Her i hundredåret for det armenske folkedrab skriver den italiensk blog "Lisistrata" den 15. april:
Fra Tyrkiet kommer der nyt angreb mod Paven, mens EU-parlamentet siger: det var et folkedrab!
Polemikken mellem Vatikanet og Tyrkiet om udryddelsen af armenierne indvolverer også Europa. Parlamentet i Bryssel har vedtaget en ikke-bindende resolution, med hvilken de beder Ankara at "fortsætte sine anstrengelser for at anerkende det armenske folkedrab" (ordene stammer fra hundredårsmindet for folkedrabet i Armenien).
Man beder også Tyrkiet om at "åbne arkiverne for at acceptere fortiden". Bryssel-parlamentet bruger udtrykkeligt betegnelsen "folkedrab" om udryddelsen af armenierne fra 1915 til 1917 ved hjælp af de tyrkiske osmanner og opfordrer til indstiftelse af en verdens mindedag for folkedrab. Teksten er dog mindre hård end andre tidligere vedtagne resolutioner, hvor man udtrykkeligt forlangte tyrkisk anerkendelse af det armenske folkedrab som en forhånds betingelse for Tyrkiet for at komme med i EU:
Tyrkiets præsident, Recep Tayyp Erdogan, synes ikke at være indstillet på at gennemse sine positioner. "Ligegyldigt hvad parlamentet beslutter, går det ind ad det ene øre og ud af det andet", sagde han kort før afstemningen om resolutionen i Bryssel.
Statsminister Ahmet Davutoglu's ord var meget hårde: han anklagede paven for at have tilsluttet sig "ondskabens front" imod Tyrkiet. Da Davutoglu åbnede valgkampagnen for Akp, sagde han: "Vi tillader ikke, at vor nation bliver krænket ved hjælp af historien". "En ondskabens front er ved at dannes foran os, og nu har paven tilsluttet sig dette komplot imod Akp-partiet og imod Tyrkiet".
Mens Erdogan truer med at jage de mere end 100 tusinde armenier, der bor i Tyrkiet, ud, slutter USA op om pave Francesco. Massakren af halvanden million armenier er "en historisk kendsgerning", svarer Washington igen og understreger hvor vigtig det er for alle med opklaring af denne historiske periode, "både for Tyrkiet, Armenien og Amerika": "Nationerne er stærkere og kan gå fremad ved at anerkende og gøre regnskab over deres fortids smertelige elementer", sagde talsmanden fra statsdepartementet, Marie Harf.
Nyhedsbureauet AGI