeg kom i tanker om det nu, da jeg i Aftonbladet læste den absurde snak om ”Børnehaven uden køn” på Södermalm i Stockholm: 

Fra en overleveret viktoriansk tids grøft med Ikke se-Ikke høre-Ikke tale og datidens lumre herreværelseshistorier kastedes vi badus ned i en anden grøft, hvor man snagede og ragede og intet var ”helligt” og pænt. Den grøft blev gravet af venstreextreme sexfixerede psykologer og pædagoger. Sexfixeringen slog over i perversiteter: Det glade ”Hurra for den lille forskel” blev gemt i et tågeslør i et tåbeligt forvrøvlet forsøg på ligestillet ensartethed ligesom i kunstbogen fra den  viktorianske tid.

http://www.aftonbladet.se/wendela/article8483610.ab

Børnehaven uden køn Publicerad: 2011-01-29 Webbadress: http://www.aftonbladet.se/wendela/article8483610.ab

Voldtaget af staten 2.

Her kommer fortsættelsen til teksten på Spydpigens blog 31/1, hvor udgangspunktet var Julia Cæsars artikel "Voldtaget af Staten":

http://snaphanen.dk/2011/01/29/s%C3%B8ndagskronik-valdtagen-av-staten/

Venstrefløjens angreb på det danske og det svenske samfund ligner hinanden som to dråber vand. Med indpodning af liderlighed og syge tanker i vore børn skulde de ”kapitalistiske” samfund nedgøres.

Men sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) hoppede ikke på den vildmand, men afviste det foreslåede sexundervisningsmateriale, CD-skiven ”Sexstarz” 2004.  Fornærmet og vred svarede Venstrefløjen igen ved at sprede sin snuskede CD-skive via internettet, for børnen vilde og skulde de nå. Torben Weinreich og Søren Vinterberg havde for længe siden forklaret og vist, hvordan man kom bag om ryggen på forældrene.

Forældreretten var smuldret væk, ikke mindst ved de borgerlige partiers utrolige ligegyldighed med, hvad venstrefløjen foretog sig, ja, endog ofte med borgerlig accept!

Hvem var manden bag den danske Sex-skive, ”Sexstarz”?

Han hedder Per Holm Knudsen (PHK) og han er rigtignok en sød dreng.

1971 fik PHK udgivet billedbogen ”Sådan får man et Barn” på Borgens

Forlag. Det var hans første og indebærer kun nogle få gadeudtryk. Borgens forlag blev snart avantgarde i børnebøger med plat gadesprog og liderlige ord i henhold til forfattervejledningen, skrevet af ovennævnte Torben Weinreich og Søren Vinterberg. PHK´s billedbog blev belønnet med en (på det tidspunkt) pæn præmie på 4000. kr. fra den socialdemokratiske kulturminister, Niels Matthiasen, - en opmuntring til at gå videre i samme genre. Bogen er genoptrykt flere gange og PHK fortsatte med billedbøger.

1974 udkom hans ”Connie og Bolighajen” på Borgens Forlag.

Bogen blev nydelig anmeldt af Morten Haslund i den kommuniststyrede fagforening, BUPL´s blad ”Børn og Unge” nr. 44, 1974. Bogen kom med på den udstilling, som arrangeredes til skræk og advarsel for forældregenerationen af redaktøren for tidsskriftet AKTION, Svend Åge Laursen, under navnet L.I.B.E.R.  Der kom mange protester mod bogen, bl.a. i Berlingske 20.9.74 fra Malin Lindgren: ”Porno-politisk medicin for de mindreårige” (petting, onani, samlejer).

Ved et skolebibliotekarmøde 1978, hvor PHK sad i panelet, udtalte han:

jeg er marxist. Jeg har et evangelium…” (refereret af Bjarne Nederby

Jensen), og han uddelte spørgeskemaer om sex til deltagerne, som

mange besvarede, enten de nu var med på noderne eller var

”brugbar naive” (?).

I 1973 nævntes PHK i det røde tidsskrift ”Unge Pædagoger”som kontaktmand for ”Socialistisk Lytter og Fjernseer Forbund” med adresse på Nørrebro København. Rimeligvis var han med i bestyrelsen af Forbundet allerede fra dets stiftelse 1972 (men i hvert fald fra april 1974). Dermed havde han et bagland i ryggen, da han angreb DR

for en borgerlig udsendelse om Vietnamkrigen.

Snart rasede der en kulturkamp mellem Danmarks Radios røde journalister og Erhard Jacobsens ”Aktive Lyttere og Seere” (ALS, stiftet 1976). ALS´s båndoptagere kørte dag og nat for at samle beviser på statsradioens  marxistiske propaganda.  

ALS prøvede at forhindre, at småbørns tanker på grund af de røde extremisters

agitation i børnetimer med omdigtede børnesange o.l., kom til at kredse om alt, der var neden for navlen.

Som sex-fixeret har PHK skrevet flere historier om kønsroller som f.eks. ”Børnelokkeren” og  ”Og så kan man ikke bliver soldat”.

I 1978 blev han indvalgt i byrådet i Hammel på en tværsocialistisk

liste og siden genvalgt for endnu én periode. Han har stadig bopæl i Hammel, hvorfra han udgyder sig om sex og psyke, underviser i sex på hjemmesider etc.

I ”Børneåret” 1979, som jo var en ensidig kæmpe propagandaforestilling for landets røde fløj, støttet af regeringen, holdt PHK foredrag om børnelitteratur

og opdragelse.

”Sexstarz”-CD skiven 2004, som sundhedsminister Lars Løkke afviste, blev lavet af Per Holm Knudsen i samarbejde med NGO-gruppen Sex og Samfund, som vistnok startede meget pænt med familieplanlægning, men siden udartede, som det ofte går med NGO´erne. Efter at have dyrket sex i tredive år, kalder PHK sig nu psykoterapeut  og sexolog og er medlem af Psykoterapeut Foreningen.

Spydpigen holder på Frihed for individet, forudsat at man ikke generer nogen. Altså Frihed til at dyrke sine egne platte ord, men også Frihed fra andres anmassende sjofle udtryk.