juni 06, 2015

Noget om Ballast


Tillid - en såre vigtig værdi

Vi er midt i valgkampen, hvor politikeres og vælgeres meninger flyver os om ørene.
Nogle vælgere, vistnok især de kvindelige (?) , lader sig  let påvirke af, om en politiker  er køn, har et sødt smil og fine tænder, men det er jo overfladig snak. Skal jeg vælge mellem Helle Thorning og Lars Løkke, så lægger jeg mit tunge kryds i Løkkes urne. I aner nok ikke hvorfor. Jeg har engang for år tilbage iagttaget, at han turde have en holdning og kæmpe for den imod et overvældende tal af højtråbende mennesker med hånende skældsord.

Begrebet "Tillid" nævnes gerne som en af de vigtigste værdier her blandt Nordens folk, noget man skal tage vare på at den ikke glider over i naivitet der kan misbruges. Jeg husker en 10-12 års pige på en villavej, som var betaget af nabofamiliens baby og bad om lov til at køre den en tur i barnevogn. Men barnets mor mente hun var for lille som barnepige og pigen gav luft for sin skuffelse i vrede ord skrevet med kridt hen over vejens kørebane. Nej forældre låner naturligvis ikke deres kære småtrolde ud til  hvem som helst. Man må være varsom med tillid, forældre ikke mindst. Det gælder naturligvis især, når man vælger nogen til at være i forældres sted, til at opdrage barnet og indgive det livssyn og lærdom.

For ti års tid siden havde Danmarks røde front et vigtigt tema på papiret. den vilde gennemtrumfe bestemte extreme holdninger i skolernes sexundervisning uden at rådføre sig med forældrene. En af de førende i aktionen var læge Christian Graugard som 2003-13 var formand for foreningen "Sex og Samfund". Denne forening havde som så mange andre politisk-virkende NGO-foretagender fået statens bevågenhed. Grauengaard havde ansvaret for den omdiskuterede sexundervisnings-cd-rom "Sexstarz", som blev lavet i samarbejde med Sundhedsstyrelsen (sic!) og præget af 68'ernes sex-revolution. Den udmalede sex i alle former fra sex med dyr (sodomi f.ex. kvinder, der lader deres hund slikke på deres kønsdele) til "toiletsex, urinsex, lortesex, tissesex"  uden  fjerneste respekt for anderledes tænkende. CD-rommen var af en sådan karakter, at daværende sundhedsminister, Lars Løkke Rasmussen, nægtede at slippe den løs i skolevæsenet og dermed give den det blå stempel.


Hvem vælger du?

Hvem har mest indre ballast?








Lars Løkkes holdning vakte vild forargelse i de røde rækker. Kunde cd-rommen ikke accepteres til skolevæsenet, så skulde den røde front nok sørge for, at de 57.000 exemplarer, man allerede havde lavet skulde komme ud til landets børn og unge, så pengene ikke var givet ud forgæves!! Graugaard blev i henhold til tidens trend udnævnt til professor i sexologi i 2012 ved det nyoprettede sexologiske Forskningscenter ved Aalborg Universitet, hvor han indstiftede en to-årig sexuddannelse (den første af sin art i Danmark), så man kunde få ordentlige sexundervisere med de rigtige meninger.

Danmarks venstrefløj rasede i massemedierne og kastede smuds imod Løkke Rasmussen, men han var ikke nogen kludedukke. Han holdt stand. Det tager jeg hatten af for. Og det er altå ikke hans skyld, at EU nu har ladet demoralitet og perversiteter indgå i deres program til obligatorisk sex-undervisning af EU-landenes småbørn fra omkring  4-årsalderen.


Set med mine øjne må mine medmennesker have personlig frihed til at vælte sig i snusk og gylle så galt de vil, men andre må også have frihed fra disse uhumskheder, og børn skal først af alt have lov at være børn  uden voksnes absurde tanker og "undervisning".


Gertrud Galster